Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Moser

 
Stokkemose, Lolland.

23 % af Guldborgsund Kommunes § 3-beskyttede naturområder er moser. Blandt Region Sjællands kommuner er vi den kommune, der har det fjerdehøjeste antal hektar af moser - nemlig 937,6 ha (2006-tal).

Guldborgsund Kommunes moser kan ses på Miljøportalens Arealinformation.

Hvad er en mose?
En mose er et plantesamfund af urter, buske og træer, der er knyttet til en vandmættet jord. Jordoverfladen er som regel ikke dækket af vand hele tiden. Vandmætningen giver ofte anledning til at der dannes tørv. Det er plantevæksten og fugtighedsforholdene, der gør et areal til en mose samt giver ”navn” til moserne.

Der findes forskellige typer moser: Højmoser hvis vandtilførsel udelukkende foregår via nedbøren, og kærmoser, fattigkær og rigkær som både tilføres vand via grundvandet og nedbøren. Disse mosetyper er dog nært knyttet til hinanden, fordi højmoser udvikles fra kærmoser. Derudover findes der rørsumpe og skovsumpe. I rørsumpe er tagrør den dominerende plante, mens træer vokser i skovsumpe.

Hvis moser udnyttes til græsning eller høslet kan de udvikle sig til ferske enge.

Hvilke planter vokser i en mose?
I rørsumpen er tagrør den dominerende plante. Ud over tagrør kan der findes en række andre høje planter, fx høj sødgræs, rørgræs og gul iris, men også en række andre planter som trævlekrone, kær-dueurt og vandnavle findes typisk i rørsumpen.

Skovsumpene, herunder ellesumpe, er moser, hvor træer som pil, el, birk, og ask dominerer.

Højmoser er domineret af tørvemosser og dværgbuske. Mange danske højmoser er forsvundet, fordi de har været anvendt til tørvegravning.

I kærmoser, fattigkær og rigkær finder man en del sjældne planter knyttet til hhv. næringsfattig/næringsrig og/eller kalkrig jord. De sjældne planter omfatter bl.a. orkideerne, de kødædende planter soldug og vibefedt, arter af star og siv, hjertegræs og vild hør.

Hvordan plejer man moser?
Når der skal tages stilling til, hvordan en bestemt type mose skal plejes, skal det gøres ud fra en vurdering af mosens historie, vegetationstypens opståen, artssammensætningen, hvad der gør den sårbar, eventuel tidligere udnyttelse, tilgroningsstadiet, mosens fugtighedsforhold og størrelse. Desuden skal der tages mest muligt hensyn til mosens dyreliv.

Mange rigkær er groet til med høje urter eller buske og træer, fordi de ikke mere bliver udnyttet til græsning og høslet. Naturplejen vil her bestå i rydning af de opvoksede planter og genindførelse af græsningen uden at gøde og sprøjte.

Højmoser og fattigkær er så våde og næringsfattige, at de ikke har været brugt til græsning og høslet. I de senere år er disse moser groet til, fordi de tilføres en stor mængde gødning fra luften. Mange moser er også påvirket af dræning. Det betyder, at tørvelaget nedbrydes. Når tørvelaget nedbrydes frigøres der næringsstoffer, som bevirker mere tilgroning. Plejen af sådanne moser kan bestå i at rydde de opvoksede træer og buske og eventuelt at hæve vandstanden. I skovsumpe og rørsumpe vil der sjældent være behov for at gennemføre naturpleje ud over eventuelt at hæve vandstanden for at bevare disse mosetyper.

Guldborgsund Kommune har pligt til at pleje de moser, som kommunen ejer, og som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Læs mere om pleje af moser i Naturplejebogen (Naturstyrelsen).

Kan man genskabe moser?
Man kan i visse tilfælde godt genskabe moser, men mange moser bl.a. højmoser er udviklet over mange år og kan derfor ikke bare lige genskabes. Mange moser er gennem tiden forsvundet pga. dræning og dermed vandstandssænkning samt gødskning, hvilke er de største trusler mod moser i dag. Gødskning tilføres fx fra nedbøren og via dræn, vandløb mv.

Når vandstanden i en mose sænkes, ændres konkurrenceforholdet mellem fugtigbundsarter og arter, som klarer sig bedre på mere tør bund. Mange fugtigbundsarter kan klare sig på tør bund en tid, men efterhånden bliver de svagere og sammensætningen af plantearter vil ændre sig.

Hvis der er et tørvelag i mosen, vil en vandstandssænkning føre til, at tørven skrumper og sætter sig. Det kan resultere i sprækkedannelse og blotning af trærødder. Når tørven på den måde får en øget tilgang af ilt, vil der ske en iltning af tørven og samtidig en frigivelse af kvælstof og andre plantenæringsstoffer. Dermed bliver mosen både påvirket af næringsstoffer fra den nedbrudte tørv og fra nedbøren. Planter som ynder næringsstoffer (fx ager-tidsel, stor nælde og arter af hanekro) vil få en fordel frem for mosens naturligt forekommende planter. Dette vil også ske hvis mosen gødskes.

Ret og pligt - beskyttelse og dispensation - hvad skal og kan du gøre?
Moser, med et samlet areal på 2.500 m2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Moser som er mindre end 2.500 m2 , men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (fx en sø), er også beskyttede. Moser, der ligger i byzone og sommerhusområder er beskyttede.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Det er fx ikke tilladt at gødske moser.

Hvis man fx ønsker at hæve vandstanden, grave eller oprense en mose, plante, slå en rørsump eller rydde en gammel skovsump, skal Natur og Miljø spørges først. Natur og Miljø kan dispensere fra naturbeskyttelsens bestemmelser i særlige tilfælde.

Læs også om beskyttede naturtyper.

Hvad kan du som landmand gøre for at forbedre sårbare naturområder?
Læs her om hvad landbruget kan gøre for at forbedre landbrugslandet mellem de dyrkede marker, der er livsvigtige fristeder for en lang række dyr og planter.


Naturstyrelsen: Moseplejebogen

Danmarks Miljøundersøgelser: Overdrev, enge og moser - håndbog om naturtyperne (2009)

 

 

Senest opdateret:  22. Januar 2018

Naturbeskyttelse
Naturbeskyttelse
Få mere at vide på Naturstyrelsens hjemmeside..
Arealinformation

Zoom ind på kortet og få information om dit nærområde.
Kontakt

Center for Teknik & Miljø 
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00
Mail teknik@guldborgsund.dk

Send ikke personfølsomme oplysninger, personnumre med mere, medmindre du benytter Digital Post til Teknik og Miljø, som er en digital og sikker postkasse. Husk at have din NemID klar.