Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Strandenge

 
Strandeng i Vigsnæs, Nordøstlolland.

30 % af Guldborgsund Kommunes § 3 beskyttede naturområder er strandenge. Blandt Region Sjællands kommuner er vi den kommune, der har det største antal hektar strandenge - nemlig 1.248,4 ha (2006-tal).

Guldborgsund Kommunes strandenge kan ses på Miljøportalens Arealinformation.

Hvad er en strandeng?
Strandenge ligger typisk på beskyttede og lavtliggende landområder ved kysten, som jævnligt oversvømmes af havvand. Derfor vokser der planter, der både tåler salt og vandmættet jord. Strandengen er ofte inddelt i zoner, som opstår, når det saltvandet skyller ind over engen.

Nederst på strandengen, i den vandmættede og salte zone, domineres plantevæksten af salt- og fugttålende planter, såsom kveller, strand-annelgræs, strand-asters, strandvejbred, engelskgræs m.fl. Lidt længere oppe på strandengen, hvor der er knap så salt, finder man bl.a. harril og strand-trehage. Øverst findes der ofte saltpåvirkede tørre strandoverdrev, altså arealer som ikke bliver oversvømmet.

Bliver strandengen græsset, vil der findes lavtvoksende planter. Bliver strandengen ikke græsset, kan der udvikles strandsump med højtvoksende tagrør eller strand-kogleaks. Strandsumpe forekommer ofte på de mest fugtige og eventuelt permanent vanddækkede dele af kyststrækninger.

Hvilke planter vokser på en strandeng?
Mange af de planter, som vokser på strandengen, tåler saltvand og vandmættet jordbund. På strandoverdrev vokser planter, der tåler salt og mere tør jordbund.

Slap annelgræs
Strand-annelgræs
Udspærret annelgræs
Strand-asters
Engelskgræs
Strand-firling
Harril
Kødet hindeknæ
Vingefrøet hindeknæ
Jordbær-kløver
Dansk kokleare
Læge-kokleare
Blågrøn kogleaks
Rødbrun kogleaks
Strand-kogleaks
Kveller
Spyd-mælde
Stilk-mælde
Sandkryb
Strandgåsefod
Enskællet sumpstrå
Strand-svingel
Strand-trehage
Liden tusindgylden
Strand-tusindgylden
Strand-vejbred
Soløje-alant
Drue-gåsefod
Blå iris
Eng-klaseskærm
Engelsk kokleare
Kvan
Strand-loppeurt
Skønbægret mælde
Sort rævehale
Samel
Vild selleri
Strand-siv
Strand-stenkløver
Læge-stokrose
Kær-svinemælk

Kilde: Strandenge - en beskyttet naturtype, Naturstyrelsen, udgivet 2000. 

Hvordan plejer man strandenge?
Man opnår det bedste resultat, hvis områderne afgræsses af kreaturer. Fåregræsning giver en mere ensartet vegetation, men er generelt bedre end ingen græsning. Hvis der ikke er mulighed for afgræsning, kan man i stedet slå hø. Slåningen bør ske i perioden fra midt i juli til ind i august, og det er meget vigtigt, at det afslåede hø fjernes fra området, og at der ikke tilføres gødning. Det giver den mest artsrige strandeng. Slåning vil dog ofte ikke være mulig i de mest fugtige og varierede dele af strandengen.

Læs mere om at pleje strandenge i Strandengsplejebogen 1988 (Naturstyrelsen).

Læs mere om pleje af strandenge i Naturplejebogen 1993 (Naturstyrelsen).

Kan man genskabe strandenge?
Inden genopretning af en strandeng iværksættes er det vigtigt at undersøge, hvad strandengen tidligere har været anvendt til, samt hvilken vegetation, der oprindelig har været tilknyttet strandengen. For at genoprette en strandeng kan det ofte være nødvendigt med et engangsindgreb. Indgrebet vil derefter skulle følges op af vedligeholdende pleje.

Strandenge, der ikke har været afgræsset i en årrække, er ofte groet til med høje tagrør, græs- og urteagtige planter og træer og buske. Rørskær kan foretages i november til februar. Høje græs- og urteagtige planter kan slås og skal fjernes for ikke at tilføre strandengen gødning. Nogle træer og buske skal fjernes. Vandstandshævning kan genskabe det fugtige saltvandspåvirkede miljø, som i øvrigt er ved at forsvinde fra mange strandenge pga. dræning, grøftning og inddæmning. Herefter skal der fortsættes med pleje.

Ret og pligt - beskyttelse og dispensation - hvad skal og kan du gøre?
Strandenge med et samlet areal på 2.500 m2 eller derover er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede strandenge. Natur og Miljø kan i særlige tilfælde give dispensation. Drift af strandenge med fx græsning eller høslæt må fortsætte i samme omfang som hidtil.

Hvis arealet ikke har været græsset eller plejet i en længere årrække, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning og høslet. Hvis man fx ønsker at ændre vandstanden, skal Natur og Miljø spørges først. Strandengen må ikke omlægges, inddæmmes, fyldes op, afvandes, dyrkes op, plantes til eller drænes. Der må ikke etableres søer og vandhuller på strandengen uden dispensation. Gødskning og sprøjtning må foretages i det omfang, det hidtil er indgået i landbrugsdriften.

Høst af rør til kommercielt brug kan gøres i november, december, januar og februar. 

Hvad kan du som landmand gøre for at forbedre sårbare naturområder?
Læs her om hvad landbruget kan gøre for at forbedre landbrugslandet mellem de dyrkede marker, der er livsvigtige fristeder for en lang række dyr og planter.


Læs her hvad du som lodsejer af en strandeng kan gøre for at bevare strandengen, og de planter og dyr, der lever dér.


Danmarks Miljøundersøgelser: Overdrev, enge og moser - håndbog om naturtyperne (2009)

Senest opdateret:  22. Januar 2018

Naturbeskyttelse
Naturbeskyttelse
Få mere at vide på Naturstyrelsens hjemmeside..
Arealinformation

Zoom ind på kortet og få information om dit nærområde.
Kontakt

Center for Teknik & Miljø 
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00
Mail teknik@guldborgsund.dk

Send ikke personfølsomme oplysninger, personnumre med mere, medmindre du benytter Digital Post til Teknik og Miljø, som er en digital og sikker postkasse. Husk at have din NemID klar.