Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Kørsel til læge - gælder kun pensionister

Hvem kan blive kørt?

Hvis du er pensionist og af helbredsmæssige grunde ikke kan transportere dig selv med f.eks. offentlige transportmidler, så tilbyder vi kørsel til dig, der modtager pension efter de sociale pensionslove.

Hvad kan du blive kørt til og hvordan bestiller du?

Du kan blive kørt til

  • læge
  • vagtlæge
  • nærmest beliggende speciallæge, der modtager nye patienter

Ønsker du en anden speciallæge end den nærmeste, skal du selv betale merudgiften og afregne med vognmanden. Det gælder uanset, om din egen læge har henvist dig til en anden speciallæge end den nærmeste, eller om du selv har specielle ønsker.

Du bestiller kørsel hos:
Vagn Nymands kørselskontor
Telefon 54 17 15 98

Ved bestilling skal du altid oplyse din adresse, din alder og at du modtager social pension.
Du kan blive spurgt om, hvorvidt du er henvist af egen læge, og om det er nærmeste speciallæge, du skal til.

Hvornår kan du gøre brug af ordningen?

Kørselsordningen gælder alle ugens dage.

Hvornår bestiller du kørsel?

Du skal bestille kørsel, så snart du ved, hvornår og hvorhen du skal køres.
Du må være forberedt på, at der kan være 1 times samlet vente- og køretid ved hver tur.
Ved afbud skal du give besked til vognmanden senest 1½ time før afhentningstidspunkt.

Kan du bestille liggende transport?

Hvis du har brug for liggende transport, skal du bestille kørsel hos hjemmesygeplejersken.

Hvad gælder ordningen ikke til?

Kørselsordningen gælder ikke kørsel til

  • skadestuen
  • fysioterapi
  • kiropraktor
  • tandlæge
  • fodlæge
  • privat hørekliknik

Hvis du skal til behandling på en privat høreklinik skal du selv sørge for kørsel – evt. med Flexture, som kan kontaktes på telefon 70 26 27 27.

Hvad kan du blive kørt til af Regionen?

Du kan blive kørt til

  • behandlingsforløb på sygehuset
  • behandling på offentlig høreklinik på sygehuset

Hvordan bestiller du kørsel hos Regionen?

Regionen
Præhospitalt Center
Befordringsservice
Fælledvej 1
4200 Slagelse
Telefon 70 15 35 15

Er du i tvivl?

Er du i tvivl om kørselsordningen, kan du kontakte Borgerservice på telefon 54 73 10 00.

Senest opdateret:  30. Januar 2017

Kontakt

Borgerservice
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F

Telefon 54 73 10 00

Klik her og se vores åbningstider og telefontider 

Kontakt Borgerservice via Digital Post
Benyt Digital Post, hvis du sender personfølsomme oplysninger, personnummer med mere.
Hav din NemID klar og klik her: Digital Post til Borgerservice på borger.dk 

Send en mail 
Hvis du ikke sender personfølsomme oplysninger, kan du skrive og sende en almindelig mail til borgerservice@guldborgsund.dk