Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Hørevanskeligheder

Tilbud til voksne med hørevanskeligheder

Høreområdet for voksne er organisatorisk placeret under Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR).

Kommunens hørekonsulenten tilbyder rådgivning, vejledning, undervisning og udredning til hørehæmmede borgere og pårørende vedrørende

  • Brug af høreapparat
  • Hørevanskeligheder i dagligdagen
  • Hørevanskeligheder i forbindelse med uddannelse eller erhverv
  • Høretaktik
  • Skelnetab
  • Høretekniske hjælpemidler
  • Tegnstøttet kommunikation (TSK)
  • Auditory Processing Disorder (APD)
  • Tinnitus og/eller hyperacusis
  • Ménière
  • Cochlear Implant (CI)
  • Undervisning af andre faggrupper vedr. høreproblemer.

Undervisningen foregår primært ved faglig information, dialog, rådgivning, vejledning og praktiske øvelser, hvor det findes relevant.

For mennesker med hørevanskeligheder er målet gennem viden og gode råd at få bedre kendskab til egen situation, og derved få en nemmere dagligdag.

At få (nye) høreapparater kræver tålmodighed og tilvænning. For at du kan få det bedste udbytte og være tilfreds med dine høreapparater, kan det hjælpe at vide mere om ens hørenedsættelse og høreapparatets muligheder. For nogle kan det være nødvendigt med yderligere høretekniske hjælpemidler, hvilket kan udredes og afprøves ved hørekonsulenten. Hvis du har brug for mere information og viden, kan du kontakte hørekonsulenten for gratis råd og vejledning.

Spørgsmål og svar vedr. høreområdet i Guldborgsund Kommune.

Sådan får du hjælp

Hvis du er over 18 år og er udredt ved ørelæge og/eller på høreklinikken, kan du kontakte kommunens hørekonsulent hos Center for Hjerneskaderehabilitering vedrørende dine hørevanskeligheder. Du finder kontaktoplysninger i boksen til højre.

Er du under 18 år skal du kontakte Psykologisk Pædagogisk Center (PPC)

Senest opdateret:  09. Juli 2019

Kontakt

Guldborgsund Genoptræning og
Center for Hjerneskaderehabilitering
Fjordvej 46
4800 Nykøbing F

Telefon 54 73 22 30 
Mandag-onsdag kl. 7.30-15
Torsdag kl. 7.30-17
Fredag kl. 7.30-14

Mail: genoptraening@guldborgsund.dk