Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade

Når et menneske rammes af en hjerneskade, påvirker det ikke kun den ramte, men også familie og venner.

Som pårørende kan man føle sig overladt til sig selv med de bekymringer og overvejelser, som naturligt opstår, når sygdom kommer tæt ind på livet.

Du står pludselig med helt andre og flere opgaver og kan have svært ved at finde dig til rette i den nye hverdag. Derfor tilbyder Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR) et gruppeforløb for at støtte pårørende.

Pårørendeforløb

Tilbuddet er målrettet voksne pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade. Gruppen består af max. 6 deltagere.

FORMÅL OG INDHOLD

  • Oplæg ved fagpersonale og dialog, hvor du selv er deltagende. At have fokus på dig selv som pårørende og din proces, er en vigtig del af at komme videre i livet med de ændrede livsvilkår. I tilbuddet rejses forskellige emner om rollen som pårørende, og du får mulighed for at stille spørgsmål til fagprofessionelle for på bedst mulig vis at støtte dig igennem dit eget forløb.
  • Det hjælper at tale med andre i samme situation. Når du er pårørende til én med erhvervet hjerneskade, er det ikke dig, der er blevet syg. Så måske kan du have svært ved at møde forståelse hos andre mennesker. I gruppen får du mulighed for at dele ud af dine egne erfaringer, og du møder andre, som står i en lignende situation. Det kan være svært at dele dine oplevelser, men at møde mennesker, som gennemgår det samme som dig, kan hjælpe dig til at føle dig forstået.

Forløbet ledes af neuropsykolog Anne Thorsen og hjerneskadekoordinator Julie Ahrendt Christensen. På møderne sikrer vi, at der skabes plads til følelser i trygge rammer, hvor der selvfølgelig er fuld fortrolighed.

Hvornår og hvor er det?

Der er løbende optag på holdet. Du er velkommen til at deltage i de møder, der er meningsfulde for dig.

29. april 2019 kl. 15-16:30
Tema: Opstart og information om erhvervet hjerneskade

6. maj 2019 kl. 15-16:30
Tema: Sorgreaktioner

13. maj 2019 kl. 15-16:30
Café

20. maj 2019 kl. 15-16:30
Tema: Ændrede relationer og værktøjer til egenomsorg

27. maj 2019 kl. 15-16:30
Café

3. juni 2019 kl. 15-16:30
Tema: Svære følelser og accept

10. juni 2019
LUKKET PGA. PINSE

17. juni 2019 kl. 15-16:30
Tema: Tema: Livskvalitet, værdier og mening

24. juni 2019 kl. 15-16:30
Café

1. juli 2019 kl. 15-16:30
Tema: Afslutning og opsamling

Pårørendegruppen afholdes på Aarslewsgade 5, 4800 Nykøbing.

Hvordan kommer du i kontakt med os?

Tilmelding og spørgsmål henvendes til:

Anne Thorsen, Neuropsykolog
Telefon 25 18 96 17/mail: anth@guldborgsund.dk eller

Julie Ahrendt Christensen, Hjerneskadekoordinator
Telefon 25 18 05 40/mail: jach@guldborgsund.dk

Senest opdateret:  11. April 2019

Kontakt

Guldborgsund Genoptræning og
Center for Hjerneskaderehabilitering
Fjordvej 46
4800 Nykøbing F

Telefon 54 73 22 30 
Mandag-onsdag kl. 7.30-15
Torsdag kl. 7.30-17
Fredag kl. 7.30-14

Mail: genoptraening@guldborgsund.dk