Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Genoptræning uden sygehuskontakt

Du kan som pensionist søge om træning, hvis du har problemer med at klare dine daglige gøremål. Vi tilbyder genoptræning og vedligeholdende træning til dig, hvis du har mistet færdigheder og derfor har svært ved at klare dig selv i hverdagen.

Sådan søger du om træning

Du eller dine pårørende kan søge om træning uden henvisning. Du kan også få din egen læge til at søge om træningen.

  • Udfyld og send ansøgningsskemaet
  • Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi inden for 4 uger kontakte dig via e-boks, brev eller telefon for at fortælle dig, hvornår du kan komme til undersøgelse.

#SB#

Hvordan foregår træningen?

Første gang, du kommer hos os, vurderer og undersøger vi dit behov for genoptræning. Du vil blive mødt af en fysio- eller ergoterapeut, der taler med dig om din situation og om behovet for træning. Det er terapeuten, der vurderer, om et af vores tilbud vil kunne gavne dig.

Vi vil undervejs vejlede dig i, hvordan du kan vedligeholde de færdigheder, som du har opnået gennem træningen. Det er vigtigt, at du deltager aktivt i træningen og laver de hjemmeøvelser, som vi giver dig.

Når dit træningsforløb slutter, laver fysio- eller ergoterapeuten et afslutningsnotat, som sendes til dig og din læge.

Hvor foregår træningen?

Træningen foregår mandag-fredag i et af vores centre. 

Senest opdateret:  29. November 2018

Kontakt

Guldborgsund Genoptræning
Fjordvej 46
4800 Nykøbing F

Telefon 54 73 22 30 
Mandag-onsdag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-14

Mail: genoptraening@guldborgsund.dk