Genveje

Guldborgsund Kommune

Corona-jobbank

Vi kan få brug for din hjælp i sommer

Selvom Corona virus er reduceret, så er der ingen som ved, hvordan den udvikler sig, når Danmark nu lukker mere op for flere og større fællesskaber.

Vi har derfor fortsat brug for at have en ekstern Jobbank, hvor vi kan hente ekstra sundhedsfaglig arbejdskraft, hvis udviklingen går i en forkert retning her i sommerperioden.

Så hvis du ikke allerede er tilmeldt i Jobbanken, og du har lyst, tid og mulighed for at hjælpe i en evt. kommende svær arbejdssituation, så har du fortsat mulighed for at tilmelde dig den eksterne Jobbank.

Det kan være, du studerer til sygeplejerske eller har et deltidsjob, hvor du har mulighed for at bidrage med nogle timer pr. uge. Du vil få løn ifølge overenskomsten, og vi vil derfor anbefale dig at være opmærksom på, om det lønnede arbejde kan påvirke eksempelvis din efterløn eller pension. Forhør dig gerne hos din a-kasse eller pensionskasse.

På nuværende tidspunkt er det personer med (eller under) sundhedsfaglig uddannelse, vi søger f.eks.:

  • Sygeplejersker eller sygeplejestuderende
  • Social- og sundhedsassistenter eller elever
  • Social- og sundhedshjælpere
  • Anden sundhedsfaglig baggrund ( fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger)
  • Pædagoger

Behovet kan dog ændre sig, så hvis du mener, at du kan bidrage på anden vis med en anden faglig eller erfaringsmæssigt baggrund, så er du også meget velkommen til at tilmelde dig under ”andet”.
Hvis du er tilmeldt, og bliver kontaktet for nogle opgaver, så vil der naturligvis blive taget hensyn til, hvad du har af kompetencer til at kunne varetage opgaven, samt at du vil få en grundig introduktion til opgaven.

Der er ingen forpligtelser forbundet med at lade dig registrere i vores jobbank – du vil altid kunne sige nej til en opgave og melde dig ud af Jobbanken .

Til sidst et kæmpestort tak til dig, der har lyst til at registrere dig. Du hører kun fra os, hvis vi får brug for din hjælp.
Hvis du er ansat i Guldborgsund Kommune, så skal du tilmelde dig den interne Jobbank efter aftale med din daglige leder.

REGISTRER DIG HER


Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af Folkesundhed Else Mortensen på telefon 25 18 04 00.  

 

 

 

Senest opdateret:  19. Juni 2020

Læs mere på
www.coronasmitte.dk 

Latest update on the Corona virus/Covid-19
Choose your language at
coronadenmark.dk