Genveje

Guldborgsund Kommune

Corona-jobbank

Vi forudser, at vi får brug for ekstra hænder i forbindelse med den aktuelle situation med coronavirus, og derfor søger vi ekstra sundhedsfaglig arbejdskraft. Måske har du tid og mulighed for at hjælpe til?

Det kan være, du studerer til sygeplejerske, eller måske er du pensioneret læge. Du vil få løn ifølge overenskomsten, og vi vil derfor anbefale dig at være opmærksom på, om det lønnede arbejde kan påvirke eksempelvis din efterløn eller pension. Forhør dig gerne hos din a-kasse eller pensionskasse. På nuværende tidspunkt er det udelukkende personer med (eller under) sundhedsfaglig uddannelse, vi søger, men behovet kan ændre sig – og i så fald siger vi til.

Vi tager lige nu mod registreringer fra følgende faggrupper:

• Læger
• Sygeplejersker
• Social- og sundhedsassistenter
• Social- og sundhedshjælpere
• Pædagoger

Det er vigtigt for os at understrege, at vi selvfølgelig tager hensyn til alle vores medarbejderes helbred, og vi vil derfor ikke sende hverken kronisk syge eller ældre medarbejdere ud i situationer, hvor de har mulighed for at blive udsat for en unødig smitterisiko.

Der er ingen forpligtelser forbundet med at lade dig registrere i vores jobbank. Du bliver for eksempel ikke sat til regnskab for det antal timer, du mener, du kan stå til rådighed. Vi er helt klar over, at meget kan ændre sig på kort tid – og at du måske også har et fuldtidsjob, børn og mange andre ting at se til.

Til sidst et kæmpestort tak til dig, der har lyst til at registrere dig (også selvom det måske ikke er din uddannelse eller baggrund, vi er på udkig efter lige nu). Du hører fra os, hvis vi får behov for netop dine kompetencer.


REGISTRER DIG HER


Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af Folkesundhed Else Mortensen på telefon 25 18 04 00.  

 

 

 

Senest opdateret:  01. April 2020

Læs mere på
www.coronasmitte.dk 

Latest update on the Corona virus/Covid-19
Choose your language at
coronadenmark.dk