Genveje

Guldborgsund Kommune

Parkering og parkeringsafgift

Hvor kan man parkere?
Vi kender det alle sammen. Det er ikke altid let at finde en parkeringsplads, når man første gang kommer til en ny by.

Men det har vi gjort noget ved. Alle kan nemlig via en app til telefonen få vist den nærmeste parkeringsplads i kommunen. Og det er ikke kun parkeringspladser appen hjælper med. Den kan også vise: 

  • Offentlige toiletter
  • Seværdigheder i kommunen

Lige nu viser appen de p-pladser, vi som kommune administrerer. Men vi arbejder på at alle offentlige p-pladser kommer med. For 4 af de centralt beliggende pladser kan du endvidere, med en farvekode, se status på frie pladser.

Du finder appen i den app-butik, du plejer at bruge. Søg efter: Parkering Guldborgsund. Appen er både på dansk, tysk og engelsk.

Parkeringsrestriktioner
For at sikre en god fremkommelighed, herunder mulighed for at finde en offentlig p-plads i nærheden af bestemmelsesstedet, er der indført parkeringsrestriktioner på nogle p-pladser - fortrinsvis i bymidter.

Vores p-vagt har til opgave at sørge for, at standsning og parkering på veje og p-pladser ved sygehus, indkøbscentre, arbejdspladser og beboelsesområder fungerer på bedste måde og i overensstemmelse med de gældende regler.

Se vores bekendtgørelse om parkering her

Ulovlig parkering
Afgiften for at parkere ulovligt er for tiden 510 kr.

Afgiften for at parkere ulovligt på handicappladser eller foran ind- og udkørsel er for tiden 1.020 kr.

Betaling af en pålagt afgift skal ske inden 7 dage via Netbank eller i Postbutik. Skal der udsendes rykker tilføjes et gebyr på 250 kr.

Læs mere om parkeringsafgift på borger.dk.

Klage
Vil du klage over en pålagt afgift, kan du gøre det her

 

 

 

Senest opdateret:  03. Marts 2020

Parkeringslicens

Parkeringslicens
Som beboer kan du søge om en særlig licens til at parkere i Nykøbing midtby. Klik her for mere information.

Tomgang
Tomgang
Vi har regler for tomgangskørsel. De gælder i hele kommunen. Reglerne er lavet for at begrænse motordrevne køretøjer i at holde med motoren i gang.
Find reglerne her.
Kontakt

Center for Teknik & Miljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00
Mail teknik@guldborgsund.dk

Klik her for at se vores åbningstider og telefontider

Ved uheld uden for normal arbejdstid: 
benyt telefon 54 73 22 22 

Send ikke følsomme personoplysninger, personnumre med mere, medmindre du benytter Digital Post til Teknik & Miljø, som er en digital og sikker postkasse. Husk at have din NemID klar.