Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Oplægsholder Knud Romer

Oplæg: Knud Romer: Om barndommens landskab, sidespor og omvejen til Falster

Knud Romer har tilbragt meget af sin barndom og ungdom på Falster, og han siger om sig selv, at han er præget af såvel landskabet som provinsens kedsomhed og ensomhed. I Knud Romers bøger lever barndommens landskab, ligesom han har været drevet af en vedholdende barne­drøm om at udgive en roman på det nærmest uopnåelige tyske forlag Insel Verlag. Litteratur og musik har fulgt Knud Romer som markante spor i en personlig dannelsesproces, og ifølge ham er mennesket sat her på jorden for at erkende, undersøge og forundres. Knud Romers liv, virke og tanker favner bredt og i modsætninger. Vær med, når han udfolder sig om en årelang skriveproces, søvnløse nætter, sammenbrud, kærlighed, langsomhed, viljen til at forbedre verden - og om hvorfor man skal tage omvejen til Falster.

Om Knud Romer:
Knud Romer er uddannet i litteraturvidenskab, blev reklamemand hos Kunde & Co. og siden selvstændig. I medier er Knud Romer blandt andet kendt som kulturanmelder i tv-magasinet Smagsdommerne på DR2 og som vært på radioprogrammet Romerriget, der sendes på Radio24syv.

Senest opdateret:  03. Juli 2019