Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Oplægsholder Peter Lund Madsen

Oplæg: Dannelse til fremtiden

Menneskets hjerne har været en forudsætning for den omfattende udvikling af menneskets måde at være i verden på gennem historien. Også selvom hjernen stort set har stået stille siden stenalderen. Men kan vi fortsat følge med udviklingen, og har vi overhovedet en fremtid? Hvordan reagerer menneskehjernen på den seneste og accelererende udvikling, og hvad bliver det næste? Hør Peter Lund Madsen tale om empati og kreativitet som centrale egenskaber, der kan ruste børn og unge til fremtiden. Peter Lund Madsen guider os sikkert gennem forbindelsen mellem hjernens spejlneuroner og empatien, og han giver et svimlende og tankevækkende indblik i, hvordan hjernens egenskaber og fortsatte mysterier er en vigtig med- og modspiller, når vi giver os i kast med livets store, filosofiske, etiske og historiske spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor skal vi hen?

Om Peter Lund Madsen:
Peter Lund Madsen er dansk læge, hjerneforsker, speciallæge i psykiatri og desuden både forfatter, debattør og entertainer. Han er vært på programmet Hjernekassen på P1.

Senest opdateret:  03. Juli 2019