Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Bobleriet

Personlig udvikling og fællesskaber

Bobleriet tilbyder primært udviklende aktiviteter til børn og unge i Guldborgsund Kommune. Det er et samarbejde på kryds og tværs af kommunens institutioner, foreninger og organisationer med det formål at bidrage til, at alle børn og unge – uanset baggrund – får mulighed for at udvikle sig og indgå i fællesskaber. Samtidig er Bobleriet også stedet, hvor børn og unge kan bidrage med og udvikle ideer til aktiviteter.
 

Hvem kan skabe et Bobleri-projekt?

Alle institutioner, foreninger og organisationer beliggende i Guldborgsund Kommune kan som udgangspunkt skabe et Bobleri-projekt. Der er med andre ord altid åben for tilgang for nye samarbejdspartnere / deltagende organisationer. Har din organisation mod på at skabe udviklende aktiviteter til kommunens nye generationer, og har I en god idé til et projekt, kan I søge midler fra Bobleriets pulje.
 
Du kan læse mere om Bobleriet på Bobleriets hjemmeside - www.bobleriet.dk

Om Bobleriet

Guldborgsund Kommunes kulturelle satsning – Bobleriet – så så småt dagens lys i foråret 2015. I dag består styregruppen af leder af Bibliotek & Borgerservice Charlotte Møller, kommunikation- og markedsføringsansvarlig på Guldborgsund-bibliotekerne Mette Rygaard Poulsen, leder af CultHus Mette Lima, faglig koordinator i Center for Børn & Læring Bill Lehmann, Kulturkonsulent for Guldborgsund Kommune Diana Gerlach og leder af Guldborgsund Musikskole Allan Gardersøe, som er tovholder på Bobleriet.
 
Bobleriet er skabt af Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget. Initiativet er målrettet børn og unge bosat i kommunen og er et særligt prioriteret indsatsområde af KTB udvalget.

Senest opdateret:  31. Oktober 2018

Kontakt

Guldborgsund Musikskole
Skolegade 3C
4800 Nykøbing F
Att. Bobleriet

Mail: bobleriet@guldborgsund.dk

www.bobleriet.dk