Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Økonomiudvalg: Referat af mødet 7. marts 2016

Økonomiudvalg

Starttidspunkt for møde: 7. marts 2016 kl. 09:00
Sluttidspunkt for møde: 7. marts 2016 kl. 14:00
Mødelokale: Mødelokale Nykøbing F., Parkvej 37, 4800 Nyk. F.
  • 34. 

    Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden

    Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Det indstilles, at dagsordenen godkendes.

    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
    Godkendt

  • 35. 

    Orienteringssag: Status på arbejdsmiljøsituationen i kommunen

    Orienteringssag: Status på arbejdsmiljøsituationen i kommunen
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget
     
    1. at Arbejdsmiljøredegørelse for 2015 og Arbejdsmiljøaftale for 2016 tages til efterretning og indgår i udvalgets drøftelser af kommende års budget for 2017.

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    I henhold til Guldborgsund Kommunes MED-aftale skal Økonomiudvalget forud for de årlige budgetdrøftelser gøres bekendt med status på arbejdsmiljøsituationen i kommunen.
     
    Det sker i form af
     
    1. Arbejdsmiljøredegørelse for 2015, hvor status på arbejdsmiljøet er beskrevet ud fra en række faktaoplysninger (antallet af arbejdsulykker, brugen af personaletjenesten mv.)
     
    1. Arbejdsmiljøaftale for 2016, som beskriver grundlaget for arbejdsmiljøarbejdet og de særlige indsatser, som er planlagt i 2016. Arbejdet vil især tage afsæt i den helhedsorienterede trivselsindsats med fokus på øget trivsel og lavere fravær.  
     
    Arbejdsmiljøredegørelsen og Arbejdsmiljøaftalen er godkendt i Hoved MED-udvalget den 27. januar 2016 og fremgår af bilag.  
     
    Nedenfor følger nogle hovedpointer omkring arbejdsmiljøsituationen i kommunen:
     
    • Antallet af registrerede arbejdsulykker de seneste tre år er følgende: 2013 = 459, 2014 = 678, 2015 = 513. Som det fremgår, er 2014 et særligt tilfælde, som primært kan henledes til ulykken på Saxenhøj. 2015 skal derfor primært sammenlignes med 2013. Antallet af arbejdsulykker er dog fortsat højere end i 2013. Der er sket et lille fald i antallet af arbejdsulykker, der sendes til forsikringsbehandling hos Willis fra 2013 (163 sager) til 2015 (150 sager). Antallet af arbejdsulykker der anmeldes til Arbejdstilsynet er stort set uændret fra 2013 (104 sager) til 2015 (107 sager).
     
    • Skadesarten for arbejdsulykkerne er primært chok, forstuvninger og forstrækninger samt sår og overfladiske skader. Den største stigning er sket indenfor det psykiske arbejdsmiljø under kategorien chok. Fra 2013 til 2015 er antallet steget fra 123 til 202 sager. Kategorien dækker primært situationer omkring konflikter, trusler og vold. Tilsvarende er der sket en stigning i sager, som handler om bid og spark fra 75 sager i 2013 til 92 sager i 2015.
        
    • Belastningen indenfor det psykiske arbejdsmiljø er stadig stort. Der har i 2015 været 215 henvendelser til Personaletjenesten. Det ligger på samme niveau som i 2013 (212 henvendelser), men er en anelse lavere end i perioden 2010-2011, hvor der begge år var 237 henvendelser. De primære årsager til henvendelserne til Personaletjenesten er stressreaktioner (93), mistrivsel (33), voldsomme hændelser (33) samt vold og trusler (29). Disse har også været temaer de tidligere år.
     
    • Nyansatte tegner sig for en stadig større andel af alle arbejdsulykker. Samtidig ses en tendens til, at ulykker med fravær til følge er stigende (i 2015 udgør nyansattes andel 32 % af alle arbejdsulykker med fravær til følge). Forebyggelse af arbejdsulykker i forhold til nyansatte og vikarer bør derfor fortsat være et særligt fokusområde.
     
    • Guldborgsund Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet. I 2015 er selvforsikringsbeløbet på 6.019.777 kr., mens det i 2013 var på 5.791.976 kr. og i 2014 på 5.642.653 kr. Tilbage i 2010 var tallet på 4.478.245 kr. Stigningen kan især henledes til stigende udgifter til tab af erhvervsevne og udbetaling af lægeattester/erklæringer.
     
    • Arbejdstilsynet har i 2015 haft tilsyn i 26 enheder. I forbindelse med disse er der afgivet 21 påbud. Det er en stigning fra 2013, hvor der blev afgivet 13 påbud. Påbuddene er især givet i Børn & Læring og Socialområdet, og er bl.a. givet i forhold til ergonomi, formelle dokumentationskrav, indeklima mv. Kommunen har nu 124 decentrale enheder med en grøn smiley, mens antallet i 2013 var på 99. Grøn smiley betyder, at Arbejdstilsynet ikke har kunnet konstatere arbejdsmiljøproblemer på deres besøg. Antallet af decentrale enheder med en gul smiley er 4 og rød smiley er 3.  
     
    Ovenstående orientering er uddybende beskrevet i Arbejdsmiljøredegørelsen 2015, som fremgår af bilag. Orienteringen af Økonomiudvalget sker under hensyn til, at status arbejdsmiljøsituationen kan indgå i Økonomiudvalgets drøftelser af kommende års budget for 2017.

    Hoved MED-udvalget har i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse den 16. december 2015 lagt særligt vægt på
     
    1. at der bør være fokus på at nedbringe arbejdsulykker forårsaget af akut psykisk overbelastning, som ifølge Arbejdsmiljøredegørelsen ligger højt
    2. at arbejdsulykker forårsaget af bid, spark mv. ligger konstant fra 2013-2015, og at der bør gøres en indsats for at nedbringe dette
    3. at der bør være særligt fokus på at forebygge arbejdsulykker for nyansatte 
     
    I forbindelse med Hoved MED-udvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse har den helhedsorienterede trivselsindsats udgjort et centralt omdrejningspunkt. Den helhedsorienterede trivselsindsats blev fremlagt for Økonomiudvalget den 1. februar 2016. Som det også fremgår af Arbejdsmiljøaftalen for 2016, vil den helhedsorienterede trivselsindsats udgøre et naturligt afsæt for arbejdsmiljøarbejdet de kommende år.
     
    Desuden har Hoved MED-udvalget den 25. februar 2016 godkendt den nye vejledning til håndtering og forebyggelse af trusler og vold. Vejledningen indeholder bl.a. retningslinjer for, hvordan man anmelder vold og trusler til Politiet, værktøjer til registrering og håndtering af trusler og vold, skabelon til beredskabsplan mm. 
     
    Hvert center er blevet bedt om at udarbejde lokale retningslinjer på området.  
     

    LOVGRUNDLAG:

    Guldborgsund Kommunes MED-aftale § 4 stk. 8

    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Til efterretning.

    Bilag:
  • 36. 

    Beslutningssag: Udarbejdelse af ansøgning til Frikommuneforsøg II

    Beslutningssag: Udarbejdelse af ansøgning til Frikommuneforsøg II
    INDHOLD

    INDSTILLING:

     
    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at godkende:
     
    1. at der forberedes en ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøg II efter den proces, de principper og de mulige indsatsområder, som er beskrevet nedenfor.
     
    1. at den videre udarbejdelse af den konkrete ansøgning placeres i de enkelte fagudvalg.
     
    1. at ansøgning om frikommune skal hænge direkte sammen med prioriteringerne i de politiske udvalgsstrategier.
     
    1. at Guldborgsund Kommune fremsender de relevante emner til KL senest d. 16. marts 2016 med henblik på, at KL understøtter at koble kommunerne sammen i relevante netværk, hvilket er en forudsætning for deltagelse i frikommuneforsøg II. 

    BESKRIVELSE AF SAGEN:


    Ramme og præmisser for deltagelse i Frikommuneforsøg II
     
    Regeringen har aftalt med KL, at der skal igangsættes nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-19. I modsætning til tidligere frikommuneforsøg, skal kommunerne denne gang ansøge i kommunale netværk indenfor et fælles tema. Tanken er, at denne arbejdsform kan skabe grundlag for fælles idéudvikling og inspiration samt gensidig erfaringsudveksling undervejs i processen. Kommunerne i netværket under et fælles tema er dog ikke forpligtet til at gennemføre de samme konkrete forsøg.
     
    Det fremgår af invitationen fra Social- og Indenrigsministeriet, at regeringen ønsker at udpege 5-7 frikommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner.
     
    I udvælgelsen af de kommende frikommunenetværk vil følgende kriterier være centrale:
    • Ambitionsniveau og perspektiver i de ønskede forsøg og i de forventede resultater.
    • At der i de ansøgende netværk er indtænkt en proces for fælles udvikling af forsøg og gensidig læring mellem kommunerne - herunder baselinemålinger og systematisk evaluering.
    • De ansøgte forsøgs landsdækkende perspektiver i forhold til at de indsamlede erfaringer på sigt kan omsættes til praksis i alle kommuner.
    • Forsøgenes sammenhæng med regeringens samlede indsats for regelforenkling i kommunerne og med det styrings- og effektiviseringsprogram, som KL og kommunerne har igangsat.
    • Variation i kommunernes størrelse og geografiske placering.
     
    Forsøgene må ikke være i strid med grundloven eller EU-regler og må ikke give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre.
     
     
    Mulige emner for indsatser / fritagelse fra eksisterende lovgivning
     
    Der vurderes at være 2 mulige relevante temaer (netværk) for Guldborgsund Kommune.
     
    Nedenstående administrative forslag til mulige konkrete forsøg eller indsatsområder under de to temaer, er områder, hvor det vurderes at lovgivningen er en væsentlig hindring. Fritagelse herfra vil udgøre en betydelig gevinst i form af færre omkostninger og/eller bedre muligheder for at levere kvalitet i ydelserne til borgerne.
     
    Forslagene under de to temaer er en første bruttoliste, der danner grundlaget for det videre arbejde og indmeldingen til KL i forhold til at finde et netværk. Listen er ikke bindende eller udtømmende, og fagudvalgene påtænkes involveret i det videre arbejde med at kvalificere indholdet.
     
     
    Tema 1: Vækst, udvikling og beskæftigelse
     
    • Mulighed for at sælge ledsagelse og socialpædagogisk bistand. Ministeriet har tidligere henvist til at det skal være et frikommuneforsøg, og vil i givet fald være en fritagelse fra dele af kommunalfuldmagten (Socialområdet).
    • Mulighed for at sælge tilkøbsydelser til borgere, der modtager personlige pleje og praktisk bistand. Det vil i givet fald være en fritagelse fra dele af kommunalfuldmagten (Sundhed & Omsorg).
    • Lige vilkår for kommunale og private dagtilbud. Reglerne p.t. betyder, at der i praksis gives større driftstilskud til de private end kommunale dagtilbud (Børn & Læring).
    • Indsats for unge uddannelsesparate. Ændrede proceskrav og mulighed for at skabe uddannelsesmotivation gennem ydelserne (Arbejdsmarked).
    • Ændring af merbekæftigelseskravet fra ’person’ til timetælling. Giver bl.a. mulighed for at flere flygtninge kan følge både sprogundervisning og samtidig være i virksomhedspraktik (Arbejdsmarked).
    • Ligevægt i ydelser til aktivering og uddannese af unge. Der er p.t. en uhensigtsmæssig økonomisk incitamentsstruktur (Arbejdsmarked).
    • Bedre muligheder for investeringer i bio-økonomi. Dispensation fra de centrale udfordringer i lovgivningen (Teknik & Miljø). 
    • Mulighed for salg af sommerhuse og / eller flexboliger til udlændinge. Skabe mere liv og flere ressourcer i landsistrikterne. (Teknik & Miljø).
    • Grøn udvikling og kommunal bygningsdrift. Fritagelse for regler om bl.a. selskabsdannelse i forbindelse med opsætning af solceller på kommunale ejendomme (Teknik & Miljø).
    • Kvalitetsløft til turismen og bedre mulighed for at agere i konkurrencen med nærmarkederne. Grundlæggende handler det om fritagelse af dele af kommunalfuldmagten, der giver udvidet handlemuligheder på lige fod med private aktører (Borger & Branding).
     
     
    Tema 2: Velfærd med kvalitet og større effekt for borgerne
     
    • Uddanne flere SSA – elever kun med praktik i kommunen. Udgangspunktet er, at der er krav om 14 uger praktik på sygehuse (Sundhed & Omsorg)
    • Lad borgerne selv styre sine udgifter og administrere det beløb, der er afsat til støtte og hjælpemidler. Dermed kan borgerne i højere grad selv vurdere, hvad der er brug for (Socialområdet).
    • Fælles drift mellem skoler og dagtilbud. Samdrift skal komme hele lokalområdet til gode (Børn & Læring).
    • Ophævelse af klassebegrebet og anvendelse af holddannelse på tværs af årgangene. Mulighed for at flere elever kan modtage målrettet undervisning tilpasset det faglige niveau i det enkelte fag (Børn & Læring).
    • Fælles kommunale mål i dagtilbuddenes lovpligtige læreplaner. Udgangspunktet er at hver daginstitution p.t. skal have egne årlige mål (Børn & Læring).
    • Samdrift mellem dagpleje og dagtilbud. Kan skabe større tryghed med mere stabile løsninger (Børn & Læring).
    • Ændring af modellerne for kvalitetsrapporter. Vil give mere rettidige og mindre bagudrettede målinger (Børn & Læring)
    • Bedre kommunale kørselsordninger. Lovgivningen opdeler i dag de forskellige kørselsordninger og begrænser dermed mulighederne for lokale og rationelle løsninger – bl.a. muligheden for at skolebusruter kan være åbne ruter (Børn & Læring, Teknik & Miljø).
    • Mulighed for permanent at sætte særlige døråbnere op på yderdøre. Udgangspunktet er, at der p.t. kun gives periodevise tilladelser. Det er en foranstaltning der sikre, at demente ikke bliver væk (Sundhed & Omsorg).
    • Hutigere responstid i sager om flytning af demente borgere. Målgruppen er demente, der har akut behov for ophold på en skærmet enhed, og der er i dag meget lang responstid pga. ansøgning til statsforvaltningen om værgebeskikkelse (Sundhed & Omsorg).
    • Fritagelse for at skulle registrere medicin på handelsesnavn i omsorgssystemet. Dette er p.t. en meget tidskrævende opgave i sygeplejen, som ikke skaber nogen værdi for borgerne (Sundhed & Omsorg).
    • Mulighed for at hjemtage vedlagsfri fysioterapi. Udgangspunktet er at man i dag kan vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvilket er udgiftsdrivende (Sundhed & Omsorg).
    • Større fleksibilitet og færre begrænsninger i anvendelsen af afgiftsfrie busser. Kunne bl.a. give mulighed for at ensomme ældre, der ikke er visiteret kommer med på udflugt (Sundhed & Omsorg).
    • Dagpenge og efterløn skal ikke være en hindring for frivilligt socialt arbejde. P.t. er der en regulering, der giver begrænsninger i forhold til, hvor og hvordan det frivillige sociale arbejde kan tilføre værdi for de enkelte borgere (Sundhed & Omsorg). 
    • Regelforenkling og afbureaukratisering på området for familie og forebyggelse. Der findes i udgangspunktet en række krav, pålæg og formelle roller og kompetencer, som skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og uforholdsmæssigt højt ressourceforbrug i forhold til den værdi det skaber for borgerne. I givet fald vil der skulle søges fritagelse fra en række paragraffer i Serviceloven og Adoptionsloven (Familie & Forebyggelse).
     
    Der er to niveauer i processerne omkring frikommuneforsøg II:
     
    D. 1. maj 2016 skal der ansøges sammen i et netværk af kommuner med ét fælles tema, og herunder skal forskellige indsatsområder beskrives i forhold til de ændringer, man ønsker, og hvilke resultater og effekter, man vil opnå hermed.
     
    Når regeringen har udpeget frikommunerne skal der søges om de helt konkrete forsøg (fritagelse fra regler eller ændret regulering). Første ansøgningsfrist her er 1. november 2016.
     
     
    Videre proces frem mod en egentlig ansøgning
     
    Det er en forudsætning for deltagelse i frikommuneforsøg II, at man deltager flere kommuner sammen i et netværk. KL understøtter at koble kommunerne sammen i netværk ved, at man kan melde sine forslag ind her senest d. 16. marts og på den måde finde sammen med mulige samarbejdspartnere. Hvis det lykkes skal man efterfølgende udarbejde den egentlige ansøgning sammen med den eller disse kommuner. I hele frikommuneperioden vil man være fælles om fremdrift, videndeling, metoder og resultater. De enkelte kommuner i netværket kan enten søge enkeltvis eller flere sammen om de konkrete forsøg, der kan udvikles gennem hele perioden.
     
    Den første ansøgningsfrist til Social- og Indenrigsministeriet d. 1. maj 2016. KL arbejder dog p.t. på at forlænge denne ansøgningsfrist.
     
    Med de givne tidsfrister er en mulig proces følgende:
     
    • 7. marts: Beslutning i Økonomiudvalg om forberedelse af ansøgning.
    • April måned: Udarbejdelse af ansøgningen til ministeriet i samarbejde med den eller de andre kommuner i det netværk, der kan etableres. Herunder involvering af fagudvalg.
    • 21. april: Udvalgsformænd orienteres og drøfter ansøgning og videre proces.
    • 1. maj: Ansøgning fremsendes til Social- og Indenrigsministeriet.
     
    Hvis der opnås status som frikommune vil fagudvalgene være omdrejningspunktet i den videre proces, herunder:
     
    • Udvikling og forberedelse af de konkrete forsøg. Her søges der om specifikke fritagelser fra regler eller om ændret regelgrundlag.
    • Første ansøgningsrunde har frist d. 1. november 2016. Der forventes at være halvårlige ansøgningsrunder i 2017 også.
     
     
    Udarbejdelsen af den konkrete ansøgning vil endvidere ske i samarbejde mellem de interne faglige enheder og den eller de kommuner, der vil indgå i det pågældende netværk. 
     

    ØKONOMI:

     
    Både udarbejdelsen af den første ansøgning og de efterfølgende konkrete forsøg, samt driften af hele frikommuneforsøget kræver, at der prioriteres administrative ressourcer til opgaven.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
    Indstilling godkendt. Sagen fremsendes til Byrådets godkendelse efter udvalgsbehandlingen.
    Såfremt ansøgningsfristen ikke bliver flyttet til efter maj, så indkaldes der til ekstraordinært byrådsmøde.
    Udvalgene opfordres til at tilføje yderligere forslag og prioritere blandt de foreslåede tiltag, idet listen kun skal opfattes som forslag fra administrationen.

  • 37. 

    Beslutningssag: Tilslutning til Digitaliseringsforeningen

    Beslutningssag: Tilslutning til Digitaliseringsforeningen
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget
     
    1. at godkende forslaget om Guldborgsund Kommunes tilslutning til Digitaliseringsforeningen.

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Inden den stiftende generalforsamling i marts, skal Guldborgsund Kommune tage stilling til, om kommunen ønsker at indtræde i Digitaliseringsforeningen, som er et forpligtende samarbejde mellem 11 kommuner i Region Sjælland. Digitaliseringsforeningen skal i første omgang lette de 11 kommuners arbejde med de obligatoriske monopolbrudsprojekter, og på længere sigt harmonisere medlemskommunernes digitaliseringstilgange, it-arkitektur og it-systemer.
     
    De 11 kommuner er: Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Slagelse, Kalundborg, Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde, Greve og Køge.
     
    Sagen har i februar været behandlet i direktionen og chefgruppen, som vurderer, at det vil være til økonomisk fordel for Guldborgsund Kommune at tilslutte sig Digitaliseringsforeningen i forhold til de digitaliseringsudfordringer, som kommunen står overfor på følgende punkter:
     
    1. Billigere priser på systemleverancer
    2. Mindre internt timeforbrug til gennemførelse af kommende IT- og digitaliseringsprojekter
    3. Reduceret behov for køb af eksterne konsulenter
     
    Gevinsten ved at være en del af foreningen særligt skal ses i forhold til de ressourcer, som kommunen alternativt skal bruge på køb eller ansættelse af specialistkompetencer. Det er vurderingen, at den nødvendige udgift til dette vil overstige udgiften til deltagelsen i foreningen.
     
    Baggrund
    Alle danske kommuner står overfor betydelige udfordringer på digitaliseringsområdet i disse år. Det skyldes blandt andet, at der fra centralt hold lægges pres på at gøre digitalisering til en af de vigtigste løftestænger for en mere omkostningseffektiv offentlig sektor. Dette afspejler sig i de meget ambitiøse mål i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for årene 2016 til 2020. Samtidig sker der en radikal ændring i det kommunale IT-landskab, hvor KMD’s mangeårige monopol på området er i færd med at blive brudt. 
     
    Dette betyder, at selv store kommuner er og vil være udfordret.
     
    På denne baggrund er der blandt 11 kommuner i region Sjælland udarbejdet et grundlag for stiftelse af en forening – Digitaliseringsforeningen – som har til formål at skabe grundlag for et langsigtet og velintegreret samarbejde, som sikrer en bedre og mere effektiv digital understøttelse af opgaveløsningen i deltagende kommuner.
     
    Foreningens afsæt er, at alle kommuner har stort set samme IT-opgaver i forbindelse med understøttelse af opgaveløsningen og står overfor samme forberedelsesopgave i forhold til en række nye IT- og digitaliseringsprojekter.
     
    Ved etablering af Digitaliseringsforeningen kan kommunerne særligt begrænse merudgifter til opbygning af specialistkompetencer i IT-afdelingerne og deles om adgang til viden og ressourcer i forbindelse med forberedelse og implementering i forretningen. Potentialerne for kommunerne vil stige i takt med at samarbejdet løbende udvikles og mængden af omfattede it-systemer og it-områder udvides.
     
    Stordriftsfordele og gevinster vil kunne høstes på en række områder, såsom fælles udbud, fælles projektledelse og koordineret implementering i forretningen, fælles drift- og supportydelser, fælles kontrakt- og leverandørstyring samt fælles kompetenceudvikling af it-brugerne. Samtidig vil der kunne skabes synergi i et øget samarbejde i forhold til brugen, driften og supporten af it-systemer.
     
    Foreningen vil overstige Københavns Kommune i forhold til indbyggertal og dermed skabe et stærkt afsæt for bl.a. indkøb af nye systemer og samarbejde med leverandører. De specifikke udbud forventes at ske i samarbejde med Fælles Udbud Sjælland (FUS), dels for at udnytte de eksisterende kompetencer, og dels for at fokusere arbejdet i Digitaliseringsforeningen og holde administrationen på et minimum.
     
    Vurdering af fordele og ulemper ved Digitaliseringsforeningen
    Den forberedende gruppe af digitaliseringsansvarlige fra de 11 kommuner vurderer, at der samlet set vil være betydelige gevinster ved etablering af og deltagelse i Digitaliseringsforeningen. Gevinsterne vil vise sig som billigere priser på systemleverancer og i et mindre internt timeforbrug til gennemførelse af kommende IT-projekter. Desuden i et reduceret behov for køb af eksterne konsulenter og i en lettere rekruttering af specialistfunktioner samt en mere systematisk og ensartet tilgang til digitalisering.
     
    En foreningsmodel rummer også potentielle ulemper. Det kan være ulemper i form af den fysiske afstand fra den enkelte kommune til foreningens sekretariat, risiko for dobbeltarbejde mellem forening og kommuner. Derudover kan valgte af IT-løsninger betyde, at nogle kommuner kommer til at udskifte mange systemer.
     
    Det er dog gruppens samlede vurdering, at de mulige fordele overskygger de potentielle ulemper, og at foreningens konstruktion både sikrer tætte koblinger til kommunernes fagområder, og sikrer en begrænset administration. Der er i forberedelsesarbejdet til etableringen af Digitaliseringsforeningen allerede igangsat frivillige ad hoc samarbejder i forhold til de opgaver, der følger af udbuddene af KMD´s monopolsystemer (Monopolbruddet).
     
    Det vurderes, at en formalisering og professionalisering af dette samarbejde i en forening vil tilvejebringe en struktur, der forbedrer samarbejdsgrundlaget ift. både kommuner, eksterne leverandører og KOMBIT og muliggør, at kommunerne bliver i stand til at imødegå de omfattende digitaliseringstiltag ved monopolbruddet og den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som i foråret 2016 vil blive omsat i konkrete handlingsplaner.
     
    Ved at samordne kommunernes digitaliseringsstrategier, kravspecifikationer, udbud og implementering vil både store og små kommuner kunne opnå praktiske fordele i form af adgang til specialistkompetencer, fælles vidensmiljøer og lavere udgifter, end hvis kommunerne skulle gennemføre projekterne hver for sig. Foreningsdannelsen sikrer, at samarbejdet sker på beskrevne og aftalte vilkår og den årlige tilmelding til det følgende års projekter sikrer, at kommunerne enkelt kan udmelde sig, hvis resultaterne ikke lever op til forventningerne.
     
     

    LOVGRUNDLAG:

    Statsforvaltningen har i brev af 21. december 2015 vurderet, at foreningen ikke skal godkendes efter kommunestyrelseslovens § 60 og heller ikke anses for en forening, hvor samtykke til kommunernes indtræden skal indhentes i henhold til § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    ØKONOMI:

    Der er udarbejdet forslag til budget for Digitaliseringsforeningen, hvor udgifter til driften af foreningen (grundkontingentet) er opgjort til 2,8 mio. kr. årligt fra 2017. Da foreningen først idriftsættes i marts-april 2016 vil udgifterne det første år være lavere – i takt med at stillingerne i foreningens sekretariat besættes og digitaliseringsprojekterne igangsættes.
     
    Udgifterne til projektkontingentet er beregnet til 5,3 mio. kr. for monopolbrudsprojekterne og øvrige foranalyser i 2016. Ved foreningsdannelse i marts-april 2016 er der taget afsæt i, at nogle af aktiviteterne formentligt først afholdes i 2017. Projektkontingentet er beregnet til 8,5 mio. kr. i 2017 og forventes herefter at være faldende i takt med at monopolbrudsprojekterne gennemføres. Det er dog samtidig forventningen, at samarbejdet i foreningen vil blive udbygget til andre områder, idet der på den stiftende generalforsamling lægges op til kommende samarbejder om ESDH-system, digital skoleportal, omsorgssystem samt løn- og økonomisystem.
     
    Kommunernes andelsmæssige betaling til foreningen fordeles efter indbyggertal og i et grundkontingent henholdsvis projektkontingent. De enkelte kommuner vil fortsat afholde egne udgifter i forbindelse med kontrakter til IT-løsningerne og licenser.
     
    Udgifterne for Guldborgsund Kommune estimeres i periode 2016-18 som følger:

     
    2016
    2017
    2018
    Grundkontingent
    158.620
    269.174
    269.174
    Projektkontingent
    510.949
    815.692
    348.003
    I alt
    669.570
    1.084.866
    617.177
     
    Finansieringen af Guldborgsund Kommunes kontingent sker ved følgende model:
     
    • Grundkontingentet finansieres af den centrale IT-pulje
    • I 2016-18 finansieres projektkontingentet af de afsatte midler til monopolbruddet. Finansieringen af projektkontingentet vil efterfølgende blive fastlagt på baggrund af de konkrete projekter, der igangsættes. 
     
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
    Indstillingen godkendt, idet samarbejdet vil betyde billigere priser på systemleverancer, mindre internt timeforbrug samt reduceret køb af eksterne konsulenter.

    Bilag:
  • 38. 

    Beslutningssag: Driftsoverførsler fra 2015 - 2016

    Beslutningssag: Driftsoverførsler fra 2015 - 2016
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
     
    1. at driftsoverførsler inkl. projektmidler fra 2015 til 2016 opgjort i henhold til ”Generelle retningslinjer for selvforvaltning” godkendes overført til budget 2016 med et samlet beløb på 75.870.000 kr. med finansiering af likvide aktiver.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Center for Økonomi & IT fremsender i henhold til ”Generelle retningslinjer for selvforvaltning” ansøgning om driftsoverførsler fra 2015 til 2016.
     
    Ansøgning om overførsel af uforbrugte driftsmidler mellem regnskabsårene følger følgende procedure:
     
    Driftsoverførsel i henhold til ”Generelle retningslinjer for selvforvaltning”
    ”Rene” ansøgninger om overførsel af uforbrugte driftsbevillinger, opgjort i henhold til ”Generelle retningslinjer for selvforvaltning” samt Projekter med "øremærket" tilskud (eks. fra ministerier eller EU) skal alene fremsendes til politisk beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.
     
    Specifikke driftsoverførsler udover reglerne for selvforvaltning
    Eventuelle specifikke ansøgninger udover reglerne for selvforvaltning skal fremsendes til politisk behandling gennem fagudvalg, økonomiudvalg og byråd, da der her er tale om bevillingsmæssige ændringer som ikke er omfattet af det af Byrådet godkendte regelsæt.
     
    De samlede driftsoverførsler inkl. projektmidler kan specificeres således:
     
    Driftsoverførsler 2015 - 2016

    (1.000 kr.)
    Selvfor-
    valtning
    Projekter
    Samlet
    overførsel
    Økonomiudvalg
     
     
     
    Politik og Erhverv
    42
    683
    725
    Administration
    2.999
    7.113
    10.112
    Handicap og Psykiatriudvalg
     
     
     
    Socialområdet
    2.089
    895
    2.984
    HP-administration
    493
    372
    865
    Folkesundhed og Omsorgsudvalg
     
     
     
    Omsorg
    1.513
    12.853
    14.366
    Folkesundhed
    881
    53
    934
    FO-administration
    754
    0
    754
    Børn, Familie og Uddannelsesudvalg
     
     
     
    Familie
    1.026
    0
    1.026
    Undervisning
    4.926
    11.799
    16.725
    Dagpasning
    1.396
    1.548
    2.944
    BFU-administration
    -74
    0
    -74
    Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg
     
     
     
    Kultur og Turisme
    2.526
    3.090
    5.616
    Fritid
    -6
    1.260
    1.254
    KTB-administration
    1.105
    0
    1.105
    Teknik og Miljøudvalg
     
     
     
    Natur og Miljø
    307
    1.426
    1.733
    Park og Vej
    6.117
    0
    6.117
    Entreprenørvirksomheden
    2.522
    0
    2.522
    Ejendomme
    4.532
    1.008
    5.540
    TM-administration
    929
    0
    929
    Arbejdsmarkedsudvalg
     
     
     
    AM-administration
    -909
    602
    -307
    Samlet ansøgning om overførsler
    33.168
    42.702
    75.870
     
    Projektmidler relaterer sig primært til projekter, hvori indgår eksterne midler til medfinansiering, f.eks. statslige puljemidler, stats- og EU-tilskud, fondsmidler m.v., som skal tilbagebetales, hvis projekterne ikke gennemføres i sin helhed. Endvidere indgår projektlignende aktiviteter, hvor der i gennemførelsesfasen er sket en tidsmæssig forskydning.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015 af lov om kommunernes styrelse.
    Kasse- og regnskabsregulativ for Guldborgsund Kommune.
    Generelle retningslinjer for selvforvaltning.
    Lovbekendtgørelse nr. 798 af 24-06-2013 af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
    Aftale om kommunernes økonomi for 2016.
     

    ØKONOMI:

    Ved godkendelse af de samlede driftsoverførsler, som anført i ovenstående oversigt, vil der bevillingsmæssigt være behov for en tillægsbevilling (genbevilling) på 75.870.000 kr., som foreslås finansieret af likvide aktiver.
     
    Der kan være en udfordring omkring overholdelse af servicerammen i 2016. Størrelsen på overførsler inden for selvforvaltningsområderne er påvirket af de indefrosne overførsler på ca. 39 mio. kr. fra 2013, der først blev genbevilget i 2015.
     
    Der forventes estimerede overførsler i størrelsesordenen 30 mio. kr. overført til 2017, hvilket samlet set betyder, at kommunens serviceramme bliver udfordret med ca. 45 mio. kr. i 2016.
     
    Det vedtagne for 2016 er vedtaget med et udgiftsniveau, der stort set matcher den udmeldte serviceramme for 2016. I relation til aftalen om kommunernes økonomi mellem Regeringen og KL kan oplyses, at kommunernes samlede serviceudgifter lå ca. 184 mio. kr. under aftaleniveauet ved budgetvedtagelsen.
     
    Administrationen forventer p.t., at kommunernes samlede regnskabsresultater for året 2016 vil ligge under det aftalte niveau for serviceudgifter.
     
    Såfremt kommunerne under et regnskabsmæssigt overskrider den aftalte ramme for serviceudgifter vil det udløse en sanktion, hvoraf 40 % er en kollektiv sanktion og 60 % en individuel sanktion.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
    Indstillingen godkendt, dog overføres der kun opsparet midler indenfor 5%`s rammen under Administration, Politik og Personale.
     
    Tilretning af skemaer og beløb sker inden byrådets behandling.

    Bilag:
  • 39. 

    Beslutningssag: Overførsel af rådighedsbeløb (anlægsprojekter) fra 2015 til 2016

    Beslutningssag: Overførsel af rådighedsbeløb (anlægsprojekter) fra 2015 til 2016
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
     
    1. at godkende overførsel af rådighedsbeløb fra 2015 til 2016 med et samlet beløb på 90.209.000 kr. og med finansiering af likvide aktiver indtil endelig opgørelse af kommunens låneramme for 2016 foreligger.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Center for Økonomi & IT fremsender oversigt over anlægsprojekter, hvortil der ansøges om overførsel af rådighedsbeløb fra 2015 til 2016.
     
    Overførsel af rådighedsbeløb sker som følge af tidsmæssige forskydninger ved gennemførelsen af de enkelte anlægsprojekter.
     
    Det samlede behov for overførsel af rådighedsbeløb fra 2015 til 2016 udgør 90.209.000 kr., og kan på udvalgsniveau specificeres således:
     
     
     
     
     
    Udvalg
     
    (beløb i 1.000 kr.)
    Frigivne
    rådigheds-
    beløb 2015
    inkl. tillægs-
    bevillinger
    Forbrug
    2015
    Rest i
    forhold til
    rådigheds-
    beløb
    Optages i
    2016
    Optages
    ikke i
    2016
    Økonomiudvalg
    10.853
    1.374
    9.479
    9.479
    0
    Handicap og Psykiatriudvalg
    2.233
    389
    1.844
    1.844
    0
    Folkesundhed og Omsorgsudvalg
    4.909
    4.382
    527
    527
    0
    Børn, Familie og Uddannelsesudvalg
    97.265
    83.621
    13.644
    15.034
    -1.390
    Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg
    30.954
    15.646
    15.308
    15.026
    282
    Teknik og Miljøudvalg
    111.805
    61.018
    50.787
    48.299
    2.488
    I alt
    258.019
    166.430
    91.589
    90.209
    1.380
     
    Der henvises til vedhæftede oversigt, der specificerer ansøgningen på projektniveau.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015 af lov om kommunernes styrelse.
    Kasse- og regnskabsregulativ for Guldborgsund Kommune.
     

    ØKONOMI:

    Bevillingsteknisk sker overførsel af rådighedsbeløb ved afgivelse af tillægsbevilling (genbevilling) til 2016 og dermed en forøgelse af anlægsrammen i forhold til det oprindeligt vedtagne budget.
     
    En del af de overførte rådighedsbeløb kan lånefinansieres i henhold den kommunale lånebekendtgørelse.
     
    P.t. forventes lånefinansieringen at udgøre ca. 48.000.000 kr. Den endelige låneramme opgøres endeligt primo 2017.
     
    Under forudsætning af, at låneoptagelse sker i regnskabsåret 2016, vil den reelle finansiering af likvide aktiver være ca. 42,2,6 mio. kr. i 2016.

    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 40. 

    Beslutningssag: optagelse af lån

    Beslutningssag: optagelse af lån
    INDHOLD

    INDSTILLING:

     
    1. at godkende, at der vedr. lånerammen for 2015 optages lån på 89,5 mio. kr. ultimo marts 2016
    2. at lånet optages som et aftalelån i Kommunekredit, med 25 års løbetid og med den renteløsning, der på optagelsestidspunktet vurderes som den mest attraktive.
     
    BESKRIVELSE AF SAGEN:
    Jfr. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., kan kommuner optage lån til bl.a. udgifterne til energibesparende projekter, netto lån til betaling af ejendomsskatter, byfornyelse samt renovering af lystbådehavne og visse færger. Herudover kan økonomi og indenrigsministeriet, efter ansøgning, meddele dispensation til særlige investeringer og mulige låneoptagelser.
     
    Guldborgsund kommune har ud fra ovenstående opgjort lånerammen for 2015 således:
     
    Energibesparende projekter
    35,9 mio. kr.
    Byfornyelse
    5,4 mio. kr.
    Lån til betaling af ejendomsskatter
    0 mio. kr.
    Kvalitetsfonden
    43,5 mio. kr.
    Renovering lystbådehavne
    4,7 mio. kr.
    I alt
    89,5 mio. kr.
     
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013, om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    ØKONOMI:

    Der er i det oprindelige budget 2015 forudsat låneoptagelse på i alt 119,4 mio. kr., til henholdsvis byfornyelse, energibesparende foranstaltninger, investeringer på kvalitetsfondsområdet til bygning af ny skole. Derudover blev der i marts 2015 optaget et lån på 36,0 mio. kr. som var en lånedispensation til styrkelse af kommunens likviditet.


     

    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

  • 41. 

    Beslutningssag: Budgetstrategi 2017 - 2020

    Beslutningssag: Budgetstrategi 2017 - 2020
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:
     
    1. at forslag til budgetstrategi 2017-2020 godkendes, hvorved den flerårige budgetstrategi, der blev vedtaget i 2014 samt justeret i 2015, fastholdes.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Budgettet er et af kommunens strategiske værktøjer. Ved fastlæggelse af en budgetstrategi er det vigtigt at fokusere på de kommende udfordringer og tilpasse strategien hertil. Guldborgsund Kommune skal identificere de hensyn, som i særlig grad vil være aktuelle i den kommende budgetproces.
     
    Opmærksomheden henledes på, at der ikke er tale om en ny strategi – men en videreførelse af den flerårige strategi der er vedtaget af byrådet.
     
    Flerårig samarbejdsaftale/budgetforlig
    Byrådet har igennem, en ved konstitueringen indgået, samarbejdsaftale samt budgetforlig vedtaget strategien for 2015-2018. Ved budgetforliget 2016 blev der vedtaget enkelte korrektioner.
     
    I dette flerårsperspektiv er det blandt andet aftalt, at igennem besparelser og effektiviseringer skal der tilvejebringes 333,7 mio. kr. i perioden 2015-2019.
    Udmøntningen af denne aftale pågår løbende og i forslaget er der udarbejdet status på opfyldelsen af de udmeldte krav.
    Økonomiudvalget drøftede ovennævnte status på sit møde den 7. december 2015, og besluttede at fastholde besparelseskravet til de respektive udvalg uændret.
     
    Generelt
    De elementer der blandt andet ligger til grund for den vedtagne flerårige strategi kan overordnet opsummeres således:
     
    • Demografiudviklingen
    • Forventningen om en fortsat stram statslig styring med en formodet målsætning om, - i bedste fald - 0-vækst i serviceudgifterne,
    • Sanktioner ved manglende overholdelse af aftale
    • Oplevelsen af større krav og forventninger til den kommunale service, (Sikring af økonomisk råderum til udvikling og investeringer på politikområderne)
    • Pres på kommunens økonomi/likviditet
    • Regeringens beslutning om indførelse af omprioriteringsbidrag
     
    På baggrund af de prognoser og det talmateriale der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt, er det direktionens vurdering, at såfremt den vedtagne strategi fastholdes, vil kommunen opnå et hensigtsmæssigt økonomisk råderum og dermed efterleve den økonomiske politik og de mål Økonomiudvalget i strategiprocessen har drøftet og som ligger til grund for budgetforligene 2015-2019.
     
    Opmærksomheden henledes dog specielt på 3 forhold.
    · Først og fremmest de udfordringer kommunen generelt har på Arbejdsmarkedsområdet, herunder ikke mindst de udfordringer der må forventes, som følge af flygtningesituationen.
    · Dernæst vil Regeringens beslutning om indførelse af et omprioriteringsbidrag også udfordre kommunens økonomiske situation. Bidraget vil i årene 2017-2019 som udgangspunkt betyde en reduktion i kommunens bloktilskud på henholdsvis, 29,8 mio., 55,1 og 80,6 mio. kr. Det er pt. ikke muligt at give et kvalificeret bud på, i hvor stort omfang dele af omprioriteringsbidraget eventuelt vil flyde tilbage til kommunerne. Det er dog Direktionens forventning, at såfremt der vil blive tilbageført midler, vil disse i stort omfang blive øremærket til bestemte formål.
    · I kommunens forventninger til særlige tilskud indgår der, i hvert af overslagsårene, et forventet likviditetstilskud på 30.0 mio. Dette vil først blive afklaret ved de årlige kommuneforhandlinger, hvorfor der er relativ stor usikkerhed om denne indtægt
     
    Effektorienteret styring
    I kommunens fortsatte bestræbelser på at optimere driften/ressourceanvendelsen vil der skulle foretages en mere effektbaseret tilgang i forbindelse med løsningen af kommunens kerneopgaver.
     
    Dette vil betyde at styringsfokus i større grad rettes imod om der opnås en effekt (værdi) hos borgere, virksomheder og samfundet.
     
    Der er derfor iværksat et organisationsudviklingsprojekt, hvor der målrettet vil blive arbejdet med en effektbaseret tilgang i kommunens opgavevaretagelse.
     
    Effekt defineres bredt, som de virkninger en ”institution/fagområde” opnår i sine omgivelser via sine indsatser.
     
    Sagt med andre ord vil fokus være rette mod:
    Skaber vi den værdi, vi er sat i verden for som institutioner/fagområder?
     
    Kan vi prioritere anderledes og tilpasse konkrete indsatser, så vi skaber endnu større værdi?
     
    Den effektbaserede tilgang forventes inden for en årrække blandt andet at ændre bevillings-/budgettildelingen til de respektive områder således, at bevillingerne bliver mere incitamentsskabende og i højere grad understøtter de initiativer, der skaber den største effekt ved opgavevaretagelsen.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 769 af 09.06.2015 af lov om kommunernes styrelse.
     

    ØKONOMI:

    Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 42. 

    Beslutningssag: Kommunegaranti for lån til finansiering af fjernvarmeinvesteringer

    Beslutningssag: Kommunegaranti for lån til finansiering af fjernvarmeinvesteringer
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at der stilles garanti for lån i KommuneKredit på 11 mio. kr. med en løbetid på 25 år på betingelser som fremgår af sagsfremstillingen.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Guldborgsund Forsyning A/S ansøger ved skrivelse af 11. februar 2016 om kommunegaranti for lån på i alt 11 mio. kr. til delvis finansiering af afholdte fjernvarmeinvesteringer 2015.
     
    Guldborgsund Varme A/S ønsker optagelse af lån i KommuneKredit med en løbetid på 25 år, hvilket er det maksimale i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
     
    Byrådet har i møde den 17. november 2011 besluttet, at der skal opkræves garantiprovision i forbindelse med kommunale garantistillelser.
     
    Garantiprovisionen for varmeforsyningsanlæg er fastsat til p.t. 1,0 % p.a. Garantiprovisionen opkræves som en løbende garantiprovision.
     
    Ved fastsættelse af garantiprovisionen blev der foretaget en afvejning af kravet om markedsmæssige vilkår og kommunalfuldmagtens og statsstøttereglernes forbud mod støtte. Det vurderedes, at de forskellige selskaber, som kommunen stiller garanti overfor, i udgangspunktet har væsentlige lighedspunkter i forhold til bl.a. branche, sikkerhed, lånetype og -varighed, tilbagebetalingsgraden samt andre økonomiske forhold.
     
    Nærværende garantiansøgning vurderes ikke at afvige fra ovennævnte vurdering, hvorfor garantiprovisionen på p.t. 1,0 % p.a. for varmeforsyningsanlæg fortsat vurderes at være fastsat på markedsmæssige vilkår.
     
    Kommunen har i henhold til kommunalfuldmagten og bestemmelserne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. hjemmel til at meddele den ansøgte garanti.
     
    Center for Økonomi & IT anbefaler, at garantien meddeles på følgende betingelser:
     
    at det forudsættes, at der foreligger eventuelle nødvendige myndighedsgodkendelser for de gennemførte investeringer,
    at det forudsættes, at selskabets revisor i forbindelse med revision af årsregnskabet for 2015 påser, at låneopgørelsen er opgjort i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.,
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
    Kommunalfuldmagten.
     

    ØKONOMI:

    I henhold til Byrådets tidligere beslutning vil beslutning om meddelelse af kommunegaranti for det ansøgte lån udløse kommunal garantiprovision på p.t. 1,0 %.
     
    Den samlede garantiprovision i 2016 kan skønsmæssigt beregnes til ca. 75.000 kr. afhængig af det konkrete tidspunkt for låneoptagelsen.
     

    HØRING:

    Sagen har været forelagt Center for Teknik & Miljø til udtalelse. Sagen har ikke givet anledning til bemærkninger.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 43. 

    Beslutningssag: Vedståelse af kommunegaranti

    Beslutningssag: Vedståelse af kommunegaranti
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
     
    1. at der stilles kommunegaranti på 18,75 % for et variabelt forrentet F5-lån på 10.090.000 kr. med en løbetid på 30 år og med afdrag.
    2. at der stilles kommunegaranti på 18,75 % for et fastforrentet 3,0 % lån på 6.346.000 kr. med en løbetid på 30 år og med 10 års indledende afdragsfrihed.
    3. at der stilles krav om, at boligafgiften fastsættes ud fra en markedsleje på minimum 775 kr./m2 med årlig indeksregulering, der matcher prisudviklingen.
    4. at der stilles krav om, at der årligt hensættes et beløb på 60 kr./m2 til vedligeholdelse – beløbet indeksreguleres.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Andelsboligforeningen Skovparken II har via økonomisk rådgiver rettet henvendelse til Guldborgsund Kommune på grund af andelsboligforeningens økonomiske situation.
     
    Andelsboligforeningens henvendelse til kommunen sker i som følge af, at kommunen er registreret som garant i forhold til foreningens realkreditlån hos Realkredit Danmark.
     
    Administrationen har afholdt møder med såvel foreningens økonomiske rådgiver som Realkredit Danmark.
     
    Realkredit Danmark har fremsendt nærmere orientering om foreningens økonomiske situation.
     
    Andelsboligforeningen er stiftet i 2007 og består af 13 andelsboliger (oprindeligt planlagt til 15). Andelsboligforeningen er beliggende på Guldnældevænget i Nykøbing F. Boligerne er opført som ustøttede andelsboliger, jf. almenboligloven.
     
    Det oprindelige projekt, om opførelse af de omhandlende andelsboliger, bestod af et projekt opdelt i 2 etaper på i alt 25 boliger, fordelt med 10 i etape I og 15 boliger i etape II. Sagen blev oprindelig behandlet af Nykøbing Falster Kommunes Byråd i august 2005. Ved Byrådets behandling blev det principielt godkendt, at kommunen ville være sindet at meddele tilsagn om kommunegaranti for realkreditbelåningen når konkret projektforslag forelå.
     
    Efterfølgende er etape I og II opført. I 2007 er der fremsendt anmodning om kommunegaranti for realkreditbelåningen vedrørende etape I. Denne garanti er godkendt af Byrådet i møde den 21. juni 2007.
     
    Af sagen fremgik, at etape II var under opførelse og forventes klar til indflytning pr. 1. oktober 2007.
     
    Tilsyneladende er der ikke, i forbindelse med færdiggørelse af byggeriet, fremsendt anmodning om kommunegaranti for realkreditbelåningen til kommunens godkendelse for etape II. Efter gældende regler på opførelsestidspunktet ville garantien omfatte den del af belåningen, der har pantsikkerhed mellem 65 og 80 % af anskaffelsessummen, svarende til 18,75 %.
     
    Det har ikke været muligt, at fremskaffe et byggeregnskab, der dokumenterer anskaffelsessummen. Andelsboligforeningens købesum på 20.867.725 kr. er dog dokumenteret ved kopi af skøde. Realkreditfinansieringen udgør 16.696.000 kr. fordelt på 2 lån på hver 8.348.000 kr. og ved andelsindskud på 4.171.725 kr.
     
    Det må antages, at andelshaverne har købt andelsboligerne i god tro, og på sædvanlige vilkår om garanterede lån.
     
    Realkredit Danmark anfører, at der er tale om en forening, hvor andelshaverne overvejende er ældre personer. På baggrund af finanskrisen har det været vanskeligt for andelshaverne at omsætte deres andelsboliger, hvilket har betydet, at foreningen i 2015 har overtaget 2 andele for 1 kr. og efterfølgende udlejet begge. Foreningens nuværende finansiering er baseret på 50 % med afdrag og 50 % med afdragsfrihed, hvor afdragsfriheden udløber 31. december 2016, hvilket medfører en betydelig stigning i boligafgiften.
     
    Realkredit Danmark nævner, med baggrund i erfaring fra lignende sager, følgende 3 forhold, som er af afgørende betydning for, at andelsboligforeningen har en sund økonomi:
     
    • boligafgiften fastlægges på et rimeligt niveau i forhold til markedslejen for området
    • at der i budgettet afsættes tilstrækkeligt til at vedligeholde ejendommen
    • at finansieringen fastlægges således, at udgifterne hertil er kendt for en periode på typisk ikke under 5 år
     
    Boligernes størrelse varierer mellem 92 og 112 kvadratmeter, og den månedlige boligafgift mellem 8.200 kr. og 9.181 kr.
     
    Realkredit Danmark vurderer med baggrund i indhentede mæglervurderinger omkring markedslejen i området, at den månedlige boligafgift bør ligge omkring 6.000 kr. for en bolig på 92 kvadratmeter. Ud over boligafgiften vil den enkelte andelshaver også have udgifter til finansiering af selv andelen.
     
    Realkredit Danmark har opstillet 3 finansieringsforslag med varierende rentefølsomhed.
     
    Realkredit Danmark anbefaler en finansieringsløsning med optagelse af et F5-lån på 10.090.000 kr. med 30 års løbetid og afdrag og et fastforrentet lån på 3,0 % med 30 års løbetid og med 10 års indledende afdragsfrihed.
     
    Med dette finansieringsforslag vil boligafgiften kunne fastsættes til 6.000 kr. for en bolig på 92 kvadratmeter (markedslejen). Det samlede budget for andelsboligforeningen vil med dette finansieringsforslag og inkl. hensættelser til løbende vedligeholdelse udvise et overskud på ca. 24.000 kr.
     
    Med baggrund i andelsboligforeningens økonomiske situation vurderes det ikke realistisk – om end det er ønskeligt – at andelsboligforeningen kan afdrage på en større del af restgælden.
     
    Med det anbefalede finansieringsforslag vil det være muligt at sikre andelsboligforeningens fortsatte eksistens.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
     

    ØKONOMI:

    Sagen har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser. Der vil dog altid være en økonomisk risiko forbundet ved afgivelse af garantier.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 44. 

    Beslutningsag: Ansøgning om sponsoraftale med Nyk. F. Revyen i 2016

    Beslutningsag: Ansøgning om sponsoraftale med Nyk. F. Revyen i 2016
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:
    • At Økonomiudvalget bevilger et sponsorat til Nykøbing F. Revyen i 2016 på 468.750 kr. inkl. moms under nedenstående forudsætninger.
    • At sponsoratets modydelser fra Nykøbing F. Revyen har en markedsmæssig tilsvarende værdi baseret på sammenlignelige sponsorater i andre kommuner eller alternativt via en markedsføringsundersøgelse udført af ekstern partner.
    • At eventuelle udgifter i forbindelse med en markedsføringsundersøgelse finansieres via Økonomiudvalgets tilskudskonto.

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Økonomiudvalget skal træffe beslutning om indgåelse af et sponsorat med Nyk. F. Revyen for 2016.
    Nykøbing F. Revyen har i lighed med 2015 fremsendt forslag til et sponsorat fra Guldborgsund Kommune for 2016 på 375.000 kr. ekskl. moms. Inkl. moms udgør beløbet 468.750 kr. Guldborgsund Kommune fremstår som hovedsponsor for Revyen og medvirker med logo på følgende materialer i sponsorpakken:
    Salgsfolder
    Udsendes ultimo januar til 75.000 butikker og kontorer.
     
    Poster
    Opsættes på teatertårnet fra 1. maj til 30. august.
     
    Revyprogram
    Sælges til publikum før forestillingen.
     
    Revyplakat
    Opsættes i butikker, opslagstavler m.m.
     
    Revypostkort
    30-35.000 stk. som uddeles bredt.
     
    Skilt i foyeren
    70 x 100 cm.
     
    I perioden 2009 – 2015 har Økonomiudvalget ydet årligt 375.000 kr. (ekskl. moms) i sponsorat til Nyk. F. Revyen.
     
    Desuden kan det det bemærkes, at Guldborgsund Kommune har indgået en lejeaftale med Nyk. F. Revyen om leje af Nyk. F. Teater i 3-årsperioden 2016–2018. I 2015 fejrede revydirektøren 25 års jubilæum med revy i Nyk. F.
     

    ØKONOMI:

    Bevilling kan ske fra Økonomiudvalgets tilskudskonto.
    Der er for 2016 afsat 1.763.000 kr., og der resterer 1.662.433 kr.
    Oversigten er vedhæftet punktet.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Godkendt for en 2-årig periode med et sponsorat på kr. 375.000 ekskl. moms  pr. år (2016-2017)

    Bilag:
  • 45. 

    Beslutningssag: Ansøgning fra Guldborgsund Håndbold - sponsorat for 2016

    Beslutningssag: Ansøgning fra Guldborgsund Håndbold - sponsorat for 2016
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget
     
    1. At tage stilling til, om man vil bevilge et sponsorat til Guldborgsund Håndbold Aps (GH) i 2016
    2. At tage stilling til sponsoratets størrelse
    3. At tage stilling til om sponsoratet skal gælde i 1 år eller som ansøgt af GH i 2 år
    4. At udvalget i bekræftende fald sikres en modydelse fra GH med en markedsmæssig tilsvarende værdi baseret på sammenlignelige sponsorater i andre kommuner
    5. At tage stilling til et tillægssponsorat på 50.000 kr. pr. kamp ved eventuel deltagelse i semifinaler med tv transmission på tv2 hovedkanal.
    6. At nedenstående modydelser efterfølgende aftales med center for Borger og Branding evt. efter anvisninger fra Økonomiudvalget.
    7. At Økonomiudvalget ved en evt. nedrykning tager stilling til hvorvidt sponsoratet skal reduceres.

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Økonomiudvalget skal tage stilling til et sponsorat til GH gældende for 2016 og evt. 2017. Der skal i den forbindelse tages stilling til sponsoratets størrelse samt hvilke markedsmæssige modydelser GH skal give igen.
     
    Guldborgsund Håndboldklub ApS. har fremsendt ansøgning om sponsorat for 2016 på 800.000 kr. ex. Moms + omkostninger til produktion af LED reklamer.
    GH søger ligeledes om at aftalen gælder for en 2 årig periode med tilsvarende samme beløb for 2017.
    Derudover søger GH om et tillægssponsorat på 50.000 kr. pr. tv kamp såfremt GH kommer i en semifinale, der bliver tv-transmitteret på hovedkanalen TV2.
     
    GH har i forbindelse med ansøgningen vedlagt en markedsanalyse, der viser at GH i 2015 har haft en branding værdi på ca. 40.000.000 kr. (Analysen vedlægges som bilag).
     
    GH pointerer derudover at GH i samarbejde med NFH (amatørafdelingen) arrangerer en række koncerter i Nykøbing F. der ligeledes er med til at brande Guldborgsund Kommune. Oprustningen i sæson 2015 / 2016 med bl.a. Kristina Kristiansen og Mette Gravholt har bevirket at GH har været den klub, der har de største antal seere i de tv transmissioner, der har været i løbet af året. Det er foreløbig blevet til 11 transmissioner siden sommeren 2015. Der er planlagt 12 i alt i sæsonen 2015 / 2016. Dertil kan komme evt. slutspil om medaljer. (dokumentation vedlægges) (Ansøgning vedlægges som bilag).
     
    Klubben foreslår flg. som markedsmæssig modydelse til sponsoratet:
     
    • Trøjesponsorat på ryg til alle spillere på både spilletrøje og træningsdragt
    • LED reklamer med 20 spots pr. kamp inkl. tv kampe i 11 kampe.
    • 4 medlemskaber af erhvervsklub
    • Logo i avis til hver hjemmekamp
    • 10 gange i sæsonen stiller en eller flere ligaspillere / trænere op til arrangementer med kommunens skoler efter nærmere aftale.
    • Prisen på pakken er 800.000 kr. excl. Moms og ex. Produktionsomkostninger til produktion af LED reklamer.
     
    Guldborgsund Håndboldklub ApS tidligere har fået følgende bevilget fra Guldborgsund Kommune:
     
     
    2009
    2010
    2011
    2012
    2013
    2014
    2015
    125.000
    150.000
    150.000
    225.000
    302.500
    500.000
    500.000
     

    LOVGRUNDLAG:

    Det er en lovlig kommunal opgave at yde støtte til idrætsaktiviteter, men det er ikke lovligt uden lovhjemmel at yde støtte til en privat erhvervsvirksomhed. En kommune må derfor ikke yde støtte til en håndboldklub, hvis klubben er professionel (har til formål at opnå fortjeneste).
     
    GH må anses for at være professionel. Statsforvaltningen har i en lignende sag vedrørende Viborg kommune udtalt, at en kommune i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub skal sikre, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben.
     
    En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige. Statsforvaltningen finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen lægger til grund, at de priser håndboldklubben oplyser, at den forlanger af andre sponsorer, er markedsprisen.
     

    ØKONOMI:

    Bevilling kan ske fra Økonomiudvalgets tilskudskonto.
    Der er for 2016 afsat 1.763.000 kr., og der resterer 1.662.433 kr.
    Oversigten er vedhæftet punktet.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Der godkendes et sponsorat på kr. 620.000 pr. år i en 2-årig periode (2016-2017).
    Mertilskud begrundes i GH`s øgede lejebetaling for benyttelse af Nykøbing F. Halen.
    Såfremt GH kvalificerer sig til deltagelse i semifinalen, vil ansøgning om yderligere sponsorat vurderes på ny.

    Bilag:
  • 46. 

    Beslutningssag: Ansøgning fra Nykøbing FC - sponsorat for 2016

    Beslutningssag: Ansøgning fra Nykøbing FC - sponsorat for 2016
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Økonomiudvalget
     
    1. At tage stilling til om man vil bevilge et sponsorat til Nykøbing FC (NFC) i 2016
    2. At udvalget i bekræftende fald sikres en modydelse fra Nykøbing F.C. med en markedsmæssig tilsvarende værdi baseret på sammenlignelige sponsorater i andre kommuner
    3. At nedenstående modydelser efterfølgende aftales med Center for Borger og Branding evt. efter anvisninger fra Økonomiudvalget.

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Økonomiudvalget skal tage stilling til et sponsorat til NFC gældende for 2016. Der skal i den forbindelse tages stilling til sponsoratets størrelse samt hvilke markedsmæssige modydelser NFC skal give igen. NFC har efter aftale fokuseret på at de markedsmæssige modydelser primært er rettet mod børn og unge i forenings og skoleverdenen i forhold til indeværende kontrakt. I en fremtidig sponsorering anbefales fortsat dette udgangspunkt, herunder at koble en del af aktiviteterne til Bobleriet.
     
    NFC har i det forgangne år oprustet gevaldigt. Det er klubbens plan, at man skal vende tilbage til 1. division i 2017 og avancere yderligere til superligaen i år 2020.
     
    I den forbindelse har klubben via en række investorer med Claus Meyer og Claus Jensen i spidsen rejst en meget stor kapital, der skal være medvirkende til at opfylde denne plan. Klubben påpeger, at der i den forbindelse har været meget stor omtale i de landsdækkende medier med en positiv tilgang til Nykøbing F. og Guldborgsund. (Se ansøgning i vedlagte bilag).
     
    Nykøbing F.C. søger således i 2016 et sponsorat på 400.000 kr.
    Klubben foreslår følgende indhold i sponsorpakken:
    • GBS logo på alle udebanetrøjer
    • 6 stole i Loungen med Guldborgsund Kommunes navn
    • 1/1 side reklame i kampprogram ved hjemmekampe
    • Lang bande reklame i Nykøbing F. idrætspark på sydlig ståtribune
    • Man of the match sponsor for 2 hjemmekampe
    • Boldsponsor for 2 hjemmekampe
    • Markedsføring I Folketidende, Ugeavisen, Radio Sydhavsøerne efter aftale
    • Stadion reklame ved speaker
    • Lejlighedsvis markedsføring af GBS`s arrangementer i Kommunen på Pylon ved Lounge
    • 5 foredrag i skoleklasser f.eks. kost diæt fysisk træning og levevis
    • 5 årlige øvrige fodboldklubbers træningsseancer med 3 spillere + 1 træner
    • 5 besøg af 3 spillere i ungdomsklub eller lign.
    • 5 træningsseancer med skoleklasser med 3 spillere + træner
    • Integrationssamarbejde med sprog- og integrationscentret, asylcentret m.fl. Herunder frivilligsamarbejde med bl.a. gratis adgang til NFC´s hjemmekampe i efteråret 2016.
    • Ydelser kan efter Kommunens ønske evt. omkonverteres til andre modydelser.
     
    Det kan oplyses at NFC har fået flg. bevillinger fra Guldborgsund Kommune:
     
    2007
    2008
    2009
    2010
    2011
    2012
    2013
    2014
    2015
    175.000
    219.300
    329.230
    229.230
    228.540
    228.540
    228.540
    228.540
    300.000
     

    LOVGRUNDLAG:

    Det er en lovlig kommunal opgave at yde støtte til idrætsaktiviteter, men det er ikke lovligt uden lovhjemmel at yde støtte til en privat erhvervsvirksomhed. En kommune må derfor ikke yde støtte til en fodboldklub, hvis klubben er professionel (har til formål at opnå fortjeneste).
     
    Nykøbing FC må anses for at være professionel. Statsforvaltningen har i en lignende sag vedrørende Viborg kommune udtalt, at en kommune i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub skal sikre, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben.
     
    En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige. Statsforvaltningen finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen lægger til grund, at de priser fodboldklubben oplyser, at den forlanger af andre sponsorer, er markedsprisen.
     

    ØKONOMI:

    Bevilling kan ske fra Økonomiudvalgets tilskudskonto.
    Der er for 2016 afsat 1.763.000 kr., og der resterer 1.662.433 kr.
    Oversigten er vedhæftet punktet.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Godkendt sponsorat på kr. 300.000 pr. år i en 2-årig periode (2016-2017)

    Bilag:
  • 47. 

    Orienteringssag: Regnskab og evaluering af Farøbroløb 2015

    Orienteringssag: Regnskab og evaluering af Farøbroløb 2015
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget:
     
    1. at anbefale Økonomiudvalget at evalueringen af Farøbroløbet godkendes.
    2. at anbefale Økonomiudvalget at godkende at det samlede underskud deles ligeligt mellem de 2 kommuner Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune.
    3. at anbefale Økonomiudvalget at godkende at Guldborgsund Kommunes andel af underskuddet ud over den af Økonomiudvalget bevilgede underskudsgaranti på 250.000 kr. dækkes af Fritidsafdelingen.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Økonomiudvalget skal tage stilling til at godkende Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets anbefaling om at godkende evalueringen og regnskabet for Farøbroløbet, samt at Fritidsafdelingens budgetter udreder det resterende underskud.
     
    Farøbroløbet 2015 blev som løb betragtet som en lige så stor succes som det var i 2013. Som det fremgår af evalueringen (vedlagt) var der fra både løbeklubben Sparta og tovholderne i både Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommunes en forventning om en deltagelse på op imod 10.000 deltagere.
     
    Dette skyldtes dels erfaringerne og PR fra løbet i 2013, og dels at aktiviteterne blev udvidet med henholdsvis en helmarathon, 3 cykelruter og en rulleskøjte rute.
     
    På trods af en målrettet reklameindsats til løbeklubber, radiospots, deltagelse i løbsmesser etc. lykkedes det ikke at komme op på mere end godt 4.200 deltagere i alt. Deltagerantallet var således kun lidt større end i 2013, men udgifterne var sat efter en forventet deltagelse på ca. 7.500 deltagere.
     
    Nogle måneder før afviklingen blev løbeklubben Sparta bl.a. nødt til at flytte Danmarks største halvmaraton med 24.000 deltagere fra den 20/9 til den 13/9, således at det kom til at ligge lige en uge efter Farøbroløbet. (se særskilt skrivelse fra Sparta). Dette vurderes alene at have holdt 1.500 – 2.000 deltagere tilbage.
     
    Det må således konstateres, at det maksimale antal deltagere der kan forventes til et løb på vores breddegrader er omkring 4.000 deltagere. Med det nuværende koncept med mange hjælpere og store udgifter til infrastruktur, lukning af veje etc. vil det umiddelbart ikke være rentabelt økonomisk set ud fra Kommunernes synsvinkel.
     
    PR værdien af et Farøbroløb er vanskeligt at måle, når der ikke er lavet specielle foranstaltninger med dette formål. Der var dog både deltagere fra Tyskland og Sverige foruden en stor del deltagere fra Sjælland og København. Deltagere fra Fyn og Jylland var ligeledes repræsenteret om end i mindre målestok. Der har således været en vis afsmittende effekt på overnatninger etc. uden, at der er lavet en egentlig beregning.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Kommunalfuldmagten

    ØKONOMI:

    Farøbroløbet i 2015 har som udgangspunkt resulteret i et samlet merforbrug på 1.325.208 kr. Både Vordingborg og Guldborgsund kommuner har i forvejen bevilliget en samlet underskudsgaranti på i alt 500.000 kr.
     
    Det resterende merforbrug på 825.208 kr. forslås finansieret ligeligt mellem de 2 kommuner.
     
    Fritidsafdelingen ønsker ikke at søge om yderligere midler i Økonomiudvalget og har således allerede indarbejdet Guldborgsund Kommunes andel af merforbruget på 412.604 kr. i regnskab 2015 i forbindelse med driftsoverførslerne. Beløbet er således finansieret via uforbrugte midler i 2015 på Fritidsområdet.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Fremsendes med anbefaling.
    BESLUTNING I FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET den 29-02-2016
    Orienteringen taget til efterretning.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Til efterretning.
    Økonomiudvalget giver udtryk for, at det økonomiske resultat absolut ikke er tilfredsstillende og ønsker derfor en yderligere orientering om regnskabsresultatet på det kommende økonomiudvalgsmøde.

    Bilag:
  • 48. 

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for Nykøbing F. Teater

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for Nykøbing F. Teater
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
     
    1. at anlægsregnskabet vedrørende Nykøbing F. Teater godkendes med et samlet forbrug på 4.381.857 kr., og dermed et mindreforbrug på 258.143 kr.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Byrådet godkendte 13. oktober 2011 anlægsbevilling på 340.000 kr. til udskiftning af styresystem til teatrets scenegulv samt 2 motorer til scenetæpper.
     
    Byrådet godkendte 13. marts 2014 anlægsbevilling på 300.000 kr. til helhedsplan for Nyk. F. Teater.
     
    Byrådet godkendte 13. december 2012 anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til etablering af podie 7 mv. på Nyk.  F. Teater.
     
    Byrådet godkendte 11. december 2014 anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til realisering af helhedsplan med sceneudvidelse mv. for Nyk. F. Teater.
     

    ØKONOMI:

    Anlægsregnskabet for de samlede anlægsprojekter på Nykøbing F. Teater er opgjort således:
     
    Korrigeret anlægsbevilling
    4.640.000 kr.
    Forbrug
    4.381.857 kr.
    Afvigelse i kr.
    258.143 kr.
    Afvigelse i %
    5,6 %
     
    Anlægsregnskabet skal jf. kommunens kasse- og regnskabsregulativ forelægges Byrådet til godkendelse.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Fremsendes med anbefaling.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstilling godkendt

  • 49. 

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for nyt skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for nyt skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget:

    1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at anlægsregnskabet vedrørende opførelse af nyt skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne godkendes.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Sagen forelægges Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget med henblik på godkendelse af endeligt anlægsregnskab vedr. opførelse af skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne.

    Byrådet vedtog på mødet d. 13. december 2012 (sag 241) at etablere Skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne som hjemsted for Tingsted Skytteforening. Byrådet bevilgede 2.710.000 kr. til projektet. Tingsted skytteforening tilbød at forudbetale nødvendigt gebyr til dækning af etableringsudgifterne.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Guldborgsund kommunes kasse- og regnskabsregulativ § 6.3.1.
    Der aflægges særskilte anlægsregnskaber for Byrådet, såfremt:
     
    • Anlægsbevillingen overstiger 2 mio. kr.
    • Regnskabet afviger væsentligt fra bevillingen. For anlægsregnskaber, hvor der er et merforbrug på + 15 % af bevillingen, skal der altid aflægges anlægsregnskab, også selvom forbruget er under 2 mio. kr.
     

    ØKONOMI:

    Regnskabet er i overensstemmelse med kommunens registreringer.
    Anlægsregnskabet for nyt skyttecenter i forbindelse med Eskilstruphallerne er opgjort således:
     
    (i hele kr.)
    Beløb
    Anlægsbevilling
    2.710.000 kr.
    Forbrug
    2.693.142 kr.
    Afvigelse
    16.858 kr.
     
    Tingsted Skytteforening har indbetalt 2.693.142 kr. i gebyr for benyttelse af faciliteterne. Beløbet nedskrives over 30 år, jf. gældsbrev (se bilag), idet Tingsted Skytteforening får en 30 årig brugsretsaftale (se bilag). Brugsretten kan overdrages til De Danske Skytteforeninger, såfremt foreningen ikke kan eller vil benytte faciliteterne i den fulde aftaleperiode.
     
    Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 16.858 kr., og en afvigelse på 0,6 % i forhold til anlægsbevillingen på 2.710.000 kr. Da bevillingen, jf. Guldborgsund kommunes kasse- og regnskabsregulativ, er over 2.000.000 kr., skal sagen derfor forelægges Byrådet til endelig godkendelse.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Fremsendes med anbefaling.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
    Indstillingen godkendt

    Bilag:
  • 50. 

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for renovering af Nordfalster Svømmecenter

    Beslutningssag: Anlægsregnskab for renovering af Nordfalster Svømmecenter
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget:
     
    1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende anlægsregnskabet for renovering af Nordfalster Svømmecenter.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Der forelægges anlægsregnskab for renovering af Nordfalster Svømmecenter.
    Byrådet har i 2012 og 2013 godkendt en samlet anlægsbevilling på i alt 4,950 mio. kr.
     
    Efter en renovering af bunden af soppebassinet i Nordfalster Svømmecenter i 2012, blev det konstateret, at bunden skød op og revnede i klinkebelægningen, og at skaderne var mere omfattende end først antaget.
     
    Ved 5 års eftersynet i 2012 blev på foranledning af Ejendomsenheden udarbejdet en rapport, som anskueliggjorde de samlede omkostninger for reparationer og vedligeholdelse af svømmecentret.
     
    Der blev anslået en vurdering af udgifter som en nedre og øvre grænse for reparationer, som kun kunne udføres ved aftapning af bassinet samt evt. følgeskader. Scenarierne var hhv. 1,3 mio. kr. og 3,650 mio. kr. og sidstnævnte var en vurdering af de udgifter, som erfaringsmæssigt viser sig ved følgeskader på belægning og tætningsmembran.
     
    I budgetforliget for 2013 blev der afsat 1,3 mio. kr. til renovering af Nordfalster Svømmecenter og på Byrådsmødet den 13. december 2012 (sag nr. 238) blev beløbet frigivet. Beløbet var til udbedringer og mangler, der blev konstateret ved 5 års eftersynet sammen med omkostninger ved aftapning af vandet, rådgivning mm.
     
    Der blev samtidig givet bemyndigelse til at igangsætte renoveringen af Nordfalster Svømmecenter, såfremt rådgiverne anbefalede det.
     
    Efter tømning af bassinerne blev udarbejdet en rapport, som viste, at rådgiverne anbefalede renovering af Nordfalster Svømmecenter svarende til den øvre grænse ud fra den samlede økonomiske vurdering, idet skadernes omfang var som antaget.
     
    Byrådet godkendte efterfølgende på møde d. 14. november 2013 (sag nr. 2007) yderligere anlægsbevilling til renoveringen på 3,650 mio. kr.
     
    Anlægsprojektet er afsluttet juni 2015.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Styrelsesloven samt kasse- og regnskabsregulativ for Guldborgsund Kommune, hvoraf det fremgår, at anlægsarbejder over 2 mio. kr. eller med afvigelser over 15 % skal aflægges særskilt for Byrådet.
     
     

    ØKONOMI:

    Til renoveringen af Nordfalster Svømmecenter har der været en samlet anlægsbevilling på i alt 4,950 mio. kr.:
     
    Byrådsmøde
    (sagsnr.)
    Bevilling
    i mio. kr.
    Note
    13.12.2012
    (238)
    1,300
    Opr. bevilling budget 2013
    14.11.2013
    (207)
    3,650
    Yderligere anlægsbevilling
    4,950
    Total korr. bevilling
     
    Anlægsregnskabet for renovering af Nordfalster Svømmecenter er opgjort således:
     
    Korrigeret anlægsbevilling
    4.950.000 kr.
    Forbrug
    4.937.559 kr.
    Afvigelse i kr.
    12.441 kr.
    Afvigelse i %
    0,25 %
     
    Det samlede anlægsregnskab udviser et mindreforbrug på 12.441 kr. Mindreforbruget udgør 0,25 % i forhold til korrigeret anlægsbevilling.
     
    Da anlægsbevillingen på i alt 4,950 mio. kr., jf. Guldborgsund Kommunes kasse- og regnskabsregulativ, overstiger 2 mio. kr., skal sagen forelægges Byrådet til godkendelse.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Fremsendes med anbefaling.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt

  • 51. 

    Beslutningssag: Arbejdsmiljøpåbud på Nykøbing F. Teater

    Beslutningssag: Arbejdsmiljøpåbud på Nykøbing F. Teater
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at der hurtigst muligt udskiftes stole i Teatersalen for i alt 679.000 kr. finansieret af likvide aktiver (genbevilling af uforbrugte midler fra 2015).
    2. at der arbejdes videre med alternative løsninger til en tiltrængt modernisering af teateret i forbindelse med budgetforhandlinger for 2017.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Foreningen Teatrets Venner indsendte med bistand fra Center for Borger & Branding november 2014 ansøgning på 12,8 mio. kr. til A.P. Møllers Fond om støtte til renovering af teatret. Formålet var bl.a. at søge midler til en renovering, der også ville have imødekommet det efterfølgende arbejdsmiljøpåbud. Fonden meddelte 4. juni 2015 afslag på ansøgningen.
     
    Februar 2015 modtog Nyk. F. Teater påbud fra Arbejdstilsynet (AT) om løft af stole og afvejning af scenetræk på teatret, da de ikke fandt arbejdsforholdene på teateret var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
     
    I henhold til AT skal påbuddet været løst 15.2.2016. Arbejdet skal udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Lignende påbud er udstedt til andre teatre i Danmark.

    Center for Borger & Branding har i samarbejde med Nyk. F. Teater, HR & Arbejdsmiljø og den autoriserede rådgivningsvirksomhed CRECEA taget en række initiativer til afhjælpning af påbuddet. Det drejer sig bl.a. om:
    • Ændring af arbejdsrutiner for opsætning/nedtagning af stole og arbejdet med lodderne til scenetræk.
    • Reduktion af vægt af lodderne til scenetræk.
    • Etablering af ny gangbro over den gamle for at lette den ergonomiske belastning ved håndtering af lodderne.  
    I forlængelse heraf har centret søgt AT om udsættelse af påbuddet med den begrundelse, at man ønsker at vurdere mulighederne for indkøb af såvel lettere stole til salen som automatiserede scenetræk.
     
    AT har imidlertid meddelt afslag på udsættelsen med den begrundelse, at påbuddet skal kunne løses indenfor den angivne frist 15.2.2016.
     
    Den 9.2.2016 blev afholdt møde med rådgivningsvirksomheden CRECEA, hvor teaterets APV blev revideret i forhold til de konkrete påbud, løsningerne blev besigtiget og medarbejderne fik instruktion i ergonomiske principper og anvendelsen af hjælpemidler.
     
    I forhold til påbud om at sikre arbejdet med manuelle løft af stole vil påbuddet blive afhjulpet ved at ansætte flere personer til opgaven, frem mod en udskiftning til lettere stole.
     
    Dette vil på årsbasis betyde en merudgift på ca. 300.000 kr baseret på seneste års aktivitet.
     
    Der er fra rådgivervirksomheden en forventning om at der påbegyndes udskiftning af i alt 450 stole til salen inkl. 4 stolevogne i løbet af 2. halvår 2016, hvilket også jvn.før ovenstående merudgift i forhold til de nuværende stole vil være en økonomisk fornuftig løsning.
     
    På baggrund af ovenstående tiltag har CRECEA udarbejdet en rapport, der konkluderer at de vurderer rådgivningspåbuddet som efterkommet, hvilket er tilkendegivet for Arbejdstilsynet i uge 7.
     
    Problematikken med automatisering af teatrets scenetræk er af kontaktet rådgiver anslået til 6.030.000 ekskl. moms og uforudsete udgifter, men inkl. udgifter til bygningsmæssige ændringer. Det vurderes dog, at der bør kontaktes andre rådgivere og forventes umiddelbart at det anslåede beløb kan reduceres afhængig af den konkrete løsning.
     
    Samtidig betyder godkendelsen af, at rådgivningspåbuddet er efterkommet, at denne problematik kan henvises til budgetforhandlinger for 2017 i forbindelse med en plan for modernisering af teateret.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Arbejdsmiljøloven LBK nr. 1072 af 07/09/2010.
     

    ØKONOMI:

    Udgifterne til ovenstående allerede udførte initiativer til afhjælpning af påbuddet – herunder reduktion af lodder samt opsætning af gangbro - udgør i alt ca. 50.000 kr. Beløbet er afholdt af teatrets driftsbudget for 2015, hvorfra der forventes overført et mindreforbrug på 150.000 kr. til 2016.
     
    Hertil kommer en øget driftsudgift til indkøb af yderligere assistance udefra for at mindske belastningen af teatrets personale. Teaterforvalteren anslår merudgiften til ca. 300.000 kr. årligt. Denne udgift skal ikke findes ved køb af nye stole.
     
    Såfremt det besluttes at foretage indkøb af 450 stole inkl. 4 stolevogne, forslås det, at den samlede udgift på 679.000 kr. finansieres således:
     
    1.000 kr.
    2016
    1) Mindreforbrug på det samlede anlægsregnskab fra 2015 på Nykøbing F. Teater
    2) Andel af forventet driftsoverførsel fra regnskab 2015 til 2016 på Nykøbing F. Teater
    3) Ansøgning om overførsel af uforbrugte driftsmidler på Kulturområdet fra regnskab 2015
     
    258
     
    150
     
    271
    I alt – genbevilling af uforbrugte midler fra 2015
    679
     
    1) Af anden sag på udvalgets dagsorden om afsluttede anlægsarbejder på Nykøbing F. Teater fremgår, at der samlet set er et mindreforbrug på 258.143 kr. i forhold til den afgivne anlægsbevilling. Mindreforbruget søges overført til brug for medfinansiering af stoleudskiftningen.
    2) I henhold til generelle regler for selvforvaltning ansøger Nykøbing F. Teater om overførsel af 203.000 kr. fra 2015 til 2016, hvoraf 150.000 kr. foreslås anvendt til medfinansiering af stoleudskiftningen.
    3) Regnskab 2015 for det samlede politikområde Kultur og Turisme udviser et samlet mindreforbrug på 6.567.000 kr. Af beløbet vedrører 3.090.000 kr. projekter og 2.526.000 kr. er omfattet af regler for selvforvaltning. I alt søges 5.616.000 kr. overført til 2016. Der henstår således et mindreforbrug, der ikke indgår i de traditionelle overførsler, på 951.000 kr., hvoraf 271.000 kr. ekstraordinært søges overført til brug for medfinansiering af stoleudskiftningen.
     
    Udgiften til indkøb af nye stole vil påvirke kommunens udgifter indenfor servicerammen.
     
    Kommunens vedtagne budget for 2016 ligger meget tæt på den udmeldte serviceramme, hvorfor der bør være opmærksomhed på budgetmæssige dispositioner, der fremtidig udfordrer servicerammen.
     
    Kommunens faktiske udgifter indenfor servicerammen ligger i 2015 væsentligt under den for 2015 udmeldte serviceramme.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 52. 

    Beslutningssag: Bofællesskab mellem Hovedbibliotek og Borgerservicecenter i Nykøbing F.

    Beslutningssag: Bofællesskab mellem Hovedbibliotek og Borgerservicecenter i Nykøbing F.
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
     
    1. at godkende vedhæftede forslag til ombygning og økonomisk ramme for ombygning af Hovedbiblioteket i Nykøbing F. (herefter biblioteket) i forbindelse med bofællesskab mellem biblioteket og Borgerservicecenteret i Nykøbing F. (herefter borgerservice) pr. 1. januar 2017,
    2. at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 4.240.000 kr. med finansiering som anført i økonomiafsnittet,
    3. at der gives tillægsbevilling på 1.640.000 kr. med finansiering af likvide aktiver (genbevilling af uforbrugte driftsmidler i 2015), og
    4. at Borgerservice’s nuværende lejemål på Banegårdspladsen opsiges og den sparede huslejeudgift på 801.000 kr. tilgår projektet Kloge Kvadratmeter under Teknik og Miljøudvalget med 710.000 kr. og likvide aktiver med 91.000 kr. fra 2017.
     
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget har i forbindelse med besparelsesdrøftelser i 2014 besluttet, at borgerservice og bibliotek i Nykøbing F. skal flytte sammen.
     
    Formålet er at skabe en ramme for et nyt samarbejdsfællesskab mellem bibliotek og borgerservice samt at skabe én indgang til kommunen for Guldborgsunds borgere, hvor det både er muligt at få klaret opgaver, der ligger indenfor borgerserviceområdet samtidig med et besøg på biblioteket. Dette betyder, at biblioteket kan få kontakt til nye borgergrupper, som i dag ikke benytter bibliotekets mangfoldige kulturelle og læringsmæssige tilbud. Bofællesskabet har desuden potentiale til også at skabe utraditionelle samarbejder på tværs af de to områder i samspil med omverdenen.
     
    Ombygning:
    Der foreligger et forslag fra arkitektfirmaet Mikkel Holst til ombygning af biblioteket i forbindelse med sammenflytningen.
     
    Forslaget er udarbejdet efter et ønske om, at borgerservice placeres i stueetagen, at udgifterne til sammenflytningen reduceres mest muligt samt at der tages hensyn til at bevare så meget areal som muligt til publikum og borgerbetjening.
     
    Såfremt finansieringen godkendes på møde i marts måned 2016 forventes sammenflytningen at kunne ske pr. 1. januar 2017.

    ØKONOMI:

    Der er modtaget anlægsbudget fra Arkitektfirmaet Mikkel Holst ApS. Anlægsbudgettet udviser en samlet anlægssum på ca. 4.240.000 kr.
     
    Anlægssummen foreslås finansieret som følger:
     
    (1.000 kr.)
    2016
    2017
    2018
    2019
     
     
     
     
     
    Anlægsbudget
    4.240
     
     
     
     
     
     
     
     
    Finansiering
     
     
     
     
    Overført fra drift – Borgerservice 1)
     
    -1.640
     
    Overført fra drift – Bibliotek 2)
     
    -1.200
     
    Tidligere udmøntede besparelser på bl.a. administrationsområdet
     
     
    -1.400
     
     
     
    Finansiering i alt
    -4.240
    0
    0
    0
     
     
     
     
     
    Drift – Banegårdspladsen
     
     
     
     
    Økonomiudvalg
     
    -91
    -91
    -91
    Teknik- og Miljøudvalg
     
    -710
    -710
    -710
    Projekt ”Kloge m2
     
    710
    710
    710
    Likvide aktiver
     
    91
    91
    91
    I alt
     
    0
    0
    0
     
    1) Borgerservice har i 2015 et samlet mindreforbrug på 2.458.000 kr., hvoraf 768.000 kr. søges overført til 2016, jf. generelle regler for selvforvaltning. Herudover søges om overførsel af 1.640.000 kr. til brug for medfinansiering af nærværende projekt.
    2) Biblioteket har i 2015 et samlet mindreforbrug på 1.380.000 kr. Beløbet ligger indenfor de rammer, der følger af generelle regler for selvforvaltning. Af beløbet vil 1.200.000 kr. medgå til finansiering af nærværende projekt.
     
    Realisering af projektet med den foreslåede finansiering forudsætter, at overførsler i henhold til generelle regler for selvforvaltning genbevilges i 2016 (behandles som særskilt sag på Økonomiudvalgets møde den 7. marts), ligesom overførsel af 1.640.000 kr. vedrørende Borgerservice godkendes genbevilget i 2016.
     
    Såvel Borgerservice som Biblioteket har siden beslutningen om sammenflytning i Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget haft fokus på, at tilbageholde midler til brug for medfinansiering af projektet.
     
    Tidligere udmøntede besparelser på bl.a. administrationsområdet indgår i finansieringen med 1.400.000 kr.
     
    I eksisterende driftsbudgetter for 2016 og frem indgår drift af Banegårdspladsen 4 med 801.000 kr. fordelt med 91.000 kr. under Økonomiudvalget og 710.000 kr. under Teknik- og Miljøudvalget (ejendomsdrift).
     
    I henhold til Økonomiudvalgets beslutning i møde den 11. maj 2015 skal besparelser afledt af bygningsmæssige ændringer tilføres projekt ”Kloge m2”.
     
    Fra 2018 er driftsbudgettet på Biblioteket reduceret med 1.200.000 kr. som følge af godkendt besparelsesforslag vedrørende samdrift af Borgerservice og Bibliotek.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Fremsendes med anbefaling. Udvalget ønsker at godkende den endelige udformning af borgerservice betjeningsområde når detaljeret forslag foreligger.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstilling godkendt.
    Lene Hatt kan ikke godkende indstilling.
     
    Økonomiudvalget ønsker at afsætte økonomi til at der etableres en elevator til 1. sal på biblioteket i projektet.
    Finansiering sker fra Økonomiudvalgets overførte anlægsmidler fra 2015-2016.

    Bilag:
  • 53. 

    Beslutningssag: Samarbejdsprojekt mellem Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommune om synliggørelse af flexboligordningen

    Beslutningssag: Samarbejdsprojekt mellem Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommune om synliggørelse af flexboligordningen
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget:
     
    1. at samarbejdsprojektet til øget synliggørelse af flexboligprojektet støttes med i alt 385.000 kr. med den i sagsfremstillingen beskrevne finansiering og under forudsætning af, at tilsvarende finansiering tilvejebringes i de 2 samarbejdskommuner.
    2. at bevilge en ramme på max 85.000 kr. fra Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets Bosætningspulje i budget 2016 til markedsføring af projektsalgsmodellen.
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Der skal tages stilling til igangsættelse og finansiering af nye flexboliger efter projektsalgsmodellen.
     
    Vordingborg, Guldborgsund og Lolland samarbejde i 2014 om en kortlægning af flexboliger (helårshuse til fritidsbrug, dvs. uden bopælspligt) i de tre kommuner. Samarbejdet mundede ud i et Idé-katalog til metoder til synliggørelse af flexboligordningen.
     
    De tre Kommuner ønsker nu at igangsætte et fælles udviklingsprojekt, som kan følge op på idé-katalogets anbefalinger samt sætte skub i en helt konkret projektsalgsmodel.  De væsentligste argumenter for, at kommunerne vil samarbejde om markedsføring af ordningen er:
     
    o Betydeligt overskud af helårsboliger i de tre kommuner
    På trods af nedrivningsindsatsen har kommunerne et meget stort overskud af boliger (ca. 3600 i Lolland, ca. 3000 i Guldborgsund og ca. 2500 i Vordingborg). Flexboligordningen kan ikke erstatte den igangværende nedrivningsindsats i kommunerne, men hver flexbolig har en selvstændig berettigelse, når alternativet er endnu en tom bolig. Derved bliver hver flexbolig der bliver solgt også et kommunal potentiale, fordi boligen før eller siden vil ende med en nedrivning.
     
    o Nærhed til hovedstadsområdet
    I marts 2015 var der 384 flexboliger i DK. Af dem ligger 74 % i de tre kommuner; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Langt størsteparten af købere af flexboliger i kommunerne er bosiddende nord for Køge, hvilket understøtter kommunernes særlige potentiale i forhold til udbredelse af flexboligordningen.
     
    o Ny lovgivning
    En lovændring pr 1.1.2016, giver kommunerne mulighed for at meddele samtykke til flexbolig, der følger boligen og ikke ejeren (som før), så samtykket kan videreføres ved ejerskifte. Dette initiativ er af central betydning for markedsføring af ordningen.
     
    o Investering i bygningsarv, lokal beskæftigelse og omsætning
    De hidtidige erfaringer med flexboliger er, at køberne investerer massivt i renovering af boligen, dog således at ’sjælen’ og boligens historie fortsat findes. Renoveringen skaber lokal beskæftigelse og omsætning udover, at investeringerne er med til at gøre boligerne tidssvarende.
     
     
    o Styrke lokal overnatningskapacitet (turisme)
    Flexboliger har den yderligere fordel, de kan bruges til udlejning og derved styrke og øge områdets og overnatningskapacitet. Dette potentiale understøttes af, at udlejningsbureauerne meddeler, at der er efterspørgsel efter andre boligtyper end traditionelle sommerhuse f.eks. landhuse (cottages) og store huse.
     
    o Øget bosætning
    Det forventes endvidere at flexboligordningen kan styrke bosætningen, ved at ejere af flexboliger efter en årrække transformerer boligen tilbage fra fritidsbolig til permanent helårsbolig.
     
    Samarbejdsprojektet
    De tre samarbejdende kommuner vil med projektet dels gennemføre nogle generelle markedsføringsinitiativer, dels afprøve en ny innovativ projektsalgsmodel.
     
    Markedsføringsinitiativer
    Samarbejdsprojektet vil bla. omfatte samarbejde med lokale ejendomsmæglere, udlejningsbureauer, boligportalen Boliga.dk, Feriehusudlejernes Brancheorganisation, Landdistrikternes Fællesråd o.a. med henblik på markedsføring af flexboligordningen på Sydhavsøerne og Sydsjælland.
     
    Herudover vil der igangsættes mindre filmproduktion af flexboliger til direkte markedsføring bl.a. i Hovedstadsområdet.
     
    Endelig vil de tre kommuner præsentere flexboliger til en temadebat på Folkemødet i 2016 (fredag den 17. juni kl. 12.00-14.00) i Landdistrikternes Fællesråds telt i Allinge på Bornholm. Temamødet bliver opdelt i 1) en generel paneldrøftelse med Christine Feldthaus som ordstyrer 2) præsentation af projektsalgsmodellen, jf. nedenfor
     
    Projektsalgsmodel – ”Det Danske Landsted”
    I samarbejde med Norrøn Arkitekterne indgår kommunerne i en afprøvning af en projektsalgsmodel, hvor der arbejdes med udarbejdelse af 3x3 salgsprospekter fra de tre kommuner.
     
    Det er forventningen, at der som minimum kan præsenteres 3 prospekter (en fra hver kommune) på Folkemødet i juni.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Boligreguleringsloven § 50, stk. 2 (flexboliger).

    ØKONOMI:
    Det vurderes, at forsøgsprospekterne samt markedsføringstiltag vil kunne gennemføres for i alt 385.000 kr. pr. deltagende kommune. Investeringen på 300.000 kr. i afprøvningen af projektsalgsmodellen anvises finansieret af udviklingspuljen under Økonomiudvalget. Inden behandling af denne sag resterer der 2.945.000 kr. på Økonomiudvalgets Udviklingspulje for budget 2016. Der skal gøres opmærksom på, at der søges overført uforbrugte midler fra Økonomiudvalgets Udviklingspulje for budget 2015.
     
    Markedsføringsmidlerne på 85.000 kr. anvises finansieret af bosætningspuljen under Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget således, at den samlede ramme til markedsføring for de 3 kommuner er maximalt 250.000 kr. i alt.
    Der resterer 1.200.000 kr. i Bosætningspuljen i budget 2016. Der henvises dog til anden sag på udvalgets dagsorden.
     
    Der gøres opmærksom på, at uforbrugte midler fra regnskab 2015 forventes overført til budget 2016.
     
    Udgifterne til Folkemødeforberedelse indgår i projektbudgettet.
    BESLUTNING I KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG den 24-02-2016
    Udvalget fremsender sagen med anbefaling samt bevilger max 85.000 kr. til markedsføring finansieret via Bosætningspuljen.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Sagen udsættes til næste møde

    Bilag:
  • 54. 

    Beslutningssag: Afklaring af beslutningskompetencen vedr. etablering af kortere skoledag

    Beslutningssag: Afklaring af beslutningskompetencen vedr. etablering af kortere skoledag
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Børn, Familie og Uddannelsesudvalget:
     
    • at delegere beslutningskompetencen vedr. etablering af kortere skoledag til skolelederen  

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    På baggrund af henvendelse fra skoler i Guldborgsund Kommune, der ønsker at arbejde med muligheden for at have en kortere skoledag rejses sagen herved politisk med det formål at få afklaret, hvor kompetencen til at tage denne beslutning ligger.
     
    I henhold til folkeskoleloven § 16 b er der mulighed for at omprioritere en del af den ressource, der er givet til den understøttende undervisning og i stedet etablere to lærer ordning i den faglige undervisning. Eksempelvis med det formål at give bedre mulighed for holddannelse eller undervisningsdifferentiering.
    Byrådet kan afgøre om beslutningskompetencen skal placeres i det politiske fagudvalg, i skolebestyrelsen, i Center for Børn og Læring eller hos skolelederen. Administrationen indstiller, at beslutningskompetencen gives til skolelederen, der dog skal have foretaget en drøftelse af sagen med skolebestyrelsen. Begrundelsen herfor er, at skolelederen almindeligvis har ansvaret for tilrettelæggelse af skoledagen.
     
    Omlægning af understøttende undervisning til to lærer ordninger sker indenfor de tildelte ressourcer.
    Skolen er fortsat forpligtiget til at efterleve de mål, der beskrevet for den understøttende undervisning. Ligeledes er skolerne forpligtiget til at opretholde tilsynsforpligtigelsen med børn, der evt. vil få en kortere skoledag. I stedet for den kortere skoledag skal skolerne give mulighed for pasning i SFO – uden betaling fra forældrene.
    I udbud af skolebuskørslen er angivet tidspunkter for hjemkørsel af eleverne. Ændringer kan alene ske efter aftale med vognmanden, og på en måde så det ikke medfører ekstra udgifter.
     
     

    LOVGRUNDLAG:

    Folkeskoleloven § 16 b

    ØKONOMI:

    Der er ingen økonomiske og/eller personalemæssige konsekvenser.

    HØRING:

    Sagen skal ikke i høring. Idet sagen alene handler om, hvor beslutningskompetencen skal placeres. En konkret udmøntning af forslaget forudsættes ske efter forudgående behandling i skolebestyrelsen.
    BESLUTNING I BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG den 22-02-2016
    FRAVÆRENDE: Mette Møller. Lis Magnussen deltog som stedfortræder.
     
    Godkendt.
    BFU forventer at beslutningen på den enkelte skole træffes i samråd med skolebestyrelsen.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstillingen godkendt.

    Bilag:
  • 55. 

    Beslutningssag: Kvalitetsrapport for skoleåret 2014-2015

    Beslutningssag: Kvalitetsrapport for skoleåret 2014-2015
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Direktionen indstiller til Børn, Familie og Uddannelsesudvalget:
     
    1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-2015
     
     

    BESKRIVELSE AF SAGEN:

    Kvalitetsrapport for Guldborgsund Kommunes skolevæsen, skoleåret 2014-2015 er udarbejdet efter den gældende lovgivning på området.
     
    Kvalitetsrapporten er det værktøj, som kommunen kan bruge til at arbejde systematisk med mål og resultater. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og udvikling af kvaliteten i skolen.
     
    Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål.
     
    De krav, der er til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, fremgår af Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).
     
    Indholdet i kvalitetsrapporten består først og fremmest af data fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS). LIS samler sine informationer både fra skolernes indberetninger, fra Kommunedatas systemer, fra Danmarks Statistik m.m. Desuden er der få informationer af egen produktion, bl.a. med hjælp fra Ungdommens Uddannelses-vejledning.
    Kvalitetsrapporten kan således opfattes som et datakatalog med informationer om og målinger af:

    Fagligt niveau
    · Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i de nationale tests – for læsning er der tale om et generelt fald, mens det omvendte er tilfældet for regning.
    · Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag, samt for dansk og matematik er løftet i forhold til sidste år, men generelt ligger Guldborgsund Kommune fortsat under landsgennemsnittet.

    Fravær og trivsel
    · den generelle tendens for elevers fravær viser, at Guldborgsund Kommune ligger over landsgennemsnittet
    · trivselsmålingen viste et fornuftigt resultat for Guldborgsund Kommune

    Overgang til ungdomsuddannelse
    · Indikatoren der bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse, viser en svag bedring i forhold til forrige skoleår
    · Andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse 3 mdr. efter afsluttet 9. klasse, ligger lavere end året før, og samtidig under landsgennemsnittet.
    · 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse ligger andelen dog tæt på landsgennemsnittet.

    Kompetencedækning
    · Selvom Guldborgsund Kommune generelt ligger lavere i forhold til landsgennemsnittet, er niveauet hævet

    Inklusion
    • Guldborgsund Kommunes folkeskoler er fortsat gode til at inkludere eleverne.

    Denne kvalitetsrapport indeholder ligeledes svar på udvalgets anmodning til skolerne, om at opstille ambitiøse mål og handleplaner for karaktergennemsnit og læsefærdigheder.
    Udvalgets indsatsområde for elevers kendskab til innovation og iværksætteri, samt det omgivende samfunds involvering i skolen, har skolerne også beskrevet.
     
    Skolebestyrelserne har set kvalitetsrapporten og haft lejlighed til at kommentere på den.
     
    Ifølge anbefalingerne fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal kvalitetsrapporten behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts.
     
    På Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets møde vil Center for Børn & Læring præsentere og gennemgå kvalitetsrapporten i hovedtræk.
     

    LOVGRUNDLAG:

    Folkeskoleloven § 40 a.
    Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.
     

    ØKONOMI:

    Der er ingen økonomiske og/eller personalemæssige konsekvenser.
    BESLUTNING I BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG den 22-02-2016
    FRAVÆRENDE: Mette Møller. Lis Magnussen deltog som stedfortræder.
     
    Godkendt.
     
    BFU er bekymret ved den store spredning i skolernes præstationer.
    BFU er opmærksom på at kvalitetsrapporten dækker år1 af skolereform og at virkningen heraf skal ses over en længere tidshorisont.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Indstilling godkendt

    Bilag:
  • 56. 

    Orienteringssag: Udmøntning af besparelser for skoleområdet

    Orienteringssag: Udmøntning af besparelser for skoleområdet
    INDHOLD

    INDSTILLING:

    Børn, Familie og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet
    1. at tage forslaget til udmøntning af budgetforligets vedtagne besparelser på skoleområdet til efterretning.
     
    BESKRIVELSE AF SAGEN:
    Byrådet har den 8. oktober 2015 indgået budgetforlig for årene 2016-2019. I budgetforliget tildeles skoleområdet 21,5 mio. kr. som en reduktion af det tidligere samlede besparelseskrav på 49 mio. kr. Dette efterlader et besparelseskrav på 27,5 mio. kr. af hvilke 2 mio. kr. udmøntes ved etablering af landsbyordninger og 1 mio. kr. udmøntes ved nedlæggelse af Taleinstituttet og etablering af såkaldte sproggrupper. Begge disse beslutninger er politisk behandlet og udmøntet.
     
    Den resterende del af besparelseskravet på 24,5 mio. kr. er, jf. budgetforliget, besluttet med følgende fordeling:
     
    • 10 mio. kr. som demografisk udvikling (faldende elevtal)
    • 10 mio. kr. som rammebesparelse
    • 4,5 mio. kr. som reduktion af budget til det specialpædagogiske område.
     
    I denne sag fremlægges anbefalinger til udmøntningen af den udmeldte ramme- og demografibesparelse.
     
    Påvirkningen af skolerne fremgår af bilag til sagen, idet en del af besparelseskravet opstår grundet færre elever mv.
     
    Rammebesparelse i 1.000 kr.
    Beløb
     
    Fald i elevtal og tilpasning af normering
    6.900
    Rådighedsbeløb
    1.233
    Rest beløb til lokal udmøntning
    16.367
    I alt
    24.500
     
    Det er administrationens vurdering, at den aktuelle besparelse fra Budgetforliget 2016-2019 har et omfang, der ikke alene kan håndteres med mindre tilpasninger i hverdagen på skolerne og i budgettet. Det vurderes derfor, at en rammebesparelse suppleres med fælles reduktioner i aktiviteter og tiltag. Administrationen gør ligeledes opmærksom på, at besparelsens omfang vil medføre, at konkrete tiltag og aktiviteter reduceres eller helt stoppes.
     
    Med udgangspunkt i budgetaftalen 2016-2019 indstiller Center for Børn & Læring, at besparelserne udmøntes således:
     
    Demografi- og rammebesparelse
    Beløb
    i 1.000 kr.
    Personaleenheder
    Fald i elevtal og tilpasning af normering
    6.900
    13,26
    Rammebesparelse
    9.062
    18,84
    Optimering af holddannelse fra 16 til 18 elever
    3.030
    6,30
    Rådighedsbeløb
    1.233
     
    Specialundervisning
    4.275
    11,00
    I alt
    24.500
    49,40
     
    Center for Børn & Læring har opbygget en foreløbig normering til skolerne for skoleåret 2016-2017, baseret på elevdata pr. 5. januar 2016. I forhold til skoleåret 2015-2016 viser der sig et fald i elevtallet, der betyder en reduktion i antallet af lærerstillinger.
     
    I budgetforligets oprindelige beregning af den demografiske virkning på budgettet fremgår det, at demografien har en effekt på 10 mio. kr. med fuld gennemslagskraft i skoleåret 2017/2018.
    Budgetforliget for 2016-2019 tilskriver en besparelse på 10 mio. kr. med fuld gennemslagskraft allerede i skoleåret 2016/2017. Derfor hentes det resterende beløb i dele af de følgende forslag, for at sikre udmøntning af besparelseskravet fra gældende budgetforlig.
     
    Rammebesparelsen udmøntes af den enkelte skole ved reduktion af de aktiviteter, der lokalt vurderes som mindst indgribende.
     
    Holddannelse består i, at en skole tildeles 12,05 timer pr. elev, udover 16 elever i klassen. Den nuværende grænse på 16 elever besluttede udvalget ved sit møde den 17. februar 2014, hvor grænsen blev løftet fra 12 til 16 elever. Center for Børn & Læring foreslår, at grænsen forhøjes til 18 elever. Forhøjelsen vil betyde en reduktion i antallet af lærerstillinger svarende til en besparelse på 3.030 t.kr.
     
    Rådighedsbeløb dækker over en demografi besparelse fra skoleåret 2015/2016, der i stedet i en tidsbegrænset periode blev anvendt til ekstra støtte på Lindeskovskolen efter aftale mellem skolebestyrelsen og Børn, Familie og Uddannelsesudvalget. Funktionen ophører herved.
     
    Besparelsen på specialundervisning opnås ved at fjerne muligheden for ekstra støtte i SFO. I SFO findes en ordning med 11 støttepædagoger, som fordeles mellem de enkelte SFO i forhold til elevtal. Center for Børn & Læring foreslår ordningen nedlagt, hvilket medfører en besparelse på 4.275 t.kr.
     
    Af budgetforliget fremgår ligeledes, at der skal arbejdes videre med anbefalinger fra skoleanalysen om at udvikle en mere elevtalsbaseret tildelingsmodel. På baggrund af det udmeldte besparelseskrav er der derfor igangsat en revision af det samlede analysegrundlag for en ny tildelingsmodel. Elementerne i dette er bl.a. et bæredygtighedskriterium for at sikre driftsgrundlaget for de mindre skoler. Det forventes at der i løbet af sommeren fremlægges de første udgaver af mulige tildelingsmodeller. Hensigten er, at en ny model kan anvendes for skoleåret 2017/2018.
     
     
    LOVGRUNDLAG:
    Budgetforliget 2016-2019, som er vedtaget i Byrådet den 8. oktober 2015



    HØRING:

    Sagen skal ikke i høring, idet rammebesparelsen er besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016.
     

    ØKONOMI:

    I budgetforliget for 2016-19 indgår følgende besparelser:
     
    Beløb i 1.000 kr.
    Budget 2016
    5 mdr.
    Budget 2017
    og frem
    Demografiregulering 2016-2019
    -4.167
    -10.000
    Rammebesparelse 2016-2019
    -4.167
    -10.000
    Specialundervisning 2016-2019
    -1.875
    -4.500
    I alt
    -10.209
    24.500
     
    BESLUTNING I BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG den 22-02-2016
    FRAVÆRENDE: Mette Møller. Lis Magnussen deltog som stedfortræder.
     
    Mødet suspenderet i 20 minutter.
     
    Et flertal bestående af Simon Hansen, Helle Munk, Lis Magnussen og Per Christian Larsen tiltræder som følge af indgået budgetforlig af 8. Oktober 2015 indstillingen således:
     
    At der på grund af faldende elevtal og tilpasning af normering reduceres med 6,9 mio. kr.
     
    At rammebesparelsen på godt 9 mio. kr. udmøntes ved at tilbagekalde tidligere bevilling på kvalitetsløft i 2012 på 2 lærerordninger og 1 lektion pr. elev pr. uge, idet skolerne i dag på baggrund af den nye skolereform får tildelt ressourcer der svarer til forlængede skoledage.
     
    At udmøntning af en besparelse på 3,030 mio. kr. afventer en nærmere drøftelse med bl.a. skolerne om hvorvidt beløbet skal udmøntes på holddannelse.
     
    Besparelsen som følge af fjernelse af rådighedsbeløb på 1,233 mio. kr. tiltrædes ligesom besparelsen på specialundervisning på 4,275 mio. kr. tiltrædes.
     
    Simon Hansen, Lis Magnusson, Per Christian Larsen og Helle Munk er enige om, at der fortsat er behov for at arbejde med optimering af driften, herunder forslag om evt. etablering af nye kraftcentre, landsbyordninger eller optimering af skolestruktur i Nykøbing F området. Evt. besparelser som følge af disse analyser bør i videst muligt omfang tilbageføres til skolerne.
     
    Et mindretal bestående af Janne Hansen, Henrik Høegh-Andersen og Bente Lerche Thomsen indstiller at godkende følgende udmøntning:
    1) Fald i elevtal svarende til en besparelse på 6,9 mio. kr.
    2) Fjernelse af rådighedsbeløb for Lindeskovskolen svarende til 1,233 mio. kr.
     
    Den resterende del af besparelseskravet findes ved en ny skolestruktur i Nykøbing by samt kraftcenteropbygning i centerbyerne Sakskøbing, Nr. Alslev og Nysted. Hertil eventuelt kraftcenter i Sundby/Toreby-området, hvis Sundskolen ikke kommer til at indgå som en del af ny skolestruktur i Nykøbing by.
     
    Udvalget oversender sagen til orientering i byrådet.
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Til efterretning

    Bilag:
  • 57. 

    Beslutningssag: Eventuel eftergivelse af forfalden gæld ved konkurs

    Beslutningssag: Eventuel eftergivelse af forfalden gæld ved konkurs
  • 58. 

    Beslutningssag: Salg af grund i Listrup

    Beslutningssag: Salg af grund i Listrup
  • 59. 

    Beslutningssag: Salg af grund i Maglebrænde

    Beslutningssag: Salg af grund i Maglebrænde
  • 60. 

    Beslutningssag: Salg af grund i Nørre Alslev

    Beslutningssag: Salg af grund i Nørre Alslev
  • 61. 

    Beslutningssag: Salg af ejendom i Nr. Alslev

    Beslutningssag: Salg af ejendom i Nr. Alslev
  • 62. 

    Beslutningssag: Salg af grund ved Engestofte

    Beslutningssag: Salg af grund ved Engestofte
  • 63. 

    Meddelelser

    Meddelelser
    INDHOLD
    Orientering fra borgmesteren
     
     
     
    Orientering fra Økonomiudvalgets øvrige medlemmer
     
     
     
    Orientering fra kst. Kommunaldirektør
     
     
     
     
    Udbetalte tilskud fra Økonomiudvalgets tilskudskonto
    I henhold til ”Regelsæt for administration af Økonomiudvalgets tilskudskonto” – konto 6.40.502 – skal alle tilskud under 25.000 kr. godkendt af Borgmesteren efterfølgende sendes til Økonomiudvalgets orientering.
     
    Borgmesteren har siden sidste orientering bevilget følgende tilskud:
    Dato
    Modtager
    Beløb
    22.01.16
    JuicOrganic Tour de Taxa, juli 2016
    5.000 kr.
    22.01.16
    Ponyklubbens DM I Monté, juni 2016
    2.500 kr.
    22.01.16
    Sakskøbing Tambourkorps, dragter m.v.
    10.000 kr.
    22.01.16
    Hangar 4800, DM i Skalaflyvning 2016
    5.000 kr.
    27.01.16
    Gaver til Sydhavsøernes Familieforenings bankospil, januar 2016
    992 kr.
    04.02.16
    DM i badminton i Sakskøbing, annoncestøtte, april 2016
    2.500 kr.
    04.02.16
    Stafet for Livet, august 2016
    20.000 kr.
    04.02.16
    Nykøbing Falster Trav, annoncestøtte 2016
    2.700 kr.
    04.02.16
    Døllefjelde Musse, DMI, annoncestøtte 2016
    1.875 kr.
    10.02.16
    Warnemünde Woche, juli 2016
    20.000 kr.
     
    BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET den 07-03-2016
    FRAVÆRENDE: René Christensen – som stedfortræder deltog Birgit Holse.
     
     
    Til efterretning

    Bilag:
Senest opdateret:  20. September 2018