Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Programmet for Kær-Litt er kommet

Tag med til Danmarks første festival for kærlighedslitteratur.

Er du til kærlighedslitteratur? Eller bare litteratur i det hele taget? Og kærlighed? Så må du ikke gå glip af Danmarks første festival for kærlighedslitteratur, Kær-Litt, som byder på litteratur og meget andet.

Første weekend i maj
Festivalen finder sted den første weekend i maj og du kan rolig glæde dig til to dage med litteratur om kærlighed lige fra romaner, digte, noveller, sangtekster og faglitteratur. Kort sagt et overflødighedshorn af bøger, foredrag, musik, dans og samtaler med deltagere som Maria Helleberg, Anne Grethe Bjarup Riis, Vigga Bro, Jacob Skyggebjerg, Peter Abrahamsen, Katinka og mange flere.

Har du børnene med, er der også aktiviteter målrettet dem i den smukke have, der omgiver Fuglsang Herregaard, hvor festivalen finder sted.

Kærlighed i alle former
Festivalen handler om kærlighed mellem mennesker, mellem mand og kvinde, mand og mand, kvinde og kvinde. Kærlighed mellem unge og kærlighed mellem gamle – endda kærlighed til vampyrer og monstre. Alle aspekter af kærligheden er repræsenteret – både den søde forelskelse, den dybe kærlighed, men også de mørkere sider af kærligheden.

Se hele programmet
Programmet for Kær-Litt er netop udkommet og du kan se det her (https://indd.adobe.com/view/4b974cbc-7fff-4b74-b423-887a07dd4f4c)

Billetter
Biletter til festivalen gælder både lørdag og søndag. Det koster blot 100 kr. for voksne og børn og unge under 18 år kommer gratis ind.

Du kan læse meget mere om festivalen og købe billetter på kaer-litt.dk.

Senest opdateret:  11. April 2018