Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Hvordan skal Guldborgsund se ud i år 2022?

Guldborgsund Kommunes byråd har udarbejdet en strategi, der skal sætte retningen for kommunens udvikling de næste år. Strategien er nu i høring og det betyder, at du som borger kan komme med din mening og dine gode ideer indtil den 16. maj.

Byrådet inviterer til dialogmøde mandag den 23. april, hvor du har mulighed for at komme med din mening og dine gode ideer og vær med til at gøre Guldborgsund til et endnu bedre sted at bo.

”Vi er fælles om at udvikle vores kommune og der er brug for alle kræfter. Jeg håber, at så mange som muligt har lyst til at bidrage, enten ved at komme til mødet den 23. april eller ved at sende et høringssvar” lyder opfordringen fra borgmester John Brædder og tilføjer ”Byrådet har i samlet flok udarbejdet strategien, og nu glæder jeg mig til at høre borgernes kommentarer og ideer”.

Byrådet har siden tiltrædelsen i januar haft en intensiv proces, som ligger til grund for det ”Forslag til Planstrategi 2018”, der nu er sendt i offentlig høring.
 
”Planstrategien har overoverskriften ´Det rige hverdagsliv – i en kommune som rækker hånden ud´. Det er fordi vi har fokus på hvordan Kommunen kan understøtte og udvikle rammerne og forudsætningerne for at leve et rigt hverdagsliv i Guldborgsund” siger borgmester John Brædder.
 
De meninger og inputs der kommer frem på dialogmødet samt høringssvarene tages med i det videre arbejde med Planstrategi 2018.

På mødet vil der være oplæg og temadrøftelser under overskrifterne: Flere arbejdspladser, Uddannelse, dannelse og ambitioner og Gode rammer for sundhed og hverdagsliv.  

Der vil blive serveret sandwich samt lokalt bryg og most.

Tid og sted

Dialogmødet afholdes mandag den 23. april kl. 17-19 på Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing F.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig på

www.guldborgsund.dk/planstrategi

eller på tlf.: 2518 1888

For yderligere information kontakt:
Nina Raun Munk på tlf.: 2518 1888

Senest opdateret:  14. April 2018