Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører!

Kulturfabrikkens scene fyldes af sang, rap, teater og stomp lørdag den 15. september 2018 kl. 14.00, når de fire unge, sprælske musikere fra stompbandet HeartBeat indtager Fabrikken og ”slår” på alt, der er i nærheden af dem.

Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på hvad som helst.
HeartBeat stråler langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat.

Det bliver en forrygende koncert fyldt med spilleglæde, hjertevarme og glimt i øjet.

Dørene åbner kl. 13:30. Koncerten starter kl. 14:00.
Entreen udgør 20,- kr. for børn og 40,- kr. for voksne.  

Billetter kan allerede købes nu via culthus.dk eller på dagen i døren.

Kulturfabrikken holder på denne dag åbent til kl. 17 med tilbud om at lege i skatehallen, tegne og male i Billedfabrikkens dejlige værksted og køre med fjernstyrede biler hos LFRC

Det hele sker på Kulturfabrikken, Industrivej 10 i Nykøbing F. og du kan se meget mere på culthus.dk.

Familiekoncerter er professionel musik spillet i børnehøjde, hvor børnene får en anderledes og stor musikalsk oplevelse sammen med deres familie. (vejl. aldersgruppe 4-9 år).

Årets fire LMS Familiekoncerter, tidligere Kamæleon Koncerter, er en særlig oplevelse,  som Guldborgsund og Culthus kan tilbyde familierne, fordi kommunen også afholder LMS Skolekoncerter. Begge dele er arrangeret i samarbejde med det nationale kompetencecenter Levende Musik i Skolen.

Senest opdateret:  29. August 2018