Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Kongen kommer!

Det danske monarki er et af verdens ældste, og lige så længe der har været monarker, har disse rejst rundt i deres rige. I middelalderen rejste kongen altid rundt i riget for at udøve sine opgaver som lovgiver, dommer og hærleder.

Med tiden blev der færre rejser. Det skyldtes, at statsapparatet voksede og blev mere professionelt, mens kongen bosatte sig permanent i København. I dag foretages rejserne i høj grad fortsat. De udgør en væsentlig, om end meget mere symbolsk, del af danskernes opfattelse af et moderne upolitisk kongehus’ rolle. For eksempel i form af Regentparrets årlige sommertogter på Kongeskibet Dannebrog.

Officielle besøg i danske købstæder og byer er ikke blot en ceremoniel del af Kongehusets opgaver. Det er en måde, hvorpå Kongehuset og befolkningen rent faktisk kan møde hinanden. Det er også et blandt flere midler, som Monarkiet har for hele tiden at have føling med og få opbakning fra befolkningen.

Med H.M. Dronning Margrethes og H.K.H. Prinsgemal Henriks nylige besøg i Guldborgsund Kommune den 5. juni 2012 er det langt fra første gang, at konger og dronninger har aflagt officielt besøg i området.

Derfor har Stadsarkivet været på opdagelse i andre byer og begivenheder, hvor konger og dronninger har været på visit. Det har vi gjort på baggrund af materiale i de lokalhistoriske arkiver og Guldborgsund Stadsarkiv.

Hvis du selv har erindringer eller billeder fra et kongeligt besøg, som du har lyst til at aflevere til Stadsarkivet eller dele med andre på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende det til stadsarkiv@guldborgsund.dk. Vi vil udvælge og bringe eventuelle highlights.

Vælg et besøg i menuen til venstre.

God fornøjelse! 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret:  13. Januar 2016

Logo
Kontakt

Guldborgsund Stadsarkiv
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 11

Mail: stadsarkiv@guldborgsund.dk

EAN-nummer 579 800 715 0587

Ekspeditionstid:
Mandag - torsdag kl. 9.00 – 14.00
Fredag lukket

Kontakt arkivet telefonisk eller pr. mail for en aftale, inden du besøger os.