Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Nævning og domsmand

Kan jeg blive nævning eller domsmand?

For at blive nævning eller domsmand skal du først og fremmest skrives på grundlisten, som udarbejdes af det særlige grundlisteudvalg i Guldborgsund Kommune.

Nuværende grundliste gælder for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2019.

Hvordan bliver man udvalgt?

Grundlisteudvalget udvælger et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninge eller domsmænd i en retssag. Det sker hvert 4. år.

Nuværende grundliste, der består af i alt 202 personer, gælder for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2019.

Der optages ikke løbende personer på grundlisten.

Udtagning til grundlisten for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2023 vil ske i løbet af foråret 2019.

Hvad vil det sige at være nævning eller domsmand?

Som domsmand, skal du dømme i straffesager sammen med en eller flere juridiske dommere og en eller flere andre domsmænd. Der bruges kun domsmænd, når tiltalte nægter sig skyldig, og hvis der er tale om en højere straf end en bødestraf.

Som nævning, skal du dømme i straffesager sammen med andre nævninge. Der bruges kun nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor strafferammen er mere end 4 års fængsel.

Læs om domsmandssager her

Læs om nævningesager her

 

Senest opdateret:  20. Juli 2018

Kontakt
Center for
Politik & Personale

Byråds- & Direktionssekretariatet
Konsulent
Hanne Larsen
Telefon 54 73 10 42

Mail: hla@guldborgsund.dk