Gå til hovedindhold

Vi oplever stor interesse for at hjælpe Ukraine

I Guldborgsund Kommune følger vi den forfærdelige situation i Ukraine tæt, og vi er derfor i gang med at forberede os på at modtage flygtninge.

Indhold

    Samtidig er vi overvældede over alle de henvendelser, Borgerservice får fra borgere, der ønsker at hjælpe den ukrainske befolkning.

    Vi opfordrer borgere til at rette henvendelse til Dansk Folkehjælp. På deres hjemmeside kan I få et overblik over, hvad der aktuelt er behov for, finde kontaktinformationer og der er mulighed for at melde sig som frivillig.

    Guldborgsund Kommune har meddelt Udlændingestyrelsen, at vi ønsker at byde ind med Østre Skole i Nykøbing som overnatningssted. På nuværende tidspunkt er det statens opgave at tage imod og fordele flygtninge samt skabe faciliteterne. Vi følger situationen tæt, og er samtidig i løbende dialog med Udlændingestyrelsen. Vi står klar til at hjælpe.

    Indtil da vil vi opfordre jer til at holde jer orienterede omkring situationen, og hvad der aktuelt er behov for samt efterspørges. Derudover kan vi henvise til de mange humanitære organisationer og private aktører, der har iværksat indsamlinger af forskellig slags.