Skip to main content

Øget sikkerhed på offentlige computere på biblioteker og i borgerservice

Flere medier har beskrevet et større, landsdækkende IT-angreb mod de offentlige computere, som landets kommuner typisk har placeret på biblioteker og i borgerservicecentre, og som kan anvendes af besøgende borgere.

Guldborgsund Rådhus

Indhold

    I Guldborgsund Kommune har vi stort fokus på datasikkerhed, også i forhold til de offentlige computere, som vi stiller til rådighed for jer borgere på biblioteker og i Borgerservice.

    Derfor har vi også været opmærksomme på det landsdækkende hackerangreb, som Politiet for tiden efterforsker.

    Vi har i den forbindelse truffet en række forholdsregler for at forhindre IT-kriminelle angreb på borger-PC’ere på biblioteker og i Borgerservice.

    Derudover er det altid og fortsat vigtigt, at man som borger er opmærksom på sin egen it-sikkerhed. Det gælder både derhjemme, og når man benytter en offentlig computer.

    Vi har ingen oplysninger om, at der er stjålet eller misbrugt personoplysninger fra borger-PC’ere i kommunen.

    Har man mistanke om, at ens oplysninger er blevet stjålet, skal man kontakte Politiet.