Presseinvitation: DGI, DIF og Guldborgsund Kommune underskriver visionsaftale

Guldborgsund Kommune er blevet udvalgt til at være visionskommune af DGI og DIF. Tirsdag den 23. oktober bliver den ambitiøse aftale underskrevet. Pressen er meget velkommen til at komme og være med ved underskrivelsen.

16. okt 2018

Indhold

    DIF (Danmarks Idrætsforbund) og DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) har en fælles vision om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation i 2025. 

    75% af danskerne skal være fysisk aktive i 2025, og 50% skal være fysisk aktive i en idrætsforening.

    Det mål er Guldborgsund Kommune blevet udvalgt til at være med til at opfylde, og kommunen kan derfor de næste fem år kalde sig visionskommune.

    Tirsdag den 23. oktober bliver aftalen om "Visionskommuneprojektet – Bevæg dig for livet" underskrevet ved en event, hvor pressen og alle andre er meget velkomne.

     Det sker kl. 11-12 i Ejegod Hallen, Møllebakken 7, 4800 Nykøbing F.

     Underskriverne er:

    • Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune
    • Formand for DGI Søren Møller
    • Formand for DIF, Niels Nygaard
    • Formand for DGI Storstrømmen, Henrik Holmer

    Der vil være sunde forfriskninger til alle og god mulighed for selv at komme ud og røre fødderne, når foreningen Aktiv Fritid samt en klasse fra SUNDskolen samtidig spiller bowls i hallen.