Gå til hovedindhold

Tilmeld dit vilde projekt og vind

Tilmeld dit vilde projekt til "Vores Vilde Guldborgsund." Så kan andre finde inspiration i det, du gør. Alle vilde projekter tæller - uanset størrelse.

Indhold

    Tilmeld dit vilde projekt

    Alle vilde indsatser på tværs af kommune, foreninger, private og erhvervsarealer samler vi i fællesskabet ”Vores Vilde Guldborgsund".

    Det kan være, at du har sået bivenlige blomster, har et havebassin, har sat fuglekasser op eller måske har du plantet bivenlige stauder eller ladet græsset gro for at give plads til de vilde blomster.

    Din have vil blive vist her: kort over alle projekter. Der kan gå nogle dage, fra du tilmelder dig, til du kan se dit projekt på kortet.

    Når du tilmelder dig, er du med i konkurrencen om en gave til haven

    Hver tredje måned trækker vi en vinder blandt de tilmeldte. Præmien er en gave til havens vilde venner. Anslået værdi er 1000 kroner. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

    Samtidig er du med til at øge vores vinderchancer i konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune, hvor vi kan vinde 1 million kroner til at skabe vilde natur-projekter i kommunen.

    Første vinder trukket 1. september

    Første vinder i konkurrencen blev virksomheden Gro-Tec Aps. De har skrevet sådan her, om deres vilde initiativer:

    "Vi lader for første gang det hele gro, inklusiv kvasbunken, til stor glæde for både planter og insektarter. Vi vil lade de arter som trives naturligt her, indfinde sig, men har tilføjet et par nye træer; Almindelig røn og Tørst."

    Der gror også orkideer på grunden af arten Skov-hullæbe. Måske er du heldig, der også gemmer sig orkideer i din græsplæne.

    Udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen overrækker præmien til virksomhederejer af Gro-Tec Aps

    Formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen overrækker præmien til første vinder Niels-Henrik Storck.