Gå til hovedindhold

Lille del af den gamle Storstrømsbro kan blive kæmpe attraktion

Antal stemmer

178

Startdato

11. jun. 2025

Slutdato

09. sep. 2025

Forslagets ID

23781

Den gamle Storstrømsbro skal efter planen rives ned i 2027, når den nye Storstrømsbro er færdigbygget.


Med dette borgerforslag er det ønsket, at Guldborgsund Kommune bevarer de første 500 meter af broen og omdanner det lille stykke af den historiske bro til et enestående udsigtspunkt. Det skal være åbent hele året og kun have adgang for gående og cyklister.


Udsigtspunktet vil være en unik attraktion på Nordfalster, der ligesom Skovtårnet ved Gisselfeld og udsigtspunktet Pilen ved Femernbyggeriet vil skabe international opmærksomhed og stor værdi for området.


Et udsigtspunkt med udsigt over Storstrømmen og den nye smukke Storstrømsbro vil kunne tiltrække over 100.000 besøgende om året. Udsigtspunktet vil kunne formidle Storstrømsbroens historie og blive en af de mest populære helårsattraktioner på Falster.


På længere sigt kan der etableres museum og café ved det gamle brostykke og udsigtspunktet. Der kan etableres ladestation for elbiler, vandrestier og cykelruter, som inddrager områderne på Nordfalster og Sydsjælland.


Stem for et udsigtspunkt ved Storstrømmen og vær med til at gøre Falster stærkere.


Giv din stemme og fortæl andre om idéen. Hvis borgerforslaget får 750 stemmer, tages det videre til behandling i byrådet i Guldborgsund Kommune.

Filer og dokumenter

Forslag stillet af:

Andreas Ulrich