Gå til hovedindhold

Om Kulturnatten

Hvad er Kulturnatten?

Kulturnatten er Guldborgsunds store kulturfest, hvor kunst, kultur, historie, musik og fællesskab fylder Nykøbing Falsters bymidte.

Fredag den 2. oktober 2026 invitereres borgere og besøgende til en dag og aften med kultur, oplevelser og aktiviteter for alle aldre.

På Kulturnatten mødes kommunens kulturinstitutioner, foreninger og lokale kulturaktører for at vise den store bredde i Guldborgsunds kulturliv.
Du kan opleve alt fra udstillinger, musik og scenekunst til kreative workshops, historiefortælling og aktiviteter, hvor du selv kan være med.

Kulturnatten er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse, opleve nye sider af kulturen og møde de mennesker, der hver dag er med til at skabe et levende kulturliv i Guldborgsund.

Kulturnatten finder sted samtidig med Late Night i Nykøbing Falster, hvor byens butikker holder længe åbent. Det betyder ekstra liv i bymidten og masser af oplevelser hele dagen og aftenen.
Uanset om du kommer for at opleve musik, kunst, historie, kreative aktiviteter eller bare nyde stemningen, er Kulturnatten en aften, hvor hele byen emmer af kultur og fællesskab.