Gå til hovedindhold

Aktiviteter

Videnplatformen skaber rammerne for en bred vifte af aktiviteter.

21. maj 2021
Dekorativt billede

Indhold

    Videnplatform Guldborgsund partnerskabets indsats for at styrke og understøtte uddannelse og vidensamarbejder på Lolland–Falster kommer til udtryk i en bred pallette af projekter, vidensamarbejder og aktiviteter som præsenteres her:

    Videnplatform Guldborgsund afholdt den 2. september 2021 Videnbasar, som præsenterede guldborgsundske muligheder, projektidéer og udfordringer for studerende fra Videnplatform Guldborgsunds partnerskabskreds og gav de studerende muligheden for at arbejde med ”rigtige” projekter og problemstillinger fra offentlige og private virksomheder i deres studie.

    Der deltog ca. 75 – 100 studerende fra forskellige lokale uddannelser så som sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver på Absalon, geografi og sundhedsfremme på RUC samt markedsføringsøkonom og multimediedesign på Zealand.

    Videnbasar gav de studerende et indblik i guldborgsundske muligheder og inspiration til at arbejde med guldborgsundske projekter i deres studie og måske inspirere til guldborgsundske fremtidige job efter endt uddannelse.

    Klik her for at se borgmester John Brædders velkomst

    I perioden august 2020 til juli 2023 laver Pernille Nielsen — Roskilde Universitets forskningsportal (ruc.dk) en ph.d. om bæredygtige fødevaresystemer med Lolland – Falster som case for bæredygtig fødevareudvikling. 

    Ph.d.en gennemføres i samarbejde mellem RUC, Guldborgsund Kommune og Business Lolland – Falster.

    Vejledere på ph.d.en er Niels Heine Kristensen — Roskilde Universitets forskningsportal (ruc.dk) og bivejleder er Stine Rosenlund Hansen — Roskilde Universitets forskningsportal (ruc.dk)

    For yderligere information kan Pernille Nielsen kontaktes på perni@ruc.dk 

    I perioden marts 2021 til februar 2024 laver Michelle Vestbo Nielsen et phd om rehabilitering af ældre, som med udgangspunkt i rehabiliteringen i Guldborgsund Kommune, bidrager til udvikling af borgernær rehabilitering i en voksende ældregruppe med flere kronikere og multisyge. (https://forskning.ruc.dk/da/persons/mvn)

    Phd’et gennemføres i samarbejde mellem RUC, Absalon og Guldborgsund Kommune.

    Vejledere på phd’et er Anne Liveng, Lektor, RUC (https://forskning.ruc.dk/da/persons/aliveng) og bivejleder er Line Lindahl-Jacobsen, Absalon (https://www.ucviden.dk/da/persons/line-elisabeth-lindahl-jacobsen.

    For yderligere information kan Michelle Vestbo Nielsen kontaktes på mvn@ruc.dk