Pension og tillæg
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født. Som folkepensionist kan du også søge om tilskud til for eksempel husleje, medicin og varmeudgifter.
Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født, men du kan søge et halvt år inden, du har ret til folkepension.
Hvis du ikke er digital skal du henvende dig til Borgerservice på 54 73 11 00.
Der findes en række tillæg til folkepensionen. Du skal søge om tillæggene. Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få. Læs mere, og søg om:
- boligstøtte, der er et tilskud til huslejen
- varmetillæg, der er et tilskud til at dække dine varmeudgifter
- helbredstillæg, der er et tilskud til for eksempel medicin
- udvidet helbredstillæg, der er tilskud til blandt andet fodbehandling og briller
- personligt tillæg, der er et tilskud til dig, som er i en særlig vanskelig økonomisk situation
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.
Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte til dig. Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om disse ydelser.
Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.
Har du spørgsmål om ydelserne, kan du få hjælp på borger.dk - her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.
Klik og gå til borger.dk (nyt vindue).
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61.
Hvis du har spørgsmål vedrørende ansøgning om førtidspension, kan du kontakte din arbejdsmarkedskonsulent i Jobcenter Guldborgsund.
Hvem beregner og udbetaler?
Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler din førtidspension, når du har fået den tilkendt. Du skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af førtidspension.