Ret dine oplysninger i BBR
Det er vigtigt, at oplysningerne om din ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er korrekte og afspejler de faktiske forhold – også selvom forholdene ikke er lovlige.
Hvorfor skal jeg tjekke min BBR?
Fordi du som ejer har pligt til, at oplysningerne i BBR om din ejendom er korrekte. Oplysningerne bruges til alt fra ejendomsskat til forsikring og energimærkning.
BBR - Bygnings- og Boligregistret - er det offentlige register over bygninger og boliger. Her står fx areal, antal toiletter, varmeinstallation og hvordan ejendommen bruges.
Du kan se på din BBR-meddelelse, hvilke oplysninger der er registreret på din ejendom.
Du finder din BBR-meddelelse på Den Offentlige InformationsServer (OIS). Benyt MitID for at logge på:
Hvis der er fejl i oplysningerne om din ejendom i BBR, eller hvis du har foretaget ændringer på ejendommen, skal du kontakte os med en beskrivelse af ændringerne.
Henvendelsen skal være skriftlig.
Brug selvbetjeningsløsningen Ret BBR og følg vejledningen på siden. Benyt MitID til at logge på:
Hvis du foretrækker at benytte en papirudgave af din BBR-meddelelse til dine rettelser, kan du skrive ændringerne på den og sende en kopi eller en scannet version til os.
Det koster ikke noget at indberette korrekte oplysninger.
Men der kan gives en bøde op til 5.000 kr., hvis du ikke retter oplysninger, der er forkerte.
Du får automatisk tilsendt en ny BBR-meddelelse, når dine ændringer er registreret i BBR.
Du skal være særligt opmærksom på, at
- Forkerte oplysninger kan medføre bøde op til 5.000 kr.
- Kommunen kan foretage udvendig besigtigelse og opmåling, hvis der er tvivl
- Vi indhenter oplysninger fra andre kilder til kontrol.
Bygnings- og boligregister (BBR)
Center for Økonomi & Ejendomme
Data & Analyse
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 20 30