Invitation til borgermøde om forslag til lokalplan 219 og kommuneplantillæg 3 – biogasanlæg i Kettinge
2. november 2023
Guldborgsund Kommune inviterer til borgermøde om Forslag til Lokalplan 219 og kommuneplantillæg 3 – biogasanlæg i Kettinge. Der vil blive serveret kaffe til borgermødet.
Mødet vil foregå i:
Kettinge Forsamlingshus
Grønnegadevej 9
4892 Kettinge
Torsdag den 2. november 2023
kl. 18.30-20:30
Program:
18:30 Velkomst
18:45 Forslag til Lokalplan 219 og Kommuneplantillæg 3 ved Planlægger Lars Vestergaard, Guldborgsund Kommune
19:00 Miljøvurdering ved Miljøplanlægger Mette Tjener Andersson, NIRAS
19:15 Spørgsmål fra salen
20:15 Afrunding og den videre proces
Tilmelding på: mostr@guldborgsund.dk
Byrådet besluttede den 14. september 2023 at sende for Forslag til Lokalplan 219 og kommuneplantillæg 3 – biogasanlæg i Kettinge i offentlig høring i otte uger.
Med forslag til Lokalplan 219 – Biogasanlæg i Kettinge muliggør Guldborgsund Kommune, at det eksisterende biogasanlæg kan udvides. Der bliver mulighed for et nyt luftrensningsanlæg, gasbehandlingsanlæg og varmecentral til procesvarme. Bygningshøjderne vil være op til 26 meter med skorstene op til 45 meter. Produktionskapaciteten øges med de ønskede udvidelser. Der bliver en række plansiloer med en højde op til seks meter. Der bliver en ny adgang fra Fuglsangvej til transport af biomassen til biogasanlægget.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan 219 foretaget en miljøscreening af planen. På baggrund af denne er der udarbejdet en miljøvurderingsrapport, som er vedhæftet lokalplanforslaget.
Plandokumenterne kan hentes i disse links:
Forslag til Lokalplan 219 og kommuneplantillæg 3 (nyt vindue)
Hvidbog fra forhøring (nyt vindue)
Vel mødt.