Fornyet høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan 235 Vennerslund Solcellepark
Frist den 3. marts 2026
Baggrund
Guldborgsund Kommune har lavet forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan 235 for Vennerslund Solcellepark. Planforslagene giver mulighed for at opføre et solcelleanlæg.
Planforslagene har tidligere været i høring i midten af 2025, og der blev afholdt borgermøde 4. juni i Eskilstrup Hallerne.
Efter den offentlige høring har bygherre indgivet et ændringsforslag til projektet, med ønsket om at indarbejde et batterianlæg centralt i solcelleparken, til lagring og videredistribuering af elproduktionen. Guldborgsund Kommune har valgt at indarbejde ændringsforslaget i planforslagene, og derfor sendes de nu i fornyet høring.
Foruden tilføjelsen af et batterianlæg centralt i området, er der lavet en række ændringer i planforslagene, på baggrund af indkomne høringssvar fra den tidligere høring. Afstanden til Dronninghave Skov i den nordlige del af området er forøget, et mindre solcelleareal indskrænkes tættest på Sydmotorvejen og beplantningen omkring solcellerne i nord ændres.
De konkrete ændringer ift. det tidligere udsendte materiale kan læses i hvidbogen og i ændringsloggen, der kan ses på nedenstående links.
Til planforslagene er der udarbejdet en miljøvurderingsrapport, samt en lang række baggrundsnotater, der alle kan læses ved at klikke på nedenstående links.
Offentlig høring
Planforslagene blev vedtaget til fornyet høring i Byrådet den 22. januar 2026.
De fornyede planforslag er i høring i 5 uger fra den 27. januar 2026 til og med den 3. marts 2026. Der bliver ikke afholdt nyt borgermøde.
Der er udarbejdet en hvidbog for tidligere høringssvar, som sammen med nye høringssvar vil indgå i den videre politiske behandling af sagen. Tidligere høringssvar er derfor stadig gældende og kan ses i de nedenstående links.
Har du bemærkninger til den fornyede høring, kan du afgive høringssvar på:
Afgiv høringssvar - borger (kræver MitID)
Afgiv høringssvar - virksomhed (kræver MitID)
Læs høringsmateriale
Forslag til kommuneplantillæg 10 til kommuneplan 2023-2035
Forslag til lokalplan 235 Vennerslund solcelleanlæg inkl. kommuneplantillæg
Hvidbog for offentlig høring medio 2025
Miljøvurderingsrapport Vennerslund Solcellepark
Ændringslog miljøvurderingsrapport
Afgrænsningsnotat for Miljøvurderingsrapport
Plan
Center for Teknik & Miljø
Plan & Trafik
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 19 95