Gå til hovedindhold
Varmeplan

Høring - Forslag til Varmeplan 2025

Frist den 26. marts 2026

Indhold

    Guldborgsund Kommune besluttede på byrådsmødet den 11. december 2025 af sende forslaget til varmeplan i høring i 8 uger.

    Guldborgsund Kommune har i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne i kommunen udarbejdet Guldborgsund Varmeplan 2025, der erstatter kommunens tidligere varmeplan fra 2010.

    Varmeplanen har til formål at understøtte en optimal udvikling af bæredygtig varmeforsyning til gavn for kommunens lokalsamfund og inden for rammerne af den nationale energi- og klimapolitik. Varmeplanen beskriver rammer og strategier for at udbygge og omlægge fjernvarmen i fjernvarmeområder og udenfor fjernvarmeområder at udfase oliefyr til opvarmning af huse og omstille til vedvarende energi. Herunder også gennem lokale energifællesskaber.

    Fjernvarme er allerede etableret i de fleste byer og større landsbyer, og denne infrastruktur vil blive bevaret og udbygget. Men som en landkommune med mange mindre landsbyer sætter Guldborgsund Kommune også fokus på at udvikle lokale kollektive varmeforsyningsløsninger, der kan styrke landsbyernes eksistensgrundlag og tiltrække nye beboere.

    Med varmeplanen åbnes for, at forsyningsselskaber - kommunale såvel som private – kan blive en fremtidig samarbejdspartner for borgerne i landsbyer, hvor der tages initiativer til fælles varme-forsyningsløsninger baseret på vedvarende energi (energifællesskaber). Kommunen er som varmeplanmyndighed en naturlig samarbejdspartner.

    Hvor fjernvarme eller andre fælles løsninger ikke kan realiseres, anbefales borgerne at skifte til individuelle grønne løsninger.

    Du kan finde varmeplanen og afgive høringssvar, via den gule knap øverst på siden, her (nyt vindue)

    Du kan også se andres høringssvar afgivet i høringsperioden her (nyt vindue)