Vedtagelse af tillæg 5 til Spildevandsplan 2020-2024
Vedtagelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har d. 8. oktober 2026 vedtaget Tillæg 5 til Spildevandsplan 2020-2024.
Tillæg 5 til Spildevandsplan 2020-2024 har sammen med miljøvurderingsrapporten været i 8 ugers offentlig høring fra d. 13. februar 2026 til d. 10. april 2026.
Se Spildevandsplan 2020-2024 med det endelige Tillæg 5 inkl. Hvidbog, Miljøvurdering mm. her (nyt vindue)
Klagevejledninger, Tillæg 5 til spildevandsplan
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Tillæg 5 til Spildevandsplan 2020-2024 kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32 stk. 4 ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Sagen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort.
Klagevejledninger, Miljøvurdering
Guldborgsund Kommune har foretaget en miljøvurdering af tillæg 5 i henhold til lovbekendtgørelsen, nr. 4 af 3. januar 2023, om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Der kan klages over miljøvurderingsrapporten, for så vidt angår retlige spørgsmål, til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen.
Klage skal indgives via Klageportalen, som du finder på et af følgende links https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet, https://www.borger.dk/ eller https://virk.dk/. Søg efter ”klageportal” ved brug af de to sidstnævnte links. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Guldborgsund Kommune i Klageportalen. Herefter videresender kommunen klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Efterfølgende kommunikation om klagesagen skal også ske via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Guldborgsund Kommune, som er den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Ved indgivelse af klage opkræves et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret skal betales med betalingskort i forbindelse med oprettelse af klagen. Først når gebyret er betalt, betragtes sagen som korrekt indgivet. Yderligere information om gebyrordningen findes på følgende link: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/.
Sagen kan desuden indbringes for domstolene inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort.
Spildevand
Center for Teknik & Miljø
Natur & Miljø
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 19 73