Gå til hovedindhold

Valgplakater

Her kan du finde information om, hvornår du må hænge valgplakater op, og hvornår de skal tages ned igen.

Indhold

    Der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op, hvis det sker efter de gældende regler.

    Hvornår må valgplakater hænges op? 

    Valgplakater i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget må hænges op på offentlige veje og private fællesveje fra den 18. maj kl. 12.00.

    Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen? 

    Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.), skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen. Det vil sige den 8. juni kl. 24.

    Hvor og hvordan må valgplakater hænges op? 

    Alle valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne.

    Oplysninger om en juridisk person skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en kontaktperson, der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende.

    Krav til ophængning af valgplakater
    Afstandskrav ved ophængning af valgplakater (Vejdirektoratet)

     

    Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige veje og private fællesveje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

    Du kan læse mere på Vejdirektoratets hjemmeside (åbner i nyt vindue)