Gå til hovedindhold

Når tanker om krop og mad fylder for meget

Et familievejledende samtaleforløb til familier med børn og unge i alderen 10–17 år, der er overoptaget af krop og mad.

Indhold

    Når tanker om krop og mad kommer til at fylde meget, kan det påvirke både den unges trivsel og familiens hverdag. Dette tilbud har til formål at støtte familien i en sund udvikling og forebygge, at udfordringerne forværres.

    Barnet eller den unge har overordnet mindst ét af følgende kendetegn:

    • Udviser stor utilfredshed med egen krop og/eller overoptagethed af krop og mad
    • Har ændret adfærd i forhold til mad, krop og motion og/eller er begyndt at isolere sig og undgå bestemte aktiviteter, steder eller personer

    Om forløbet
    Barnet/den unge og forældrene har mindst seks samtaler med en behandler.

    For forældre til børn i alderen 10–12 år tilbydes som udgangspunkt forældresamtaler.

    Mellem samtalerne arbejder familien med det, der er blevet gennemgået i sessionerne.

    Barnets eller den unges læringsmiljø og øvrige netværk kan inddrages, når det er relevant for at støtte forløbet og fremme en positiv udvikling.

    Målgruppe
    Tilbuddet er målrettet familier med børn og unge i alderen 10–17 år med overoptagethed af krop og mad og begyndende tegn på en spiseforstyrrelse.