Høretab hos børn

Høretab hos børn kan skyldes flere faktorer, herunder:

• Medfødte årsager: Genetiske faktorer, infektioner under graviditeten (f.eks. røde hunde eller cytomegalovirus) og fødselsskader.
• Erhvervede årsager: Mellemørebetændelse, meningitis, hovedtraumer eller langvarig eksponering for høj lyd.
• Ukendte årsager: I nogle tilfælde kan årsagen til høretabet ikke identificeres.

Høretabet kan være enten permanent eller midlertidigt og det kan variere i sværhedsgrad: mildt, moderat, svært og meget svært.

Forældre og pædagoger bør være opmærksomme på følgende tegn:

• Manglende reaktion på høje lyde i spædbarnsalderen.
• Forsinket eller utydelig sprogudvikling.
• Vanskeligheder med at høre og forstå tale, især på afstand eller i støjende omgivelser.
• Tilbagetrækning fra sociale situationer eller koncentrationsbesvær.

I Danmark tilbydes alle nyfødte en hørescreening kort efter fødslen. Hvis der er mistanke om høretab, foretages yderligere undersøgelser af en ørelæge eller en audiolog. Skolebørn får også ofte tjekket deres hørelse ved helbredsundersøgelser hos bl.a. sundhedsplejersken.

Behandling afhænger af graden og typen af høretab:

• Høreapparater: Kan hjælpe de fleste børn med moderat høretab.
• Cochlear-implantater: Anvendes ved sværere former for høretab, hvor høreapparater ikke er tilstrækkelige.
• Tale- og hørepædagogisk støtte: bl.a. af PPR

Væske i mellemøret (sekretorisk otitis media) er en almindelig tilstand hos børn, hvor der ophobes væske bag trommehinden uden tegn på akut infektion. Det kan føre til hørenedsættelse, hvilket kan påvirke barnets sproglige og sociale udvikling. Op til 80% af alle børn vil have oplevet at have en eller flere mellemørebetændelser, inden de fylder syv år. 

Tilstanden opstår ofte efter en forkølelse eller mellemørebetændelse og skyldes, at det eustakiske rør (forbindelsen mellem mellemøret og svælget) ikke fungerer optimalt. Symptomerne kan være nedsat hørelse, øresmerter, urolig søvn, forsinket sprogudvikling og eventuelt en følelse af propper i øret.

Behandlingen afhænger af graden og varigheden af væsken. I mange tilfælde forsvinder væsken af sig selv inden for nogle måneder. Hvis problemet er langvarigt eller påvirker barnets hørelse væsentligt, kan ørelægen anbefale dræn i trommehinden for at sikre bedre dræning af væsken.

Hvis du har mistanke om væske i dit barns mellemøre, bør du kontakte en læge for en vurdering.

God akustik er afgørende for børn med høretab, da det hjælper dem med at opfange tale og deltage i sociale og læringsmæssige aktiviteter. Et optimalt lydmiljø reducerer baggrundsstøj og efterklang, hvilket gør det lettere at skelne tale fra andre lyde.

For at skabe et godt akustisk miljø bør rum have lyddæmpende materialer som tæpper, gardiner og akustiklofter. Støjniveauet kan reduceres ved at minimere baggrundslyde fra fx ventilation og trafik. Brug af hjælpemidler som FM-systemer eller lydforstærkere i klasseværelser kan også forbedre høreoplevelsen.

En god akustisk indretning sikrer, at børn med høretab kan kommunikere og lære på lige vilkår med deres jævnaldrende.

PPR Guldborgsund tilbyder vejledning til daginstitutioner og skoler om, hvordan man skaber gode lytteforhold for børn og unge med høretab.

Auditory Processing Disorder (APD) er en tilstand, hvor hjernen har svært ved at bearbejde lyd, selvom barnets hørelse er normal. Børn med APD kan have problemer med at forstå tale i støjende omgivelser, følge verbale instruktioner og skelne mellem lignende lyde.

Typiske tegn på APD inkluderer koncentrationsbesvær, misforståelser i samtaler, læsevanskeligheder og udfordringer med at huske mundtlige beskeder. Diagnosen stilles af en audiolog gennem specialiserede høretests.

Behandlingen kan omfatte træning i lyttefærdigheder, brug af forstærkende høreteknologi og undervisningsstrategier, der understøtter barnets sproglige udvikling. Et støttende lydmiljø og tydelig kommunikation er vigtigt for at hjælpe barnet med APD i hverdagen.

Tinnitus hos børn er en tilstand, hvor barnet oplever en ringen, summen, susen eller andre lyde i ørerne uden en ekstern lydkilde. Selvom tinnitus ofte forbindes med voksne, kan børn også have det, men de taler sjældnere om det, da de måske tror, det er normalt.

Årsager til tinnitus hos børn

• Støjskader fra høj musik eller pludselige høje lyde
• Mellemørebetændelse eller væske i mellemøret
• Høretab eller auditive forstyrrelser
• Stress, angst eller koncentrationsvanskeligheder

Symptomer og håndtering
Børn med tinnitus kan klage over lyde i ørerne, have svært ved at sove eller koncentrere sig. Behandling afhænger af årsagen og kan omfatte støttende lydmiljøer (f.eks. baggrundsstøj), afslapningsteknikker og audiologisk vejledning. Hvis tinnitus påvirker barnets trivsel, bør en ørelæge eller audiolog kontaktes for vurdering og rådgivning.

Lydfølsomhed, også kendt som hyperakusis eller sensitivitet over for lyd, betyder, at barnet oplever visse lyde som ubehageligt høje eller smertefulde, selv når de er på et normalt lydniveau. Det kan påvirke barnets trivsel og evne til at deltage i dagligdagens aktiviteter.

Årsager til lydfølsomhed
Lydfølsomhed kan skyldes flere faktorer, herunder:

• Sensoriske bearbejdningsvanskeligheder (ofte set hos børn med autisme eller ADHD).
• Øresygdomme (f.eks. mellemørebetændelse eller migrænerelaterede høreforstyrrelser).
• Høretab eller skade på det auditive system (f.eks. efter støjeksponering).
• Angst eller stress, som kan forstærke oplevelsen af lyd.

Typiske tegn på lydfølsomhed
Børn med lydfølsomhed kan:

• Dække ørerne eller reagere kraftigt på bestemte lyde (f.eks. støvsuger, håndtørrer eller råb).
• Undgå støjende miljøer som legepladser, svømmehaller, gymnastiksale eller fester.
• Blive irritable, urolige eller ængstelige i støjende omgivelser.
• Have svært ved at koncentrere sig i skolemiljøer med meget baggrundsstøj.

Håndtering og støtte
Forældre og pædagoger kan hjælpe børn med lydfølsomhed ved at:

• Tilpasse miljøet ved at minimere pludselige eller høje lyde.
• Bruge høreværn eller støjreducerende hovedtelefoner i udfordrende situationer.
• Træne gradvis tilvænning til lyde gennem eksponeringsterapi.
• Sikre tryghed og forudsigelighed, så barnet ved, hvornår der kommer høje lyde.
• Søge professionel hjælp, hvis lydfølsomheden påvirker barnets hverdag væsentligt.

Lydfølsomhed kan være en stor udfordring for barnet, men med den rette støtte og tilpasning kan det blive lettere at håndtere. Hvis bekymringerne er store, kan en audiolog, ergoterapeut eller psykolog hjælpe med yderligere strategier.

Et konduktivt høretab hos børn opstår, når lyd ikke kan passere effektivt gennem det ydre øre eller mellemøret til det indre øre. Dette skyldes ofte en blokering eller en mekanisk forstyrrelse, der reducerer lydens styrke, men som ikke nødvendigvis påvirker lydens klarhed.

Årsager til konduktivt høretab hos børn

• Ørevokspropper – Kan blokere øregangen og forhindre lyd i at nå trommehinden.
• Væske i mellemøret (sekretorisk otitis media) – Kan skyldes hyppige mellemørebetændelser og føre til midlertidigt høretab.
• Mellemørebetændelse (akut otitis media) – Infektion i mellemøret, der kan give midlertidigt høretab.
• Defekter i øregangen eller øreknoglerne – Medfødte misdannelser eller skader kan påvirke lydens transmission.
• Perforeret trommehinde – Hul i trommehinden kan reducere lydens passage.
• Otosklerose – En sjælden tilstand, hvor øreknoglerne bliver stive og ikke leder lyden effektivt

Barnet kan have svært ved at høre svage eller fjerne lyde og kan have problemer med at følge med i samtaler, især i støj. Barnet kan have en følelse af propper i ørerne, kan have smerter i ørerne og kan tale højere end normalt. 

Konduktivt høretab er ofte midlertidigt og kan behandles. Ørevoks eller væske i mellemøret kan ofte fjernes, og infektioner kan behandles med medicin. I nogle tilfælde kan kirurgi (f.eks. dræn eller rekonstruktion af øreknogler) være nødvendig. Høreapparater kan også hjælpe, hvis problemet ikke kan løses medicinsk. Hvis det ikke behandles tidligt, kan det påvirke barnets sproglige og sociale udvikling.

En perceptiv hørenedsættelse hos børn (også kaldet sensorineural høretab) skyldes en skade eller dysfunktion i det indre øre (cochlea) eller i hørenerven. Dette betyder, at lyde enten ikke når hjernen korrekt, eller at de bliver forvrængede, hvilket kan påvirke barnets evne til at forstå tale og udvikle sprog.

Årsager til perceptiv hørenedsættelse hos børn

• Genetiske faktorer – Arvelige høretab kan være medfødte eller udvikle sig over tid.
• Medfødte tilstande – F.eks. infektioner under graviditeten (rubella, cytomegalovirus).
• Infektioner – Meningitis, mæslinger eller kroniske øreinfektioner kan føre til høretab.
• Støjskader – Langvarig eksponering for høj lyd kan skade hårcellerne i cochlea.
• For tidlig fødsel – Lav fødselsvægt eller iltmangel kan påvirke hørelsen.
• Traumer – Skader på hovedet kan beskadige høreorganerne.

Et perceptivt høretab kan give forsinket eller manglende sproglig udvikling, som bl.a. kan vise sig ved dårlig udtale eller uklart sprog. Barnet kan have manglende reaktion på lyde eller tale og problemer med at følge med i samtaler, især i støjende omgivelser.

Tidlig diagnose og intervention er afgørende for at understøtte barnets sproglige og sociale udvikling. Hvis der er tegn på perceptiv hørenedsættelse, er det vigtigt at få en høretest hos en audiolog for at finde den bedste løsning. Løsningen kan være høreapparater, cochlear implantater, tale- og hørepædagogisk træning eller visuel kommunikation som f.eks. tegnsprog. 

Et audiogram er en grafisk fremstilling af en høretest, der viser, hvordan en person hører forskellige frekvenser (tonehøjder) og lydstyrker. Det bruges af audiologer til at diagnosticere høretab og vurdere dets type og sværhedsgrad. At forstå et audiogram hjælper med at identificere høretabets sværhedsgrad og type, så der kan vælges den rette behandling.

Sådan læses et audiogram:

Akserne på audiogrammet:

• Vandret akse (Frekvens i Hertz, Hz): Viser tonehøjden fra dybe toner (125 Hz) til lyse toner (8.000 Hz).
• Lodret akse (Lydstyrke i decibel, dB): Viser lydstyrken fra meget svage lyde (-10 dB) til meget høje lyde (120 dB).

Symboler og målinger: 

• Rødt O (højre øre) og blåt X (venstre øre): Viser luftledningstest, hvor lyde sendes gennem hovedtelefoner.
• [ ] eller < >: Viser benledningstest, hvor lyde sendes direkte til det indre øre via en benleder.
• Stiplede linjer eller forbundne punkter: Kan indikere test med høreapparat eller cochlear-implantat.

Typer af høretab

• Normalt hørelse: 0-20 dB
• Let høretab: 21-40 dB (problemer med svage lyde)
• Moderat høretab: 41-55 dB (problemer med tale på normal lydstyrke)
• Moderat til svært høretab: 56-70 dB (kun kraftig tale og høje lyde opfattes)
• Svært høretab: 71-90 dB (meget begrænset taleopfattelse)
• Profundt høretab: 91+ dB (kun meget høje lyde kan høres)

Børn med høretab i daginstitutioner og skoler kan have gavn af forskelligt høreteknisk udstyr, der hjælper med at forbedre lydopfattelsen og reducere baggrundsstøj. Her er nogle af de mest anvendte løsninger:

FM-systemer (trådløse mikrofoner)

• En trådløs mikrofon bruges af læreren eller pædagogen.
• Sender lyd direkte til barnets høreapparat eller cochlear-implantat.
• Reducerer baggrundsstøj og forbedrer taleforståelse, især i støjende omgivelser.

Soundfield-systemer (klasseværelsesforstærkning)

• En højtaler placeres i klasseværelset, så lærerens stemme forstærkes.
• Hjælper både børn med og uden høretab.

Bluetooth-streaming og trådløse enheder

• Forbinder høreapparater med tablets, computere og smartphones.
• Hjælper med at høre videoer, digitale undervisningsmaterialer og samtaler via apps.

Kombinationen af disse teknologier afhænger af barnets individuelle behov og institutionens rammer. PPR kan hjælpe med at vælge den bedste løsning.

Klik her for at gå til Decibel – Børn og unge med høretab (nyt vindue)

Klik her for at gå til Hørerådgivningen Børn & Unge (nyt vindue) 

Klik her for at gå til Høreforeningen (nyt vindue) 

Klik her for at gå til Hørecenter Sjælland - Sjællands Universitetshospital i Køge (nyt vindue)

• Formidling af viden om høretab og dets betydning for barnets trivsel og udvikling.
• Rådgivning og vejledning om hensyn og sprogindsatser for børn med høretab, eksempelvis korrekt placering i rummet, at tale én ad gangen, og vigtigheden af belysning og afstand.
• Samarbejde med forældre, pædagoger og lærere, både i hverdagen og ved overgangssituationer som fra børnehave til skole.
• Vejledning om akustik og støjdæmpning i læringsmiljøer.
• Udredning og bevilling af høretekniske hjælpemidler til skolebrug.
• Opfølgning på brugen af høretekniske hjælpemidler.
• Henvisning til specialister, såsom Sjællands Universitetshospital, hvor yderligere ekspertise kan findes.

Høretab hos børn kræver tidlig indsats og en tværfaglig tilgang for at sikre barnets udvikling og trivsel. Med de rette hjælpemidler og støtte kan børn med høretab få en god livskvalitet og mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet.