Se­lek­tiv mu­tis­me

• Barnet taler normalt i trygge omgivelser, men forbliver tavst i bestemte situationer. 
• Tilstanden varer i mindst en måned og skyldes ikke manglende sprogkundskaber.
• Barnet kan virke generet, nervøst eller endda fysisk stivnet i sociale situationer.
• Ofte optræder mutismen i skolen, daginstitutioner eller blandt ukendte personer.
• Børn med selektiv mutisme kan udvikle strategier som at nikke, pege eller skrive i stedet for at tale.

Tilstanden skyldes ofte en kombination af genetiske, psykologiske og miljømæssige faktorer, herunder:

• Angst – ofte en form for social angstlidelse.
• Generthed og sensitivitet – børn med en sky og tilbageholdende personlighed er mere udsatte.
• Familiehistorik – angstlidelser hos forældre eller familiemedlemmer kan spille en rolle.
• Sprogrelaterede udfordringer – børn med to sprog kan opleve større usikkerhed i sociale sammenhænge.
• Traumer eller stress – tidligere oplevelser kan forstærke angsten.

Det er vigtigt at støtte børn med selektiv mutisme og anerkende den angst, de oplever.

Gode råd til samspil med barnet eller den unge:

• Forstå, at tavsheden ikke er et valg, men et resultat af angst.
• Undlad at presse barnet til at tale.
• Reager neutralt, når barnet taler – anerkend det som en naturlig del af kommunikationen.
• Besvar non-verbal kommunikation som kropssprog uden at forvente, at barnet sætter ord på.
• Vær tålmodig og fokusér på at styrke barnets selvtillid og sociale tryghed.
• Humor kan være en god måde at skabe en afslappet stemning.

Kommunikation med barnet eller den unge:

• Sid ved siden af barnet frem for overfor.
• Undlad at kræve øjenkontakt.
• Sæt ord på det, I laver sammen, uden at forvente svar – fx ved at kommentere en tegning.
• Anerkend, at det kan være svært at bruge stemmen, og fjern presset for at tale.
• Stil ikke direkte spørgsmål, men brug en undrende tilgang i stedet.

Tålmodighed, forståelse og en tryg atmosfære er afgørende for at hjælpe barnet eller den unge.

Tidlig indsats er vigtig for at hjælpe barnet med at overvinde selektiv mutisme. Behandlingsmuligheder inkluderer:

• Gradvis eksponering og positiv forstærkning – opbygge barnets selvtillid ved at belønne små fremskridt.
• Kognitiv adfærdsterapi (CBT) – hjælper barnet med at håndtere angst.
• Tegning, skriftlig kommunikation eller rollespil – kan være første skridt mod verbal kommunikation.
• Samarbejde mellem forældre, lærere og terapeuter – sikre en støttende tilgang i skolen og hjemmet.
• Tale- og sprogpædagogisk støtte, hvis der er underliggende sproglige vanskeligheder.

Med den rette støtte kan de fleste børn med selektiv mutisme lære at kommunikere mere frit over tid.

Daginstitutioner, skoler eller forældre kan til hver en tid henvende sig til PPR for at modtage rådgivning eller få mere viden om selektiv mutisme.