Udtale

/b]/dannes helt fremme i munden ved læberne og dannes ved, at vi holder lidt luft spærret inde i munden bag læberne. Når vi forsigtigt åbner læberne, så luften kan komme ud, opstår /b/.

Det er sjældent, at børn har problemer med at sige /b/, da denne lyd ikke kræver særlig meget motorisk .

/p/ dannes helt fremme i munden ved læberne ved, at vi holder luft spærret inde i munden bag læberne. Når vi lader den indespærrede luft komme ud med et pust, har vi p-lyden. 

Når børn har vanskeligheder med at sige /p/, er det ofte fordi, pustet mangler. /p/ bliver til /b/, så "pil" bliver til /bil/. Lad barnet opleve, at man puster, når man siger /p/. Hold barnets hånd op foran munden og sige "puh". 

/f/ dannes helt fremme i munden ved læberne. Fortænderne i overmunden skal bide let i underlæben. Når der pustes luft ud mellem fortænderne i overmunden og underlæben, dannes /f/, der kun kan høres som den luftstrøm, der passerer mellem tænderne og læben. Med et kraftigt pust kan /f/ bedst fornemmes.

Børn, der ikke kan sige /f/, erstatter ofte lyden med /b/, så "far" bliver til /bar/.

/s/ er en af de vigtigste danske sproglyde og indgår i mange sammenhænge. /s/ kan dannes på to forskellige måder.

• Tungespidsen presses op mod bagsiden af fortænderne i overmunden. Samtidig presses luft ud mellem tungespidsen og fortænderne. Der må ikke slippe luft ud på tungesiderne.

• Tungespidsen presses mod fortænderne i undermunden. Samtidig krummes tungeryggen, og der presses luft ud over tungeryggen i en hvislen. Der må ikke slippe luft ud på tungesiderne.

Børn, der har problemer med at sige /s/, har ofte haft perioder med hørenedsættelser. De har ikke kunnet høre præcist, hvordan andre har sagt /s/. Derfor udelader de enten /s/-lyden eller erstatter den med en anden lyd ofte /d/ eller /t/  Fx bliver "sød" til /tød/ eller /død/, og "sten" bliver til /den/. 

/d/ dannes som et lille tungesmæld med tungespidsen mod området i overmunden lige bag indersiden af fortænderne. /d/ kan høres som et lille luftpust, når tungespidsen slipper området.

Børn, der har vanskeligheder med /d/, erstatter det sommetider med et /g/.

/t/ dannes med tungespidsen mod gummeranden i overmunden. /t/ dannes som et lille kortvarigt, hørbart luftpust mellem tungespidsen og gummeranden.

Børn, der har svært ved at sige /t/ i ren forlyd erstatter ofte /t/ med en slags /d/- eller /s/-lignende lyd.  

/k/ dannes ved at lave et lukke med bagtungen op mod ganen i overmunden. /k/ fremkommer, når luftstrømmen fra lungerne pustes ud og passerer lukket mellem ganen og bagtungen. /k/ artikuleres samme sted som /g/, men /k/ dannes ved hjælp af et pust, hvor /g/ er uden pust.

Da /k/ dannes bag i munden, er det svært dels at vise og dels at se, hvordan lyden dannes. Det kan være en hjælp at få barnet til at kigge i et spejl og få det til at gabe højt og sige "kra, kra" som en krage. Dette er tungestillingen, når man skal sige /k/. 

Det er almindeligt, at børn har vanskeligt ved at sige /k/. Ofte bliver /k/ erstattet af /t/, fordi barnet laver lukke med tungespidsen op mod ganen i stedet for bagtungen op mod ganen. Dette kan skyldes, at barnet har for slap tungemuskulatur og en tunge, som falder frem i munden.

Udtalefejlen bevirker, at barnet siger "to" i stedet for "ko".

/g/ dannes ved at lave et lukke med bagtungen op mod ganen i overmunden. /g/ fremkommer, når lukket åbnes. /g/ artikuleres samme sted som /k/, men /k/ dannes ved hjælp af et pust, hvor /g/ er uden pust.

Da /g/ dannes bag i munden, er det svært dels at vise og dels at se, hvordan lyden dannes. Det kan være en hjælp, at få barnet til at kigge i et spejl og få det til at gabe uden at holde sig for munden.
Et godt gab indebærer, at tungen krummes op mod ganen og tungespidsen presses ned bag fortænderne i undermunden. Dette er tungestillingen, når man skal sige /g/. Afslut gabet med at sige "gabe".

Det er almindeligt, at børn ofte erstatter /g/ erstattet af /d/, da barnet lukker med tungespidsen op mod ganen i stedet for at lukke med bagtungen. 

/r/ dannes på flere forskellige måder, afhængigt af den sammenhæng lyden optræder i.
/r/ fremkommer, når vi laver ”støj” på udåndingen ved at gøre området for udåndingsluften snævert.

Et barn, der ikke kan sige /r/, udelader ofte /r/ helt, så "rød" bliver til /ød/ eller erstatter /r/ med /h/, så "rød" bliver til /hød/. 

Hvis man har læsp kan det påvirke tydeligheden i udtalen og dermed forståeligheden.

"Læsp" er en artikulatorisk vanskelighed, hvor man har svært ved at udtale s-lyden korrekt. Det lyder ofte som en slags snøvlen eller hvislende lyd. Det mest almindelige er, at s-lyden bliver udtalt som en "th"-lyd (som i det engelske "think"). Dette kaldes mellemtandslæsp. Her kommer tungen frem mellem fortænderne.

Der findes også andre typer læsp: lateral/sidelæsp, hvor lyden siver ud af siderne på tungen. Ved dental læsp rammer tungen rammer tænderne for meget, hvilket ændrer s-lyden. Ved palatalt læsp placeres tungen for højt mod ganen (som det tyske "ch" i "ich").  

Læsp opstår ofte i barndommen, og nogle vokser fra det, mens andre kan få gavn af hjælp fra en tale-hørekonsulent. Årsagerne til læsp kan både være fysisk og vanemæssige:

1. Forkert placering af tungen: Den mest almindelige årsag er, at tungen bliver placeret forkert i munden, når man siger s-lyden. Det kan være en vane, som barnet har tilegnet sig, og som ikke er blevet korrigeret.
2. Fysiske forhold som f.eks. tandstilling: Store mellemrum mellem fortænderne (fx ved tab af mælketænder) eller overbid kan gøre det sværere at danne en skarp s-lyd. 
3. Efterligning og vaner: Børn lærer meget gennem imitation, så hvis de hører nogen læspe (fx et andet barn eller voksen), kan de komme til at efterligne det – og så bliver det en vane.
4. Hørenedsættelse: Hvis et barn har svært ved at høre forskellen på s- og th-lyde, kan det påvirke, hvordan de lærer at udtale dem.
5. Flersprogethed: Børn, der vokser op med flere sprog, kan nogle gange blande udtalemønstre – dog er det oftest midlertidigt og ret normalt.

Hvad kan man gøre?
Ofte vil barnet vokse fra sin læsp. Dette kan bl.a. ske i forbindelse med tandudskiftning i 5-7 års alderen. 
Hvis læspen fortsætter, kan det anbefales at tale med en tale-hørekonsulent. Der findes dog ikke noget entydigt svar på, hvornår man bør undervise og om man bør undervise. Tale-hørekonsulenten kan selvsagt ikke lave om på tandstilling, barnets hørelse eller andre fysiologiske ting. Tale-hørekonsulenten kan hjælpe barnet med at få fokus på tungens bevægelse og funktion. Det er dog en proces, som kræver, at barnet er bevidst om, at han/hun læsper og selv er villig til at ville arbejde med at ændre dette. Derfor er barnets motivation en meget vigtig faktor.