Gå til hovedindhold

Byggeriets regler

Her finder du love og regler for byggeriet og generel information til det at bygge.

Indhold

    11.04.2024 12.11

    Byggeriets regler

    Hvis du vil opføre et nyt byggeri, skal du søge byggetilladelse digitalt

    Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

    Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

    Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder fx visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.

    Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

    I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

    Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

    Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

    Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.

    Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. 

    I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

    Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

    Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

    Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

    Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

    Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

    Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

    Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

    Undtagelser

    Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

    • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret
    • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
    • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
    • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

    Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

    Skrevet af Social- og Boligstyrelsen

    Gå til byggesagsarkivet Weblager

    I vores digitale byggesagsarkiv kan du finde offentlige dokumenter såsom byggetilladelser, tegninger, olietankoplysninger mm.

    Bemærk at du i byggesagsarkivet ikke kan finde igangværende byggesager, byggesager vedrørende banker, militære anlæg eller sager som indeholder personfølsomme oplysninger.

    Hvis du ikke kan finde en bestemt byggesag, hvis du finder dokumenter som ligger forkert eller hvis du finder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Beskriv problemet og husk at notere ejendommens adresse, årstal for sagen og eventuelt journalnummer.

    Som ejer af en ejendom er det din pligt at sikre, at bygningerne på ejendommen er lovlige.

    Bygningerne er lovlige, hvis de:

    1. Lever op til kravene i byggeloven og bygningsreglementet
    2. Hvis der er givet byggetilladelse til dem, eller hvis de kan opføres uden tilladelse.

    At bygninger fremgår af BBR (Bygnings- og Boligregisteret) er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er lovligt opført. Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer både BBR og Byggesagsarkivet Weblager, inden du køber en ejendom.

    Hvis der er bygninger på din grund, som ikke er lovligt opført, skal du enten rive dem ned eller ansøge om lovliggørende byggetilladelse.

    Søg om lovliggørende byggetilladelse i Byg og Miljø

    Ved ansøgning om lovliggørelse byggetilladelse, skal du følge sagsgangen for almindelige byggesager. Det vil sige, at du i Byg og Miljø vælger den relevante ansøgningstype og udfylder de tilhørende dokumentationskrav. Bemærk dog, at du under ”Planlagt arbejde” skal gøre opmærksom på, at det drejer sig om lovliggørelse af eksisterende byggeri.

    Når vi træffer en afgørelse, der går dig helt eller delvist imod, har du mulighed for at klage. Det vil fremgå af bilag til afgørelsen, hvordan og hvor du skal klage.

    Vær opmærksom på, at en eventuel anke ikke automatisk stiller afgørelsen i bero. Det skal der særskilt bedes om.

    Klage over afgørelse om byggetilladelse - Byggeloven

    Når du modtager en afgørelse i din byggesag vil den indeholde en klagevejledning, som du skal følge, hvis du ønsker at påklage afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget vores afgørelse. Bemærk at du kun kan klage over retlige forhold. Retlige forhold er for eksempel om kommunen har forstået byggelovgivningen korrekt, eller om kommunen har overholdt forvaltningsretlige regler. Du kan ikke klage over de skøn, som kommunen har udøvet inden for lovens rammer. Nævnenes Hus afgør, om en klage vedrører et retligt forhold.

    Gå til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus

    Klage over afgørelser efter Planloven

    Du kan klage over afgørelser efter planloven, hvilket kan være relevant ved plansager eller landzonesager.

    Læs klagevejledning efter Planloven

    Klage over byggeri

    Hvis du mener, et byggeri ikke lever op til reglerne, har du mulighed for at klage til Guldborgsund Kommune. 

    En årsag til at klage kan eksempelvis være:

    • Hvis du mener at bygningsreglementets regler ikke er blevet fulgt
    • Hvis en lokalplan eller tinglyst deklaration ikke er blevet fulgt
    • Hvis du mener, du er part i en aktuel sag, og du ikke er blevet hørt.

    Prøv først selv

    En god måde at løse et problem på er ofte at kontakte sin nabo eller den pågældende ejer og gøre vedkommende opmærksom på problemet. En god nabo ønsker ikke at være til gene for sine omgivelser, men har måske overset, at personen er årsag til problemer for andre. En stille og rolig snak over havelågen vil sandsynligvis løse dit problem og bevare det gode naboskab.

    Hjælper det ikke?

    Hjælper det ikke at snakke med naboen, kan du kontakte Guldborgsund Kommune. 

    Vær opmærksom på, at en klage er omfattet af reglerne om aktindsigt. Det betyder, at andre kan se, hvem der klager, og hvad der klages over. Det gælder både for mundtlige og skriftlige klager.