Gå til hovedindhold

Digitalt kort

Kort med angivelse af kloakoplande, renseklasser og andre relevante informationer for spildevand, herunder områderne med "renseniveau" og "rensning ved ændringer", der er omfattet af forslag til tillæg 5 til spildevandsplanen

Indhold

    Åbn det digitalt kort (nyt vindue)

    Oversigt over hvilke oplysninger du kan se på kortet og hvordan de skal forstås:

    Søgning. - Her kan du søge på en adresse

    Adresse. – når du sætter flueben her, bliver husnumre på kortet vist

    Jordstykke OIS. – Når du sætter flueben her, kommer matrikel nummer og matrikelafgrænsningerne på kortet

    Drikkevand. – når du sætter flueben i disse lag, kan du se aktive boringer og områder med drikkevandsinteresser. Det skal du bruge, hvis du overvejer nedsivningsanlæg på ejendommen, hvor der er afstandskrav til drikkevandsboringer. Det kan være svært at få tilladelse til nedsivning af spildevand i områder med drikkevandsinteresser (OSD områder).

    Spildevand – FORSLAG – Renseniveau - tillæg 5 til spildevandsplan. I ukloakerede områder skal de enkelte ejendomme have et renseanlæg, der kan rense spildevand til det renseniveau, der gælder for området. Du kan se renseniveauet ved at klikke på kortet. Hvis din ejendom ligger indenfor et område med renseniveau eller hvis du leder dit spildevand ind i sådan et område, skal du forvente, at din ejendom, indenfor få år, vil blive stillet overfor et krav om forbedret rensning af spildevand, hvis den nuværende rensning ikke lever op til renseniveauet.

    Spildevand – FORSLAG - Rensning ved ændringer – tillæg 5 til spildevandsplan. I ukloakerede områder, hvor der hverken er renseniveau eller kloakopland, vil din ejendom bliver stillet overfor et krav om forbedret rensning ved nybyggeri eller hvis der foretages væsentlige ændringer på eksisterende ejendomme, der har betydning for spildevandsforholdene og spildevandsbelastningen. Der skal i så fald etableres et renseanlæg, der kan leve op til Renseniveau O, dvs. rensning for organisk stof

    Spildevand – Renseklasser spildevand jf. vandområdeplan (vp3 2023). Hvis du ligger inden for dette område – eller lige uden for og leder dit spildevand ind i sådan et område, vil din ejendom bliver stillet overfor et krav om forbedret rensning af spildevand. Dette vil ske inden udgangen af 2027, hvor du i givet fald vil modtage et påbud.

    Spildevand – Renseklasser spildevand jf. spildevandsplan. Hvis du leder dit spildevand til et sådant område, vil din ejendom bliver stillet overfor et krav om forbedret rensning, hvis du ændrer afløbsforholdene på din ejendom, bygger nyt eller ændrer belastningen af afløbssystemet jf. spildevandsplanen. 

    Spildevand - Spildevandsplan – Kloakoplande. Her kan du se om din ejendom er kloakeret eller skal kloakeres/separeres indenfor de næste par år. Områder med skraveringer betyder at der er planlagt ændringer. Der vil ske kloakering af ca. 330 ejendommen i 2025 og 2026. Der er enkelte ejendomme, der er kloakeret der er beliggende i skraverede områder.

    Spildevand - Kloakering. En anden måde at se om din ejendom er planlagt til kloakering. Hvis der er en blå prik bliver du kloakeret i 2025 til 2027. Hvis din ejendom ligger i skraveret område under Spildevandsplan - kloakoplande, uden en blå prik, vil du også blive kloakeret.

    Spildevand - Separatkloakering. Disse ejendomme er der en plan om separatkloakering – og der vil blive udsendt påbud i løbet af de næste par år.

    Vandløb – Ved flueben i disse lag kan du se, de fleste vandløb i kommunen og afgrænsningen af vandløbsoplande. Der er dog en del private vandløb og dræn der ikke er på kortet. Du kan bruge kortet, hvis du skal søge om nedsivningsanlæg, da der er afstandskrav til vandløb fra nedsivningsanlæg. Derudover kan du se vandløbets navn, ved at klikke på kortet, hvis du har brug for det i forhold til afløbsregistrering