Gå til hovedindhold

Klippekortsordning i hjemmeplejen

Klippekortsordningen giver nogle af de mest sårbare borgere i hjemmeplejen mulighed for ekstra tid til aktiviteter, der kan øge livskvaliteten i hverdagen. Ordningen er målrettet borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, og som ikke har nære pårørende, der kan støtte i dagligdagen.

Indhold

    Hvad er klippekortsordningen?

    Hvis du bliver tilbudt klippekortsordningen, får du mulighed for at bruge ekstra tid sammen med hjemmeplejen ud over den hjælp, du allerede er visiteret til.
    Den ekstra tid kan bruges på aktiviteter, som skaber værdi for dig og din hverdag.
    Du bestemmer selv, hvad tiden skal bruges til, inden for de rammer der gælder for hjemmeplejen.

    Hvem kan få tilbuddet?

    Det er hjemmeplejen, der vurderer, hvilke borgere der vil have mest gavn af ordningen, og antallet af klip. Vurderingen sker i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

    Hvad kan tiden bruges til?

    Du kan bruge klippekortet til både praktiske og sociale aktiviteter - for eksempel:

    I hjemmet:
    •    Hjælp til madlavning
    •    Højtlæsning eller samtale
    •    Ekstra rengøring
    •    Andre små opgaver, du ikke ellers får hjælp til

    Uden for hjemmet:
    •    Indkøb
    •    Frisørbesøg
    •    En gåtur eller en tur ud i det blå

    Ved aktiviteter uden for hjemmet kan der være udgifter både for dig selv og for personalet (for eksempel transport eller entré), som du selv skal betale.

    Hvor meget ekstra tid kan man få?

    •    Ét klip svarer til 30 minutters ekstra hjælp
    •    Du kan vælge at spare klip sammen og bruge flere ad gangen Det giver mulighed for længere aktiviteter, når det giver bedst mening for dig

    Sådan bruger du klippekortet

    Når du ønsker at bruge din ekstra tid, skal du kontakte hjemmeplejen senest 4 dage før du ønsker hjælpen. 

    Den ekstra hjælp gives som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 8 og 17.

    Det kan i nogle tilfælde også være muligt at bruge klip om aftenen eller i weekenden. Her vil forbruget dog være højere.

    Aflysning

    Hvis du bliver forhindret, skal du melde afbud til din hjemmeplejegruppe senest 4 dage før.
    Ellers vil klippene blive brugt som planlagt.