Gå til hovedindhold

Tilskud til genoptræning

Læs mere om mulighed for tilskud til genoptræning hos privatpraktiserende fysioterapeut.

Indhold

    Når du bor i Region Sjælland, kan du gå direkte til en fysioterapeut med ydernummer i regionen og modtage almindelig fysioterapi med tilskud uden at skulle have en henvisning fra din praktiserende læge først. Forsøgsordningen gælder fra den 31. marts 2025 og frem til udgangen af 2026.

    Klik her for at læse mere om forsøgsordningen (nyt vindue)

    Fakta

    • Borgere med bopæl i andre regioner skal fortsat bruge en henvisning fra deres praktiserende læge for at få behandling hos en fysioterapeut. Dette gælder også, hvis de opsøger behandling hos en fysioterapeut i Region Sjælland. Borgere fra Region Sjælland, som opsøger hjælp hos en fysioterapeut beliggende i en anden region, skal også fortsat bruge en henvisning fra den praktiserende læge.
    • Ordningen gælder hos 78 fysioterapeut-klinikker rundt omkring i Region Sjælland.
      Klik her for at finde en oversigt over behandlere på sundhed.dk (nyt vindue)
    • Du får et tilskud på lige knap 40 % af fysioterapeutens honorar. Der er forskellige priser for første konsultation, opfølgende behandling eller holdtræning. Spørg din privatpraktiserende fysioterapeut.

    Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud om gratis fysioterapi til nogle patientgrupper med en varig lidelse. Nogle af disse vederlagsfri fysioterapibehandlinger foregår på hold. Vederlagsfri fysioterapi varetages som regel af en privatpraktiserende fysioterapeut.

    Du kan få vederlagsfri fysioterapi, hvis du har en varig lidelse. Lidelsen kan skyldes et svært fysisk handicap eller en fremadskridende sygdom. Lidelsen kan være medfødt, eller opstået senere i livet.

    Klik her for at læse mere i Sundhedsstyrelsens vejledning om patienter der er omfattet af vederlagsfri fysioterapi (nyt vindue).

    Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du kan få vederlagsfri fysioterapi.

    Hvis du er omfattet af vederlagsfri fysioterapi, skal du også opfylde disse betingelser:

    • Du har en henvisning fra en læge
    • Du benytter en fysioterapeut, der er omfattet af ordningen
    • Du bruger henvisningen fra din læge senest to måneder, efter, du har fået den.