Ansøgning om at etablere en badebro på matr.nr. 1cd, Ore By, Åstrup, Granhegnet, 4850 Stubbekøbing
Frist for at komme med bemærkninger er sat til den 10. september 2025
Guldborgsund Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere en badebro på matr.nr. 1cd, Ore By, Åstrup, Granhegnet, 4850 Stubbekøbing, jf. oversigtskort samt link med ansøgningsmateriale nedenfor.
Badebroens omtrentlige beliggenhed er angivet med rød signatur
Guldborgsund Kommune behandler sagen efter § 2 i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
Der vil være klageadgang efter meddelelse af den endelige afgørelse.
Vi gør også opmærksom på, at vi skal vurdere, om der skal udarbejdes konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, nr. 654 af 19. maj 2020, § 4.
Vi kan oplyse, at broen ligger udenfor og ca. 800 m fra Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund.
Vi gør også opmærksom på, at badebroen som udgangspunkt ikke vil blive taget ind om vinteren.
Bemærkningerne skal sendes til Digital post for borger (nyt vindue) eller Digital post for virksomheder (nyt vindue) eller til Guldborgsund Kommune, Center for Teknik & Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. og stiles til Maya-Maria Madslund.
Spørgsmål
Spørgsmål til sagen kan rettes til Maya-Maria Madslund tlf. 2518 0687.
Link: Ansøgningsmateriale (Nyt vindue)
Natur
Center for Teknik & Miljø
Natur & Miljø
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 19 73