ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 231 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 – MARIELYST STRANDVEJ
Guldborgsund Kommunes Byråd har den 22. januar 2026 besluttet at vedtage lokalplan 231 og kommuneplantillæg 14 – for Marielyst Strandvej.
Om lokalplanen:
Med lokalplanen ønsker Guldborgsund Kommune at:
- standardisere regelgrundlaget for skiltning langs hele strandvejen.
- udpege den oprindeligste del af gården på Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32 som bevaringsværdig.
- fastholde eksisterende byggeretter og bebyggelsesprocenter, men standardisere bestemmelser for de forskellige dele af delområder – fx samme bestemmelser for hhv. de to supermarkeder og de to eksisterende konferencehoteller.
- give mulighed for et hotelbyggeri på Tannhaüser-grunden.
Med Lokalplan 231 aflyses følgende eksisterende lokalplaner helt eller delvist Lokalplan 74, vedtaget af Sydfalster byråd den 19. september 2006, Lokalplan 131, vedtaget af Guldborgsund Byråd den 17. marts 2011, Lokalplan 163, vedtaget af Guldborgsund Byråd den 12. december 2013, Lokalplan 148, vedtaget af Guldborgsund Byråd den 19. maj 2011.
Læs Lokalplan 231 Marielyst Strandvej og Kommuneplantillæg 14 her (åbner i nyt vindue).
Høring:
Lokalplan 231 samt Kommuneplantillæg nr. 14 har været i 8 ugers offentlig høring i perioden d. 20. januar til 18. marts 2025. På baggrund af indkomne høringssvar foretages et par rettelser og det rettede lokalplanforslag udsendtes i fornyet høring fra 29. april til 14. maj.
Der indkom 11 høringssvar i forbindelse med høringen. Disse er beskrevet og kommenteret i hvidbogen. Der indkom ikke høringssvar i forbindelse med den fornyede høring.
Læs hvidbog til høring af forslag af lokalplan 231 og Kommuneplantillæg 14 her (åbner i nyt vindue).
Klagevejledning:
Her finder du en klagevejledning, hvis du ønsker at klage over vedtagelsen (åbner i nyt vindue).
Plan
Center for Teknik & Miljø
Plan & Trafik
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 19 95