Offentlig høring af forslag til Lokalplan 234 – Nykøbing Bymidte og Kommuneplantillæg 6
Frist 10. august 2026
Guldborgsund Kommune har udarbejdet forslag til ny planlægning for Nykøbing Bymidte. Planforslagene er vedtaget af Guldborgsund Kommunes Byråd d. 21. maj 2026.
PLANFORSLAGENES INDHOLD
Med planforslagene ønsker Guldborgsund Kommune at skabe mere liv i byen, sikre bymidtens store kvaliteter og gøre reglerne enklere for borgere og erhvervsliv.
Forslag til Kommuneplantillæg 6 og Lokalplan 234 – Nykøbing Bymidte muliggør en mere fleksibel anvendelse af stueetagerne i bymidten. Blandt andet bliver der mulighed for boliger i stueetagen i de områder, hvor det ikke længere er muligt at fastholde butiksliv.
Samtidig sikres de vigtigste bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, for at sikre oplevelseskvaliteterne for bymidtens besøgende.
Der er lavet klarere bestemmelser for skiltning og facaderenovering for at styrke den gode dialog mellem kommune og bygningsejere.
Endelig er der enkle bestemmelser for genopførelse af ny bebyggelse langs bymidtens gader, der passer ind byens struktur ift. højder, facadeudformning og materialer.
INVITATION TIL BORGERMØDE
Guldborgsund Kommune afholder borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af planforslagene for Nykøbing Bymidte.
Borgermødet afholdes i Markedshallen, Fejøgade 18 torsdag d. 4. juni 2026 kl. 17.00-19.00.
Af hensyn til mødets afvikling vil vi gerne have, at du tilmelder dig på forhånd på følgende side:
Arrangementsportal (link åbner i nyt vindue)
Du logger på med brugernavn: Nykøbing
Og med kodeord: Nykøbing123
SÅDAN DELER DU DINE KOMMENTARER MED OS
Du kan sende dine kommentarer til os via digital post, kontaktlinks til Plan kan findes via kontaktkortet i højre side (på mobil-version herunder).
Skriv ”Høringssvar til Lokalplan 234” i meddelelsens emnefelt.
Høringsperioden går fra 25. maj 2026 til d.10. august 2026.
LÆS HØRINGSMATERIALE
Læs forslag til Lokalplan 234 – Nykøbing Bymidte (åbner i nyt vindue)
Læs forslag til Kommuneplantillæg 6 - Nykøbing Bymidte (åbner i nyt vindue)
Læs miljøscreening (åbner i et nyt vindue)
AFGØRELSE OM MILJØSCREENING
Der er i planforslagene en afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af planerne. Dette fremgår både af Kommuneplantillægget og Lokalplanen.
Miljøscreeningen, samt klagevejledningen til den, fremgår af kommunens hjemmeside under punktet høringer, eller via linket herover.
Plan
Center for Teknik & Miljø
Plan & Trafik
Telefontider
Mandag-onsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 14-16
Fredag kl. 9-11
Telefon: 54 73 19 95