Guldborgsund Billedkunstråd søger nye medlemmer
Der skal vælges nye medlemmer til Guldborgsund Billedkunstråd for perioden 2026-2029.
Guldborgsund Billedkunstråd står over for nyvalg. Billedkunstrådet opfordrer derfor kandidater fra det lokale og nationale professionelle kunstmiljø, der har tid og lyst til at indgå i rådets arbejde 2026-2029, til at søge.
Der skal findes repræsentanter for det lokale, professionelt arbejdende kunstmiljø samt repræsentanter for det nationale billedkunstmiljø.
Ud over faste medlemmer af rådet søges også personlige stedfortrædere.
Klik har for at læse mere om nyvalget (nyt vindue).
Ansøgningsskema kan rekvireres hos Billedkunstrådets sekretær, Julie Damgaard, og skal returneres i udfyldt stand senest den 7. december 2025.
Klik her for at sende dit ansøgningsskema via Digital Post (nyt vindue)
Har du spørgsmål, så kontakt Julie Damgaard på telefon 25 18 18 99.