Har du været deltidsansat i Guldborgsund Kommune indenfor de seneste 5 år?
Hvis du har været deltidsansat i Guldborgsund Kommune indenfor de seneste 5 år og har haft merarbejde, kan du have krav på at modtage overtidsbetaling for timerne.
Guldborgsund Kommune er gået i gang med at fremsøge de medarbejdere, der har krav på efterbetaling.
Hvis vi konstaterer, at du har et krav, vil du modtage besked om efterbetaling i din digitale postkasse.
Hvis du mener, du har et krav, men ikke senest den 31. januar 2027 har modtaget besked i din digitale postkasse, kan du rette henvendelse til kommunen med den relevante dokumentation for dit udførte merarbejde.
Dokumentationen skal fremsendes i februar måned 2027.