Gå til hovedindhold

Bliv plejefamilie

Vi har brug for flere plejefamilier i Guldborgsund Kommune.

Dekorativt

Indhold

    Som plejefamilie giver I et barn muligheden for at være en del af jeres familieliv, og er med til at skabe et stabilt miljø omkring barnets udvikling. Det kræver overskud i familien at være plejefamilie, men det er også givende at åbne sit hjem og familie for et barn, der har brug for tryghed og omsorg i familiære rammer. Mange plejebørn og plejefamilier bevarer en livslang relation.

    Det er aflønnet af være plejefamilie. I kan læse mere om løn, vilkår og takst under "Du er plejefamilie".

    Hvis I har lyst og overskud til at byde et barn velkommen i jeres familie, kan I gøre det som:

    Som fuldtidsplejefamilie skal I skabe en tryg base, hvor plejebarnet kan etablere nære og stabile relationer til jer.

    Der er mange forskellige grunde til, at et barn ikke kan bo sammen med sine biologiske forældre. Børns behov og udfordringer er forskellige. Nogle børn har alene brug for tryghed og stabile rammer, mens andre har oplevet svigt og levet under belastede forhold, og har derfor brug for omsorg og støtte i langt højere grad.

    Hele familien skal altså være indstillet på at være der for plejebarnet, og det er en forpligtende opgave og en stor beslutning, der kræver grundige overvejelser og enighed i familien.

    Som regel er der formuleret et eller flere mål med anbringelsen, eksempelvis at barnet har brug for støtte til sin sociale og følelsesmæssige udvikling. Plejefamilien skal ikke nødvendigvis kunne påtage sig alle opgaverne selv, ofte er opholdet i plejefamilien koblet med professionel hjælp fra lærere, pædagoger, læger og andre.

    Nogle gange bliver barnet boende hos plejefamilien resten af sin barndom og ungdom, andre gange er det for en kortere periode.

    Som netværksplejefamilie anbringes barnet hos familiemedlemmer eller andre fra barnets private netværk.

    Den allerede eksisterende relation mellem barnet og netværksplejefamilien er afgørende for godkendelsen.

    Netværksplejefamilien modtager ikke løn, men får dækket de udgifter, der er forbundet med plejebarnets forsørgelse og daglige fornødenheder.

    Som aflastningsfamilie bor barnet hos jer hver 2., 3. eller 4. weekend, men det kan også være i hverdage og/eller ferier.

    Der kan være mange forskellige grunde til, at et barn har gavn og glæde af en aflastningsfamilie.

    Det kan skyldes problemer i enten barnets eller forældrenes liv, men behovet for aflastning kan også skyldes, at barnet har særlige behov - for eksempel et handicap.

    Aflastningsfamilieordningen kan også være en forebyggende foranstaltning, til at undgå større indgreb som for eksempel døgnanbringelse.

    Netværksaflastningsfamilie er, hvor et barn anbringes hos familiemedlemmer eller andre fra barnets private netværk.

    Der er således allerede inden anbringelsen et personligt forhold mellem barnet og netværksplejefamilien, og den relation spiller en afgørende rolle for godkendelsen af netværksplejefamilien.

    Det kræver ikke en bestemt uddannelse eller andre specifikke evner at blive godkendt som plejefamilie.

    Det skyldes blandt andet, at de nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn. Men der er alligevel nogle retningslinjer.
    De fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, foretager godkendelsen ud fra en fælles kvalitetsmodel, som Socialstyrelsen har udarbejdet. Modellen tager udgangspunkt i syv forskellige temaer, og skal blandt andet sikre, at plejefamilien kan støtte plejebarnets skolegang og sociale relationer – ikke mindst til den biologiske familie.

    Socialstyrelsens kvalitetsmodel dækker 7 områder, hvor plejefamilien skal kunne støtte barnets udvikling:

    • Uddannelse og beskæftigelse
    • Selvstændighed og relationer
    • Mål, metoder og resultater
    • Familiestruktur og familiedynamik
    • Kompetencer
    • Økonomi
    • Fysiske rammer

    Derudover er der en række generelle krav, som skal være opfyldt for at blive godkendt som plejefamilie:

    • Plejeforældrene skal have boet sammen i mindst 3 år.
    • Enlige kan blive godkendt til særlige opgaver, eksempelvis aflastning.
    • Der bør være minimum 3 års forskel på plejebarnet og hjemmeboende børn.
      Der skal være et møbleret værelse til rådighed for plejebarnet.
    • Plejefamilien skal gennemgå et obligatorisk grundkursus.

    Hvis du og din familie ønsker at blive plejefamilie eller vil vide mere om det at være plejefamilie, skal I kontakte Socialtilsyn Øst, der gennemfører godkendelsesforløbet.

    Du kan finde information om Socialtilsyn Øst på deres hjemmeside. Klik her for at læse mere på Socialtilsyn Øst hjemmeside (nyt vindue).

    Når I er godkendt som plejefamilie, vil jeres kontakt primært være med familieplejekonsulenter fra Guldborgsund Kommune.

    Vi sørger for at matche jer med et barn, der passer ind i jeres familie, og vi rådgiver, superviserer og arrangerer kurser.

    Socialtilsyn Øst er den myndighed, der fører tilsyn med plejefamilier i Region Sjælland.

    I er altid velkommen til at kontakte familieplejekonsulenterne for at få en snak om, hvad det vil sige, at være plejefamilie i Guldborgsund Kommune. Klik her for ar se oversigten over familieplejekonsulenter.

    29.04.2022 12:27

    Børn med handicap

    Hvis du har et barn med handicap, er hovedprincippet i loven, at barnet i videst muligt omfang skal have kompensation for følgerne af sin nedsatte funktionsevne.

    Målet er, at både I som familie og barnet kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets handicap.

    Hjælpen til jeres familie kan blandt andet bestå af:

    • almindelig og specialiseret rådgivning om at have et barn med handicap
    • tilbud om blandt andet aflastning, særligt dagtilbud, døgntilbud, boligændringer mv.
    • hjælp til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

    Når I bliver forældre til et barn med handicap, har I mulighed for at få en grundig rådgivning. Rådgivningen kan fx dreje sig direkte om barnets handicap og løsningen af praktiske problemer eller om fremtidsperspektiver og aflastning.

    Kommunen har ansvar for at rådgive om relevante støttemuligheder son følge af barnets handicap. Hvis der er behov for specialviden, kan kommunen inddrage specialrådgivning fx fra andre kommuner - eller indhente rådgivning fra VISO.

    I kan også selv kontakte VISO eller søge hjælp hos handicap- eller patientorganisationer. Desuden er der mulighed for at komme på et kursus specielt for forældre til et barn med handicap.

    Kommunen skal hjælpe jer med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Oftest vil en af kommunens medarbejdere selv opsøge jeres familie, men I kan også selv kontakte kommunen. Hvis I udelukkende søger rådgivning, kan I få den anonymt – hvis I ønsker det.

    Kommunen oplyser jer om relevante støttemuligheder og sørger for at drøfte familiens samlede situation grundigt med jer. Det er væsentligt at indsatsen tilrettelægges i samarbejde med jer som forældre. I har problemerne tæt på, og kun I kender hele familiens situation og dagligdag.

    Kommunen har inden for lovens rammer selvstændigt fastlagt niveauet for de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

    Når behovet for at få passet dit barn med handicap opstår, skal kommunen sørge for et dagtilbud.

    Afhængig af omfanget af dit barns handicap, kan det integreres i kommunens ordinære dagtilbud: dagpleje, vuggestue og børnehave. Kommunen skal samtidig sørge for, at der er den nødvendige støtte til rådighed som fx støttepædagog, hjælpemidler, særligt legetøj mv.

    Har dit barn på grund af sit handicap et særligt behov for støtte, behandling m.v., er der som regel andre muligheder for pasning. Fx specialgrupper i almindelige tilbud eller en specialbørnehave til børn på 0-6 år.

    Hvis dit barn på grund af sit handicap har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, er der mulighed for efter en konkret, individuel vurdering, at kommunen kan give en forælder tabt arbejdsfortjeneste, så barnet kan blive passet i sit eget hjem.

    Sagsbehandleren i kommunen vil sammen med relevante fagfolk og dig selv finde den bedste løsning for dit barn og din familie som helhed.

    Du kan ansøge om et særligt dagtilbud til dit barn hos kommunen.

    Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

    På siden 'Dagpleje og daginstitutioner' kan du læse om, hvordan du skal ansøge om plads i et ordinært dagtilbud til dit barn.

    Ud over fripladstilskud for økonomisk trængte og søskenderabat, er der et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Du kan læse om de forskellige tilskudsordninger og de aktuelle fripladsgrænser på siden ' 'Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud'.

    På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om særlige dag- og klubtilbud.

    Hvis I ikke har mulighed for at have jeres barn med handicap hjemme, findes der forskellige tilbud, hvor barnet kan bo: plejefamilier, opholdssteder og døgntilbud. Forældremyndigheden vil forsat være jeres.

    Hvis I vælger at tage imod tilbuddet om døgnophold, kan I have glæde af den rådgivning og støtte, I kan få i forældre- og handicaporganisationerne. For de fleste er det en stor lettelse at tale med andre forældre i samme situation.

    Via Danske Handicaporganisationers hjemmeside kan I finde kontaktoplysninger på de forældre- og handicaporganisationer, der er relevante for jer.

    Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et særligt dagtilbud.

    Målgruppen for træning i hjemmet er børn og unge under 18 år, hvis funktionsnedsættelse gør det nødvendigt at iværksætte et helt særligt tilbud til barnet eller den unge.

    Hjemmetræning skal søges hos og godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse.

    Hvis du vil ansøge om hjemmetræning, skal du derfor kontakte kommunen.

    Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

    Du kan læse mere om hjemmetræning på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.

    Kommunen skal dække de nødvendige merudgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I kan kun modtage tilskuddet, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

    I kan som familie til et barn med handicap fx have merudgifter til:

    • særlig kost
    • medicin
    • beklædning
    • ekstra vask
    • aktiviteter i fritiden
    • handicaprettede kurser til jer og andre pårørende.

    Der kan også være merudgifter til befordring af barnet.

    Merudgifterne fastsættes ud fra et skøn over de årlige merudgifter. Beløbet afrundes til det nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Merudgifterne skal pr. år være på mindst 5.207 kr. (2022).

    Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter.

    Du kan ansøge om dækning af merudgifter hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket merudgifter. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

    Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

    Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn i hjemmet.

    Du kan også søge om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

    Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed deles om pasningen mv.

    Du skal opfylde en række betingelser for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og det er kommunen, som skal udbetale ydelsen.

    Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen. Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller dit barn skal have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

    Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver fastsat på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste i 37 timer om ugen, er loftet for den månedlige ydelse 33.063 kr. (2022).

    Du kan ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

    Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

    Du kan læse om reglerne på hjemmesiden for Social- og Ældreministeriet.

    Hvis dit barn bliver alvorligt sygt og bliver indlagt på hospital, eller under hospitalslignende forhold i hjemmet i mindst 12 dage, kan du muligvis have ret til at få fri fra dit arbejde og få økonomisk kompensation. Enten med fuld løn, hvor din arbejdsgiver får refusion, eller med den aktuelle dagpengesats, se § 26 i barselsloven.

    Hvis du i forvejen har fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til servicelovens § 42, og også bliver godkendt til at passe dit alvorligt syge barn i forhold til barselslovens § 26, kan du selv vælge ordning.

    Du kan læse mere i artiklen 'Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn' på borger.dk og i barselsloven. Du kan læse om tabt arbejdsfortjeneste samt om samspillet mellem servicelovens § 42 og § 118 og barselslovens § 26 hos Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH.

    Pasning af nærtstående

    Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.

    Børn og unge fra 12 til 18 år med funktionsnedsættelse, som bor hjemme, har mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet.

    I kan ansøge om ledsagelse til barnet eller den unge hos kommunen, som afgør, om barnet eller den unge kan få ledsagelse.

    Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

    Læs mere i artiklen om ledsageordning.

    Forældre og plejeforældre til et barn med handicap kan søge støtte om støtte til køb af en bil grundet i barnets handicap. Du søger om støtte på vegne af barnet, men det er barnet, som skal fremstå som ansøger. Derfor er det også barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for støtten.

    Du kan læse om og ansøge om støtte til bil på siden 'Støtte til handicapbil'.

    I visse situationer får du 14 uger til at forberede dig på, at kommunen standser eller nedsætter den hjælp, du hidtil har fået.

    Varslingen gælder kun for udvalgte områder, hvor kommunen fratager eller nedsætter hjælpen til en borger.

    Varslingen gælder for:

    • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
    • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
    • frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
    • frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (servicelovens §§ 32 og 36)
    • ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af servicelovens § 42, stk. 4 (§ 42)
    • frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)
    Afgørelser omfattet af varslingsordningen

    Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen. 

    Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber. 

    Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået.  Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har fire uger til at klage, kommunen har to uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har otte uger til at behandle klagen.

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Børn og unge-udvalget

    Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, som er truffet af Børn og unge-udvalget, skal du indbringe din sag for Ankestyrelsen inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

    Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

    Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

    Skrevet af Social- og Ældreministeriet

    Kontakt

    Center for Familie & Forebyggelse

    Plejefamilie, plejefamiliekonsulenter

    Send Digital Post (kræver NemID/MitID)