Gå til hovedindhold

Informationsaften om stammen

Er du ung og stammer? Eller er du forælder eller pårørende til et barn eller en ung, der stammer? PPR i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune inviterer til en aften med fokus på stammen.

Indhold

    Her kan du blive klogere på, hvad stammen er, møde andre i samme situation og høre personlige erfaringer.

    Aftenen byder blandt andet på et oplæg med Argjent Aslani, som selv stammer og blandt andet har medvirket i Tabu med Rune Klan.

    Derudover fortæller PPR's tale-hørekonsulenter om stammen og om, hvordan PPR kan støtte børn, unge og deres familier.

    Der bliver også tid til dialog og erfaringsudveksling. Mange oplever, at det er værdifuldt at møde andre unge og familier, som står i en lignende situation.

    Vi byder på kaffe, te og sodavand!

    Tid og sted

    Dato: 27. oktober 2026

    Tid: Kl. 18.00-20.00

    Sted: Det Gule Pakhus, Jernbanegade 7, 4930 Maribo

    Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

    Tilmelding senest den 8. oktober 2026

    Tilmeld dig ved at sende en mail til cgold@guldborgsund.dk eller traha@lolland.dk
    Skriv gerne, hvor mange der deltager, i din tilmelding.