Exit-koordinator

Negativ social kontrol omhandler blandt andet handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg i livet, og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter og retten til at bestemme over egen krop.
Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af for eksempel manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.

En æresrelateret konflikt kan forstås som en konflikt, som knytter dig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære.

Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien kan både omfatte den nære familie såvel som den fjerne familien og på kryds af landegrænser. For eksempel kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark.

Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien for eksempel kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner med videre. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab.

Æresrelateret vold udøves ofte af den unges familie og omgangskreds, og det kan derfor være langt sværere for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp, da hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra familien og omgangskredsen.

Er en betegnelse for forbrydelser, hvor motivet hænger sammen med diskrimination af offerets etnicitet, race, hudfarve, religion eller seksuelle orientering.

Rocker/bande problematikker

Ekstremisme – Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved:

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
• Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem ”os” og ”dem”.

Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentitet m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhæng, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Termen ”radikalisering” er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om ”pathways” eller ”veje ind og ud af ekstremisme”.

Både erfaringer og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.