SSP

SSP er et kriminalpræventivt samarbejde mellem socialområdet, politi og skole. Formålet er at forebygge kriminel og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge samt grupper af unge.

Dekorativt

Unge

Råd og vejledning til unge

Som ung har du mulighed for at kontakte os for råd og vejledning i forhold til det at være ung.

Hvad kan du bruge os til?

Som ung har du mulighed for at henvende dig her hos os. Der kan være mange grunde til, hvorfor du kan have brug for at snakke med en voksen - det kan for eksempel være fordi du:

  • er udsat for mobning
  • er begyndt at eksperimentere med hash eller andre stoffer
  • har det svært derhjemme eller bare har brug for en snak
  • har problemer med dine venner eller skolen
  • har begået noget kriminelt.

Vi ved noget om, hvor svært det kan være at være ung.

Vi har et rigtig godt netværk - så hvis vi ikke kan hjælpe dig her - så kender vi helt sikkert, nogen der kan.

Hvordan får du fat i os?

Du kan spørge din klasselærer eller dine forældre, som kan kontakte os. Du er også meget velkommen til selv at kontakte os via SMS eller ringe til os. 

Rusmiddelguide for unge

Klik her for at læse Rusmiddelguiden for unge (nyt vindue).

Forældre

Råd og vejledning til forældre

Som forældre har du mulighed for at kontakte os for råd og vejledning.

Hvad kan du bruge os til?

Som forældre har du mulighed for at henvende dig til os. Det kan være i forbindelse med at du har problemer i forhold til din teenager, har spørgsmål omkring alkohol, hash og andre stoffer eller brug for et godt råd.

Det kan godt være, at vi ikke er de rette til at løse den eventuelle problematik - men så kender vi den fagperson, du skal i kontakt med og kan hjælpe med formidlingen dertil.

Din henvendelse kan også være af mere generel karakter fx i forhold til at få råd og vejledning til at sikre et godt forældresamarbejde i dit barns klasse.

Hvordan får du fat i os?

Du er velkommen til at kontakte os pr. SMS eller telefonisk. 

Forældreaftaler

Her er nogle eksempler på forældreaftaler fra forskellige klassetrin.

Du kan få andre gode råd til forældresamarbejdet. Klik her for at læse mere på www.foraeldrefiduser.dk 

Rusmiddelguide for forældre

Mange forældre frygter, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler og tænker derfor over, hvad de vil gøre, hvis situationen skulle opstå.

Her i Danmark er der nærmest tradition for, at man på et tidspunkt i sin ungdom begynder at eksperimentere med legale rusmidler. Alt afhængig af, hvor og med hvem de unge færdes, er der også forskel på, hvilke rusmidler de kommer i kontakt med.

De unge eksperimenterer, og kan de lide samværet og virkningen, kan det stille og roligt udvikle sig til et forbrug, også af illegale stoffer, uden at de selv ser problemer heri.

Det er derfor vigtigt, at man som forældre har lidt viden om rusmidlerne og at man kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos sine børn.

Guiden er tænkt som et opslagshæfte, hvor forældre kan få viden om unge og rusmidler. Hæftet giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og deres virkninger samt handleanvisninger på, hvad man kan stille op, hvis man står med en potentielt påvirket person.

Klik her for at læse Rusmiddelguiden for forældre til teenagere (nyt vindue).

Samarbejdspartnere

Samarbejde

Sparring

Som samarbejdspartner kan du kontakte os for sparring, råd og vejledning.

SSP er et kriminalpræventivt samarbejde mellem socialområdet, politi og skole. Formålet er at forebygge kriminel og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn og unge samt grupper af unge.

SSP-konsulenterne kan kontaktes af alle som måtte have behov for sparring, råd eller vejledning i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde, mistrivsel eller bekymringer.

På hver skole er der en SSP-lærer, som holder sig orienteret om SSP’s tilbud. SSP-læreren har kontakt til kommunens SSP-konsulenter.

Samarbejdspartnere og lokale netværksgrupper

SSP er et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialområdet i kommunen og politiet.

I Guldborgsund Kommune er der oprettet 6 lokalt forankrede SSP-netværksgrupper og en SSP+ netværksgruppe. Formålet med disse er, at opbygge et stærkt netværk af aktører i hvert lokalområde i kommunen. SSP-netværksgrupperne skal blive en kendt og brugbar kriminalitetsforebyggende enhed i lokalområdet.

SSP-netværkene skal bruges til at opfange og forebygge risikoadfærd og udviklingstendenser i kriminaliteten blandt børn og unge og gøre det lettere at handle hurtigt. Dens aktiviteter skal befinde sig på stadiet inden en underretning.

Netværkene er primært bygget op omkring skolerne og ungdomsklubbernes placering i kommunen. I netværksgrupperne er der repræsentanter fra ungdomsskolen, ungdomsklubberne, skolerne, familieafdelingen, politiet, SFO2 og SSP-konsulenterne - med mulighed for at indkalde andre relevante faggrupper.

SSP-Konsulenterne kan kontaktes af alle, som måtte have behov for råd og vejledning og/eller sparring i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde, mistrivsel eller bekymringer.

SSP+ netværket vedrører unge over folkeskolealderen med repræsentanter fra de relevante uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere.

Særlig indsats 5. klasse og årshjul

Herunder kan du finde relevant information omkring undervisningen "Kender du de andre?" på 5. klassetrin.

Indsatser

I SSP arbejder vi med 3 former for forebyggelse

Den generelle indsats

Bred indsats over for alle børn og unge, uanset om de har vist tegn på risikoadfærd eller ej. Ligeledes generel forebyggende indsats via undervisning, information, oplysning overfor børn, unge, forældre og samarbejdspartnere.

Den specifikke indsats

Hjælper børn og unge, der må anses for at være i større fare for at blive kriminelle. Denne indsats anvendes over for grupper af børn og unge, som har været på kant med loven.

Den individorienterede indsats

Rettet mod den lille gruppe af børn og unge, som har udviklet et kriminelt handlemønster. Indsatsen er individuel, og skal forebygge, at de unge begår ny kriminalitet.

(Kilde "Indsatsen mod ungdomskriminalitet" - Justitsministeriet, Betænkning nr. 1508).

I SSP samarbejdet vægtes den generelle forebyggelse højt, herunder indsatser målrettet den generelle forebyggelse med fokus på samarbejde med kommunens skoler. Forskning viser, at kriminalitetsrisikoen er størst i forhold til de børn og unge, der ikke er glade for at gå i skole.
”Hvordan de unge har det, med at gå i skole, har en stærk, konsistens og selvstændig sammenhæng med, hvor lovlydige de er. Jo bedre de unge synes om at gå i skole, desto større lovlydighed. Et godt skoleforhold mindsker risikoen for alvorlig og hyppig kriminalitet og øger sandsynligheden for, at unge helt afholder sig fra tyveri, hærværk, vold m.v”

(Balvig: Lovlydig Ungdom 2011).

Vi har en vidensbaseret tilgang til de indsatser der iværksættes.

Lovgivning

Lovgivning

Samarbejdsparter i SSP-samarbejdet er underlagt forvaltningslovens §27 omkring tavshedspligt. Lovgrundlaget for at instanserne kan samarbejde og diskutere de tendenser, der måtte vise sig på generelt plan, samt forebyggelse på det individuelle plan med afsæt i private forhold, findes i retsplejelovens §115.

Retsplejeloven § 115

Stk. 1

Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde eller af hensyn til politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen overfor socialt udsatte personer.

Stk. 2

I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

Stk. 3

Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.

Stk. 4

De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.

Uddrag fra Serviceloven - vejledning nr. 3
SSP-samarbejdet

651. SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem politi, kriminalforsorgen, skole og socialforvaltning, der har til formål at forebygge eller hindre yderligere kriminalitet blandt børn og unge i kommunen.

Det er politidirektøren, der skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder inddragelse af skole og sociale myndigheder.

Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner.

Samarbejdspartnere kan ud over skole, de sociale myndigheder og politi være kriminalforsorgen, institutioner, boligområder, fritidsområder og det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdet tages der initiativ til projekter og specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet.

SSP-samarbejdet foregår i lokale SSP-udvalg efter de retningslinjer, som Det Kriminalpræventive Råds udvalg for børn og unge udarbejder. SSP-samarbejdet er organiseret forskelligt i kommunerne.

I enkelte kommuner har man valgt at inddrage fritids- og kulturforvaltningen i arbejdet. Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 hjemmel til at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder. Videregivelsen kan ske, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialforvaltning, kriminalforsorg og politi.

Bestemmelsen er som udgangspunkt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er behov for en uformel drøftelse af et barns forhold, inden der er påbegyndt en konkret indsats i forhold til barnet. Bestemmelsen kan derfor være relevant, for eksempel når politiet kommer i kontakt med børn, der har tilknytning til en gruppe, hvoraf en eller flere medlemmer er grebet i at begå en kriminel handling.

Det bør som hovedregel sikres, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge er indforstået med, at oplysningerne udveksles. Oplysningerne må ikke anvendes til efterforskning af straffesager, og den enkelte myndighed er ikke forpligtet til at videregive oplysningerne. For så vidt angår retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til det kriminalitetsforebyggende arbejde (SSP), der forudsætter samarbejde mellem skole, sociale myndigheder, kriminalforsorgen og politiet, henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. Der henvises også til punkt 363 - 366 i denne vejledning om SSDsamarbejdet i det tidlige eller forebyggende samarbejde.

SSP+

Sparring, råd og vejledning

Som ung eller samarbejdspartner omkring unge over 15 år, kan du kontakte SSP+konsulenten, hvis du har behov for råd og vejledning og/eller sparring i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde, mistrivsel eller bekymringer.

Kontakt
SSP+ konsulent
Jens Tang Holbek

Telefon 25 18 02 75

Exit-koordinator

Kender du en, der deltager i destruktive subkulturer?

Exit er udarbejdet som en del af den kriminalitetsforebyggende indsats over for borgere i Guldborgsund kommune.

Hvis du er bekymret for borgere, der udviser interesse for eller deltager i destruktive subkulturer, kan du kontakte vores exitkoordinator.

Du er måske bekymret for en enkelt person eller en gruppes udvikling, og du eller de omhandlende borgere har måske behov for hjælp, råd og vejledning.

Kontakt
Exit-koordinator og SSP+Konsulent
Jens Tang Holbek

Telefon 25 18 02 75

Destruktiv subkultur og definitioner

Beskrivelse af subkulturer

Begrebet destruktive subkulturer er en paraplybeskrivelse af alle de varianter af subkulturer, hvor destruktiv eller selvdestruktiv adfærd er en del af socialiseringen. Det kan for eksempel være borgere, der er involveret i negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, hadforbrydelser, rocker/bande problematikker, radikalisering og ekstremisme.

Negativ social kontrol

Negativ social kontrol omhandler blandt andet handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg i livet, og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter og retten til at bestemme over egen krop.
Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af for eksempel manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.

Æresrelaterede konflikter

En æresrelateret konflikt kan forstås som en konflikt, som knytter dig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære.

Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Familien kan både omfatte den nære familie såvel som den fjerne familien og på kryds af landegrænser. For eksempel kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark.

Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien for eksempel kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner med videre. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab.

Æresrelateret vold udøves ofte af den unges familie og omgangskreds, og det kan derfor være langt sværere for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp, da hun/han kan blive udsat for trusler og vold både fra familien og omgangskredsen.

Hadforbrydelser

Er en betegnelse for forbrydelser, hvor motivet hænger sammen med diskrimination af offerets etnicitet, race, hudfarve, religion eller seksuelle orientering.

Rocker/bande problematikker  

Ekstremisme – Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved:

  • Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
  • Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati
  • Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
  • Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem ”os” og ”dem”.

Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentitet m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhæng, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.

Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Termen ”radikalisering” er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om ”pathways” eller ”veje ind og ud af ekstremisme”.

Både erfaringer og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

Dokumenter

Kontakt

Center for Familie & Forebyggelse

Telefon: 54 73 10 00

Send Digital Post (kræver NemID)