Seniorsamtale
Er du nået folkepensionsalderen, kan du få en seniorsamtale med en af kommunens forebyggelseskonsulenter. En seniorsamtale er et frivilligt og gratis tilbud.
Samtalen foregår hjemme hos dig og handler om emner, som du ønsker at drøfte. Det kan for eksempel være emner inden for:
- Sundhed og helbred.
- Trivsel og samvær med andre.
- Tab og livskriser.
- Tilskud, kørsel og bolig.
- Mulige hjælpeforanstaltninger i kommunen.
Der behøver ikke at være konkrete problemer, for at du får noget ud af en seniorsamtale. Besøget er også tænkt som en mulighed for råd og vejledning, før problemerne opstår eller vokser sig store. Samtalen er naturligvis fortrolig, og forebyggelseskonsulenten har tavshedspligt.
Kontakt
Du kan ringe til os på telefon 54 73 21 69 i telefontiden mandag til fredag kl. 9-12. Du kan også sende Digital Post til os (nyt vindue).
Vi sender invitationen til en seniorsamtale via digital post (e-boks) eller per brev, hvis du er fritaget for digital post. Invitationen indeholder tilbud om et besøg og et spørgeskema om dine helbredsforhold.
- Hvis du er over 66 år og mister din samlever eller ægtefælle.
- Hvis du er over 74 år og flytter til kommunen.
Når du fylder 70 år, får du et brev fra os, hvis du bor alene. I brevet beder vi dig svare på et spørgeskema, for at vi kan vurdere, om du måske har brug for en seniorsamtale.
Du kan kontakte forebyggelseskonsulenterne, hvis du er folkepensionist og har brug for rådgivning. Det kan for eksempel være, at
- du er tilflytter og gerne vil høre om mulige aktiviteter i lokalområdet
- du oplever, at det er svært at få mening i hverdagen efter at være blevet pensionist
- du er alene og bliver udskrevet fra sygehuset
- du har mistet din ægtefælle, samlever eller en anden, som står dig nær
- du er ensom
- din ægtefælle eller samlever er alvorligt syg.
Du får ikke tilbud om en seniorsamtale, hvis du modtager hjemmehjælp eller bostøtte fra Guldborgsund Kommune eller en privat leverandør.
Borgerportal - Social- og Sundhedsområdet
Få indblik i din borgerjournal, personoplysninger, ansøgninger, afgørelser og bevillinger for social- og sundhedsområdet her.
Seniorsamtale
Telefontider
Mandag-fredag kl. 9-12
Telefon: 54 73 21 69